• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Made in Frederiksberg

20. august 2026, af Torsten Grunwald

made in Frederiksberg

Lokalt håndværk

Kælderbutikker i boligejendomme er de bedste. De hvisker, at butikken er specialiseret og i nogle tilfælde original.

Bodholdt, Michael Bodholdts lædervareværksted – og butik i kælderen på Rosenørns Allé 53 på Frederiksberg, bekræftede min erfaring. Der er hver eneste vare fremstillet i hånden i et selvstændigt design.

Michael Bodholdt (se øverste foto) er udlært klejnsmed. I de sidste ti år har han virket som selvlært læderhåndværker.

Han vil lave det bedste. Det indtryk giver han. Han syr sine tasker, bælter og kortholdere i hånden og tyr kun til maskine, hvis kunden gerne vil have prisen ned.

Han har et hullejern, der kan lave flere huller ad gangen, men bruger også en karakteristisk flad syl til at skære de dialogonale huller, som man benytter i rigtigt læderhåndværk.

De diagonale huller gør, at der er mere “materiale”, som Michael Bodholdt forklarede mig, mellem hullerne, hvorfor sømområdet bliver stærkere, end hvis han skar hullerne på højkant.

Michael Bodholdt bruger i reglen et messingspænde med sine bælter. Jeg kunne lide spænderne. De fremstod smagfulde.

Et kvalitetsbælte, sagde Michael Bodholdt, defineres også ved, at man ikke kan vrikke spændet det mindste. Læderet skal holde fast om spændet, så det kun kan bøje ind eller ud.

Prisen ligger på 2.200 kr. for et bælte hos ham.

Jeg så også en smuk kortholder, også syet i hånden.

Michael bodholt made in fredriksberg

Vi talte meget om den demonstrationsmodel, han havde lavet til Laugenes opvisning i 2024, og som nu stod til skue i butikken.

Michael bodholt made in fredriksberg

Den havde han tegnet fra bunden og syet i hånden, en meget krævende opgave, også fordi han havde en hård deadline. I mine øjne var det en meget smuk og vellykket mappe. Mappen stod i 55.000 kr.

Hvilket også er en pris for mappe, og jeg sagde, som sandt var, at jeg fandt hans smag og færdigheder storartede, men hans prisniveau i den lidt høje ende, selv om det er ægte håndværk.

Michael Bodholdt smilte og slog ligesom ud med armene, og jeg forstod, at det er altså den tid, det tager at fremstille disse fine lædervarer.

Grunden til, jeg nævnte prisen for ham, handlede også om hans erfaring, herunder den hastighed og sikkerhed han kan arbejde med, når han har været igang så relativt kort tid. Som kunde kigger man jo ikke så meget på den tid, han har brugt på en opgave. Det er først og fremmest hvad man får, der er vigtigt – og til hvilken pris.

Artikel på Gl. Kongevej

artikel gl kongevej made in Frederiksberg

Fra Rosenørns Allé gik jeg på tværs af Frederiksberg og kom til butikken og værkstedet Artikel på Gl. Kongevej 37.

De har ligget der siden 2017. Jeg var sidst derinde for godt fem år siden, mener jeg.

Systuen i baglokalet har de stadigvæk. Utroligt nok har de fastholdt en forretning, hvor de fremstiller deres jakker og frakker på matriklen.

Stilen er enkle frakker og jakker i et enkelt udvalg af skønne, robuste tekstiler. Aktuelt havde de flere modeller hængende i en skotsk vokset bomuld.

Jeg fik også fremvist en vinterfrakke i et lodenagtigt tekstil fra danske Kvadrat.

Som jeg forstår det, er Artikels koncept ready to wear i deres webshop med mulighed for made to order i selve butikken. På Gl. Kongevej kan man finde en model på bøjlen, vælge stoffarve og eventuelt få modellen syet med en tilpasset længde af krop og ærmer. Prisen er den samme for ready to wear og made to order, og prisen ligger på rimelige 4-5.000 kr. for en jakke eller frakke.

Artikels design og udtryk som sådan bliver noget street og kunstnerisk for min egen smag, men jeg må hylde deres koncept med tilpasning og de udsøgte tekstiler. Imponerende, de kan gøre det fra start til slut på Gl. Kongevej på Frederiksberg.

Share

Skrevet i: Lædertilbehør, Tilbehør Tags: tasker 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    20. august 2026 kl. 19:01

    Jeg var selv inde hos Bodholdt for at forhøre mig om tasken, men jeg slog mig på prisen til 55.000. Jeg ved ikke, om det er mit utrænede øje, men jeg kan ikke se raffinement for 30.000 ekstra i forhold til den store arkitektmappe fra Dahlmann. Bevares der er mere kant- og håndsyning, men jeg ville kunne få 2,5 taske mange andre steder for den pris. I mange håndværk er det normalt at lærlingen ofte bruger markant flere timer på en opgave, som mesteren kan klare hurtigere og ofte med bedre slutresultat. Det er derfor lærlingen får en lavere løn end mesteren, som ofte også er ejer af foretagendet. Det er ikke for at sammenligne Bodholdt med en lærling, da han trods alt har 10 års autodidakt erfaring, men der er noget, som ikke helt hænger sammen. På anden side, hvis folk er villige til at betale den pris, så er der jo også et marked for varen.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Torsten til Herretøjets største influencer

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026