Fire problemer
Der er dem, der ser brugt tøj, hvad end vi kalder det vintagetøj eller secondhand, som en farbar vej til en god garderobe, der tilmed er i pagt med tidens ønske om bæredygtighed. Jeg ser snarere nogle problemer.
For det første er det svært at finde brugt tøj, der passer. Jeg ser selv med jævne mellemrum inden for i en vintagebutik og må konstatere, at chancen for at finde en relevant størrelse er ligeså stor som at spotte et ægte skræddersyet jakkesæt på en vandring gennem københavnske gader. Det vil sige tæt på nul. Der er muligvis nogle staturer, der nemmere finder den rette størrelse end andre. Jeg tror dog mere, det handler om, at nogle mænd har en større tolerance over for en afvigende pasform end andre.
Problem nummer 2 er design. Et lidt gammeldags mønster, farvesammensætning og tekstil kan have karakter, men også kostumepræget over sig. Min erfaring er, det er svært at finde et design, man kan oversætte til et nutidigt tøjsprog, medmindre man er en rigtig vintagetrold, der gerne går rundt i historisk tøj.
For det tredje er kvaliteten af vintagetøj og secondhand generelt tarvelig. Det må man desværre sige. Man hører, læser og ser med mellemrum om et stort fund. Eksempelvis fandt en læser nogle af Mærsk Mc-kinney Møllers aflagte jakkesæt for en slik i en genbrugsen. Og de sad tilmed relativt godt på ham. Man kvaliteten generelt i genbrugsen er dårlig.
For det fjerde har genbrugsen af gode grunde et begrænset mængde af varekategorier. Man holder sig til frakker, jakker, bukser, skjorter og tilbehør. Sko, strømper og og undertøj, der slides mere ubarmhjertigt, undlader de af gode grunde at servere for kunderne.
Samlet set forekommer ideen om et tøjliv på secondhand temmelig problematisk, hvis man insisterer på en æstetisk elegant omgang med sit tøj. Vintagetøj passer sjældent godt. Der er alt for mange grimme og bedagede design. Kvaliteten er i langt de fleste tilfælde ringe. Og varekategorier er for få.
Næsen for vintagetøj
Når det er sagt, kan man over tid udvikle et øje og en næse for vintagetøj og forbedre sine chancer for at være heldig. Det er der et par eksempler på her og her.
Selv ser jeg vintagetøj som en chance for stedvis at berige garderoben. Den er en lejlighedvis garniture. Større forhåbninger har jeg ikke.
“Hov, er det ikke noget med, du sælger vintagestof og selv tager det med til skrædderen?” spørger en trofast læser måske.
Og det kan jeg kun bekræfte. Men det er en lidt anden historie, synes jeg. Hvad jeg kan lide, er at udsøge fint vintagestof og få det forvandlet til nutid ved skrædderens saks, nål og pressejern.
Lord Hat skriver
Bør du ikke også fremhæve Lasse Hedensted, som utallige gange har vist at han ikke bare forstår at finde nogle velsiddende klæder, men også at få dem forandret og ikke mindst bære dem korrekt?
https://denvelklaedtemand.dk/2018/10/den-forsvarende-mester-lasse-hedensted.html
https://denvelklaedtemand.dk/2017/10/kandidat-aavm-2017-lasse-hedensted.html
https://denvelklaedtemand.dk/2016/10/lasse-gennemfoert-vintage-stil.html
TIl din indlæg vil jeg tilføje, at genbrugs/vintagetøj nogle gange også kan være en mulighed for at få noget skræddersyet (som ganske vist skal tilpasses) til en brøkdel af, hvad et nyt skræddersyet jakkesæt koster. Jeg stødte f.eks. på et Alfred Alm i KBH til 1000 kr. Det var desværre nogle numre for stort, så det ikke engang kunne svare sig at få det forandret, men prisen må siges at være tålelig, navnet taget i betragtning.
Derudover vil jeg give dig ret i, at mængden af tøj i rædsomme snit, mønstre, farver og kvalitet i langt overvægtig.
Mvh.
Jeppe
Mvh.
Lord Hat
Torsten skriver
Lasse bør bestemt fremhæves, nok den mest gennemførte vintagemand i landet her. Mht. det rigtigt gode fit i vintagetøj vil jeg dog forsigtigt mene, at Jimmy Poulsen er den, der er lykkedes allerbedst:
https://denvelklaedtemand.dk/2017/10/kandidat-aavm-2017-jimmy-damgaard-poulsen.html
https://denvelklaedtemand.dk/2018/11/dobbeltradet-jakkesaet-for-og-imod.html