Vi har næsten mistet de klassiske frakkemodeller. Producenter ignorerer dem, og køberne efterspørger dem ikke. Måske har begge grupper glemt dem, for så vidt de måske aldrig har kendt eksistensen af dem. Nuancerne i sprogbrugen i dag rækker til “herrefrakke”, ” smart frakke” eller “varm frakke”.
Så lad os lige trække tre klassikere ud af garderoben. De er ikke mindst rare at kunne navigere efter, hvis man bestiller en frakke hos skrædderen.
Til venstre har vi ulsteren. De påsatte lommer og det vældige revers er et par af kendetegnene. Ulsteren er relativt uformel, men i en mørkere udgave kan den fint tages over et mørkt jakkesæt. Den gullige ulster i kameluld som her kalder amerikanerne en polofrakke. Den er en rigtig showfrakke. Den har i reglen et bælte om livet eller et halvbælte bagpå.
I midten har vi covert coat’en. Den er en efterårs- og forårsklassiker snarere end en vinterfrakke. Den er næsten altid i en meleret lysebrun farve og enradet. Ærmer og jakkebund er forsynet med tværgående pyntesting.
Til højre har vi den klassiske forretningsfrakke, chesterfield’en. Den er enkel i designet, mørkeblå eller mørkegrå, enradet eller toradet, og bærer lommer med klap. Klædet er ofte en sildeben.
Det var søkortet. Kursen lægger man selv.
Foto: Stiljournalen/Esquire
