En specificeret herrefrakke
Jeg husker ikke nøjagtigt, hvornår Mads bestilte sin herrefrakke, det var vist vinteren 2018, men jeg husker, han havde sine helt egne tanker om sin herrefrakke in spe. Han medbragte en illustration, og han beskrev, hvordan han ville have, at alle designdetaljer skulle være funktionelle: Kolonnen af knapper på frakkens venstre side skulle kunne knappes. I et dobbeltradet design er det normalt kun knapper på højre side, der er funktionelle, de andre kun til pynt. Men Mads ville det anderledes.
Han ønskede også, at reverset havde en størrelse, så han kunne slå det over brystet og faktisk benytte det, som det i forne tider var tiltænkt, før det fossilerede.
Derudover skulle manchetterne ikke bare være halvmanchetter, som man typisk sætter på skræddersyede frakker for ikke at gøre dem for tykke. De skulle køre hele vejen rundt og kunne foldes tilbage og knappes som cocktailmanchetter. Ingen snyd, ingen overfladisk pynt, alt funktionelt.
Skrædderne skulle have Mads’ specifikationer beskrevet et par gange, og var så med på dem.
Troede Mads.
Resultat med overraskelser
Da Mads nogle måneder senere skulle prøve frakken første og anden gang, stødte han på flere overraskelser.
For det første var stoffet ikke som forventet. Skrædderne havde forstået, Mads havde valgt et andet stof end det stof, han havde valgt.
For det andet havde skrædderne glemt eller misforstået ønsket om perforere frakkens venstre side for at sy de ønskede funktionelle knaphuller.
Manchetterne blev heller ikke som forventet. I stedet for cocktail-manchetter forsynede de frakken med deres sædvanlige halvmanchetter.
Mads var naturligvis noget frustreret. Han havde afgivet sine ønsker, de havde sagt ja, og så leverer de noget andet.
At bestille skrædderi
Var skrædderen uduelig?
Den position kan man indtage. Det medgiver jeg.
Man kan dog også mene, at man skal tage bestik af skrædderen, før man serverer en kontant kravspecifikation for ham. Man siger rigtignok, at en skrædder kan skræddersy til enhver figur og ethvert behov, men det er sludder. Skrædderen har sit repertoire. Det er min erfaring, og man gør bedst i – i al fald til en start – ikke at teste hans grænser, men at give ham lov til at fremstille et jakkesæt eller en herrefrakke nogenlunde efter hans eget hoved og ideer. Man skal blandt andet vare sig for de store designønsker. Det er bedre at koncenterere sig om den basale pasform – at få mønstret på plads.
Med tiden, når man lærer skrædderens repertoire bedre at kende, og han forstår din figur og stil, kan man sætte gang i eksperimenter.
Det handler om, at en skrædder ikke leverer et jakkesæt, men mere skaber et jakkesæt. Man kan sætte praktiske rammer, budget og andet op for en film, men det er dumt at kryste skaberne – manuskriptforfatter og instruktør – hårdt på den kreative side, for skabelse er i sin kerne lever ved at være en uafhængig virksomhed. Så mister man måske kontrol med slutproduktet, men man må have tillid til, resultatet samlet set bliver bedre, hvis man i tillid overlader store dele af selve skabelsen til instruktør mv.
At bestille skrædderi, følger på et mere simpelt plan en beslægtet logik.
Held i uheld
På trods af fortrædeligheder endte Mads med en superflot herrefrakke, en rigtig ulster. Den sidder godt, falder godt, den mægtige krave og revers er skønne og matches af det lange, brede bælte og de læglange frakkeskøder.
Gadebilledet fremstår nu en smule mere velklædt. Det er konklusionen.
