• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

En hørhabit debuterer

11. august 2025, af Torsten Grunwald

torsten grunwald i skræddersyet hørhabit

Tvivlen nager

Jeg havde allerede henholdsvis en tobaksbrun og flødehvid hørhabit på bøjlestangen i det store klædeskab, så den tredje hørhabit kunne passende blive grøn. Sådan tænkte jeg, og en grøn hørhabit bestilte jeg.

Farvenuancen er let støvet, salviegrøn. Den fremstår diskret, nem at bruge. Således ræsonnerede jeg desuden.

I begyndelsen af august kunne jeg endelig tage habitten i brug.

Resultatet, hvad angår pasform og proportioner, behager mig. Jeg synes, at der er ramt plet.

Jeg havde igen leget med tanken om et dobbeltradet design, som i min optik har bravour over sig. Men praktikken gjorde, jeg endte ved en enradet udgave. Det er trods alt en habit til sommerbrug. Og det fortrød jeg heller ikke.

Samlet set, er der overhovedet noget at komme efter?

Her er det, at jakkens påsatte lommer træder frem. De er naturlige på en sportsjakke eller en uformel habit og for så vidt et oplagt valg på min salviegrønne hørhabit.

Jeg var dog i tvivl, husker jeg, og ændrede frem og tilbage mellem klaplommer og de påsatte.

Jeg endte ved de sidste, og nu spekulerer jeg igen på, om jeg ikke bare skulle have valgt almindelige lommer med klap.

Det er i jakkens rolle som habitjakke med skjorte og slips, jeg synes, de påsatte lommer gør lidt for meget opmærksom på sig selv. Klaplommer ville have fremstået lydefrit.

Hvis jeg bruger habitten uformelt med charmeklud i stedet for slips, forsvinder friktionen til gengæld: De påsatte lommer spiller med i forestillingen.

torsten grunwald i skræddersyet hørhabit

Med andre ord, tænk over, hvordan du vil bruge jakken, før du vælger påsatte lommer. Det er mit budskab til dig, kære læser. Pasform og snit og langt vigtigere, javist, men lommer betyder også noget.

Hør på hør

Jeg kombinerer habitten med en skræddersyet mørkerosa skjorte i hør/bomuld (Solbiatis Frescolino).

Share

Skrevet i: Casual tøj, Sommertøj Tags: sommerhabit 10 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pictor skriver

    11. august 2025 kl. 13:20

    Jeg ville også have valgt påsatte lommer – også selvom sættet skulle bæres med slips (hvad det ville skulle i mit tilfælde). Men lader det sig ikke forholdsvis let ændre, hvis man måtte ønske det? Kan skrædderen ikke blot klippe hul til lommerne og benytte de påsatte lommers stof til paspolering og klapper? Eller rækker stoffet ikke?

    Besvar
    • Torsten skriver

      11. august 2025 kl. 14:45

      Jo, man kan klippe hul og indsætte klaplommer, skulle det være. Den anden vej – fra klaplommer til påsatte – går dog ikke rigtigt. Jeg vil lige se tiden an.

      Besvar
      • Pictor skriver

        11. august 2025 kl. 18:27

        Hvis man får klippet hul og isat paspolerede lommer med klap, men siden fortryder det, er der vel stadig den udvej – hvis man vel at mærke har eller kan få fat på mere stof af samme rulle – at man påsætter udvendige lommer uden på klaplommen ½-1 centimeter over denne (0g dermed i tilgift får en ekstra, skjult lomme i jakkelommen til ærgrelse for eventuelle lommetyve). Jeg havde en marineblå, enkeltradet habit, hvor der gik hul i bukserne, og eftersom den ikke var fremstillet af en alt for glat “habitmetervare”, konverterede jeg den til blazer ved at forsyne den med metalknapper og påsætte udvendige lommer efter ovennævnte princip med brugbart stof fra de udtjente bukser. Det fungerer udmærket, men smager selvfølgelig lidt af nødløsning.

        Jeg glemte i øvrigt i mit første indlæg at lykønske med en meget flot habit!

        Besvar
        • Torsten skriver

          11. august 2025 kl. 19:31

          Med snilde kan man altid finde en brugbar løsning 😊

          Tak for ordene om habitten. Og jeg tillader mig også at konkludere, du kan lide farvebrugen, som, jeg ved, du har et skarpt øje for.

          Besvar
  2. Lars skriver

    11. august 2025 kl. 20:44

    Har selv her i sommervarmen brugt en halsklud i stedet for et slips til en hørhabit, det giver noget mere luft om halsen og et mere afslappet udseende.
    Og jeg synes påsatte lommer passer godt til hør og sommer.

    Besvar
    • Torsten skriver

      12. august 2025 kl. 16:00

      Tak for støtten, Lars 😊 Jeg må lige gå med jakken – kan være, løsningen alligevel viser sig helt rigtig.

      Besvar
  3. Malthe skriver

    14. august 2025 kl. 9:52

    Til redaktøren
    Hvad er deres holdning til pli i brystet? Det ligner at der umiddelbart er en smule i din nye jakke, men jeg synes også at huske tidligere jakker uden nogen pli i brystet. Personligt har jeg altid behov for pli i ryggen, men brystet er jeg endnu ikke afklaret omkring.

    Besvar
    • Torsten skriver

      14. august 2025 kl. 13:49

      Jeg synes, pli ved brystet skal til. Det hjælper både på reversets ro, når man bevæger sig, og på silhuet. Men det behøver ikke at være så meget som på klassiske engelske jakker, se fx James Bond med Connery. Nogle italienske skræddere syr til gengæld et for smalt, pliløst bryst, synes jeg. Der skal også være lidt pli ved armhulen bagpå. Men her har skrædderne lidt forskellige teknikker til at skabe bevægelighed. Hvis en jakke slet ikke har pli, er det alt i alt et dårligt tegn.

      Besvar
  4. Mads Kristian Sørensen skriver

    14. august 2025 kl. 17:40

    Kære Torsten,

    Påsatte lommer til hør og i dette tilfælde spiller max.

    Flot sæt, godt cut selvom jeg er uenig i farvevalget men det er jo supersubjektivt

    Mvh

    Mads

    Besvar
    • Torsten skriver

      15. august 2025 kl. 11:55

      Tak for støtten – mon ikke bare, de skal blive på!

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026