Jakkesættet i Get Carter kan det hele
Skuespillerne Roger Moore og Michael Caine var gode venner. De kunne lide at smådrille hinanden. Roger Moore var særligt efter Michael Caines tøjstil eller mangel på samme.
“Michael er “scruffy”,” sagde Roger Moore i et interview engang om Michael Caine (se nedenfor) og mente dermed, at Michael Caine var lurvet klædt og en smule usoigneret.
Desto mere påfaldende er det, at den mand, der har været bedst klædt i et jakkesæt i en film overhovedet, er Michael Caine. Det skete i filmen Get Carter fra 1971.
Sådan en påstand kan diskuteres. Det er klart. Hvad eksempelvis med Cary Grant i Hitchcocks North by Northwest (1959) og Steve McQueen i The Thomas Crown Affair (1968)? For slet ikke at tale om de første James Bond-film med Sean Connery og siden Roger Moore, hvor de redder verden i skræddersyede jakkesæt fra Savile Row?
Det er alt sammen rigtigt. Men jeg mener, Michael Caine i Get Carter slår dem, fordi jakkesættet sidder vidunderligt godt på ham, og fordi filmen gennem sin historie, scenografi og kameraføring tryller en helt anden værdi frem i Michael Caines visuelle figur end eksempelvis James Bond-filmene gør for deres hovedpersoner.
The Thomas Crown Affair kan rigtigtnok også noget i den retning. Steve McQueen får virkelig lov at spankulere skarpt rundt i sine jakkesæt med snippeløs vest, urkæde og Persol-solbriller.
Men det bliver stilistisk for glat, og Steve McQueen bærer sit jakkesæt som det kostume, det i grunden er. Han vil tøjstilen for meget, muligvis for at overbevise publikum om, at han ikke kun er til jeans, vindjakke og rå attituder.
I North by Northwest formår Hitchcock tillige at løfte Cary Grant og hans jakkesæt op på en piedestal. Problemet er her, at Cary Grants jakkesæt snitmæssigt er ikke på niveau med det jakkesæt, Michael Caine bærer i Get Carter. Cary Grants jakkesæt er for løst og mangler definition.
I Get Carter, derimod, er der et lykkeligt højt niveau, hvad ikke bare angår jakkesættet, men også den måde, Michael Caine bærer det på, og den facon, filmen i det hele taget understøtter hans visuelle figur.
Get Carter – tøjstilens detaljer
Jeg har ikke fundet et definitivt bevis, men Michael Caines three-piece suit i mættet marineblå, som han bærer hele filmen, bort set fra de indledende scener, hvor han er i dobbeltradet gråt jakkesæt, er højst sandsynligt skabt af Douglas Hayward. Han var Michael Caines faste skrædder på Mount Street i London, som tillige syede for Roger Moore.
Jakke, bukser og vest
Snittet er klassisk Savile Row. Den enradede jakke med to knapper foran har god længde, skuldrene er “roped”, brystet er “swelled”, taljen har “et niv” i siden, de to slidser bag på er dybe, og skørtet har et let svaj. Jakken minder i den hensende rigtigt meget om min jakke fra Malcolm Plews. Jakkens ridelommer er ligeledes en typisk Savile Row-løsning, og jakkens revers er i samme dur, om end en smule mere lige end sædvanligvis.
Bukserne er relativt smalle i lårene med en tendens til svaj nederst. Dér er jakkesættet strejfet af datidens mode. Bukserne har heller ikke opslag, hvad nok også kan forklares med smagen dengang.
Vesten er som jakken tæt på tidløs.
Habitstoffet Tonik
Formentlig briefet af Get Carters kostumedesigner, Evangeline Harrison, har Douglas Hayward valgt at sy Michael Caine jakkesæt i en af 1960’ernes og 1970’ernes mest berømte klædevarer til eksklusive jakkesæt: Dormeuils “Tonik”.
Tonik var en kid mohair-vare vævet af hår fra angora-geden og iblandet uld. Den var ru i overfladen, skinnede en smule og gav et meget glat, ubrudt fald i stoffet. Man kan med dagens briller godt anskue Tonik som et lidt glamourøst habitstof. Tonet ned i marineblå, koks eller sort kulør, blev glamour-effekten dog meget underspillet.
Dormeuil har for nogle år siden relanceret Tonik, men i en blidere, mindre hårdfør udgave end den originale, tilpasset nutidens skrøbelige menneske.
Skjorte
Skjorten er i allerhøjeste grad med til at bygge den gode tøjstil op. Den høje krave med velafstemt stor flip med spidse snipper er nok blæret og et produkt af tiden, men på en stilig manér, der har en transhistorisk kvalitet. Prins Michael af Kent er eksponent for kravedesignet i dag.
Skjortemanchetterne ligger dobbelt, som englænderne foretrækker dem, og holdes sammen af et par lirede, store manchetknapper.
Slips og sko
Slipset er sort, men har lidt tekstur i form af indvævet paisley-mønster. Nederst bærer Michael Caine et par sorte horsebite-loafers. Som andre komponenter i Michaels Caines – Jacks – tøjstil er de på den ene side komplet lydefri valg i relation til traditionel engelsk stil, men dog meget energisk på et tekstur- og detaljemæssigt niveau, hvilket blot forhekser udtrykket endnu mere.
Ur
Jacks valg af ur må naturligvis være et Rolex. Han er trods alt en forbryder med hang til de mest konventionelle statusmarkører. Modellen er et Date-Just, som Rolex lancerede i 1956.
Men hov, uret er guld, manchetknapper har en sølvkant, går det an?
Det er ikke en larm, der får mig til at slå alarm.
Frakke
Michael Caines frakke i rollen som Jack har også oparbejdet en filmhistorisk status over årene. Jeg er mest til jakkesættet, men den sorte trenchcoat fra Aquascutum bidrager bestemt til en besluttet, gennemført og elegant udtryk.
Bull’s eye
Til forskel fra Roger Moore, der igen og igen har været fabelagtigt klædt i jakkesæt på film, ikke kun i James Bond, også i tv-serien The Persuaders, rammer Michael Caine kun rigtigt tøjmæssigt en enkelt gang – i Get Carter. Til gengæld er det bull’s eye.
Man kan argumentere for, han også kører stor tøjstil i filmen The Italian Job (1969). Men ved nærmere eftersyn falder udtrykket ujævnt og upræcist ud.
