• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Sådan matcher du strømper med sko og bukser

27. maj 2019, af Torsten Grunwald

kulørte strømper til mænd
Spraglede strømper fra italienske Bresciani.

Farveblinde mænd

Farvekoordination har altid voldt mænd problemer. Er det ikke noget med, der er relativt mange mænd, der er farveblinde i forhold til kvinder? Eller måske skyldes det, at farver opleves som et feminiseret, ukendt terræn. Mænd er mønstre og snit, kvinder er farver og stof, hvis man betragter situationen som en anden fransk poststrukturalist.

Men mænd må mestre farver, som nu strømpernes farve. Det må de naturligvis.

Marineblå strømper er mest alsidige

Min erfaring er, at marineblå strømper er lettest at matche med sko, skjorte, slips og lommetørklæde. Alle disse komponenter kan være i spil, når man matcher sit sokketøj med sin påklædning.

Er strømperne marineblå, kan de reflektere et par marineblå habitbukser, og hvis man tænker mere kreativt: en lyseblå skjorte, et blåt slips eller et blåligt lommetørklæde.

Koksgrå og sorte strømper er sværere at matche

Er strømperne koksgrå eller mellemgrå, dur de med koksgrå og mellemgrå bukser. Det er det.

Sorte herrestrømper kan matche skoene. Hvis man vil. Traditionen er ikke entydig. Mange habitmænd ville i gamle dage gå med sorte herrestrømper til deres sorte sko og blå og grå jakkesæt. Den sofistikerede mand, som man for eksempel så ham i det gamle Hollywood, har dog aldrig været begejstret for løsningen. Strømper er tekstil, der skal finde sammen med andet tekstil, ikke sort læder, var tankegangen.

Vinrøde herrestrømper må overvejes

Selv finder jeg vinrøde herrestrømper mere anvendelige end sorte og koksgrå. De står godt til marineblå bukser, og de kan skabe forbindelse til en vinrød nuance i slips eller lommetørklæde.

Vinrøde strømper giver også et strejf af noir, whisky og mahogni. De er diskret måde at dandificere stilen på og bryde konventionen lidt.

Brune strømper er et alternativ

Hvorfor ikke brune strømper også? Når man er i tweed, kan de noget. Man skal dog holde øje med, de ikke har samme nuance som de brune sko, man i reglen benytter sammen med tweed.

Eller man kan vælge de brune strømper med et mønster, for eksempel argyle. Så falder de heller ikke sammen med skoene.

Lyse herrestrømper

I sommermånederne er lysegrå, lysegule, lysebrune og sågar pink og lyseblå løsninger, hvis man har noget at afbalancere dem med i resten af påklædningen, så de ikke stritter ud og gør opmærksom på sig selv.

Kulørte herrestrømper

Meget mættede strømper i stærke farver er ikke nemme at spadsere af sted i. Jeg har da selv svært ved det. Men strømper i for eksempel en lilla kulør kan man matche op mod et lilla slips.

Mønstrede herrestrømper

Der er en gammel tradition for, at herrestrømper godt kan bære et mønster som striber eller tern. Man kan især overveje mønstrede strømper, hvis habit, jakke, skjorte eller slips har et tilsvarende mønster, for eksempel et par ternede strømper til en ternet habit.

Mere om at matche herrestrømper

  • Bind påklædningen sammen
  • Match aldrig strømperne
  • Brug strømper rigtigt
Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: strømper 5 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mads Gram skriver

    28. maj 2019 kl. 13:46

    I min erfaring er mørkegrønne strømper noget af det nemmeste at have med at gøre. De går til næsten alle bukser. Meget alsidige. Dog skal man ikke iføre sig dem, hvis man samtidigt bærer vinrødt slips. Så går der juletræ i den. De kan med held bruges året rundt, omend farven gør sig bedst til efteråret og vinteren.

    Besvar
    • Torsten skriver

      28. maj 2019 kl. 20:31

      Enig, tak for tilføjelsen, Mads

      Besvar
  2. Johnny Nielsen skriver

    29. maj 2019 kl. 9:56

    Hej Torsten

    Du skriver ikke noget om stribede strømper. Er det fordi det er et no go, eller hvordan ser du på det.
    Personligt er jeg nemlig fan.

    Besvar
    • Torsten skriver

      29. maj 2019 kl. 10:37

      Hej Johnny

      Jo, jo, stribede strømper, når man fx har en stribet skjorte på, kan jeg sagtens se for mig.

      Torsten

      Besvar
  3. FBJ skriver

    29. maj 2019 kl. 13:28

    Her vil englænderen og Mr X sige:
    “Det kan alt sammen være rigtigt kære unge venner, men glem nu ikke, at på jobbet (især jobsamtalen i London), ved formelle og semiformelle begivenheder skal sokkerne være ensfarvede og matche bukserne. Dixi!”
    Uden for citat vil X så sikkert tilføje: “Men vi, der kender reglerne, ved jo også, hvordan og hvornår vi kan bryde dem!”
    🙂

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026