En specificeret herrefrakke
Jeg husker ikke nøjagtigt, hvornår Mads bestilte sin herrefrakke, det var vist vinteren 2018, men jeg husker, han havde sine helt egne tanker om sin herrefrakke in spe. Han medbragte en illustration, og han beskrev, hvordan han ville have, at alle designdetaljer skulle være funktionelle: Kolonnen af knapper på frakkens venstre side skulle kunne knappes. I et dobbeltradet design er det normalt kun knapper på højre side, der er funktionelle, de andre kun til pynt. Men Mads ville det anderledes.
Han ønskede også, at reverset havde en størrelse, så han kunne slå det over brystet og faktisk benytte det, som det i forne tider var tiltænkt, før det fossilerede.
Derudover skulle manchetterne ikke bare være halvmanchetter, som man typisk sætter på skræddersyede frakker for ikke at gøre dem for tykke. De skulle køre hele vejen rundt og kunne foldes tilbage og knappes som cocktailmanchetter. Ingen snyd, ingen overfladisk pynt, alt funktionelt.
Skrædderne skulle have Mads’ specifikationer beskrevet et par gange, og var så med på dem.
Troede Mads.
Resultat med overraskelser
Da Mads nogle måneder senere skulle prøve frakken første og anden gang, stødte han på flere overraskelser.
For det første var stoffet ikke som forventet. Skrædderne havde forstået, Mads havde valgt et andet stof end det stof, han havde valgt.
For det andet havde skrædderne glemt eller misforstået ønsket om perforere frakkens venstre side for at sy de ønskede funktionelle knaphuller.
Manchetterne blev heller ikke som forventet. I stedet for cocktail-manchetter forsynede de frakken med deres sædvanlige halvmanchetter.
Mads var naturligvis noget frustreret. Han havde afgivet sine ønsker, de havde sagt ja, og så leverer de noget andet.
At bestille skrædderi
Var skrædderen uduelig?
Den position kan man indtage. Det medgiver jeg.
Man kan dog også mene, at man skal tage bestik af skrædderen, før man serverer en kontant kravspecifikation for ham. Man siger rigtignok, at en skrædder kan skræddersy til enhver figur og ethvert behov, men det er sludder. Skrædderen har sit repertoire. Det er min erfaring, og man gør bedst i – i al fald til en start – ikke at teste hans grænser, men at give ham lov til at fremstille et jakkesæt eller en herrefrakke nogenlunde efter hans eget hoved og ideer. Man skal blandt andet vare sig for de store designønsker. Det er bedre at koncenterere sig om den basale pasform – at få mønstret på plads.
Med tiden, når man lærer skrædderens repertoire bedre at kende, og han forstår din figur og stil, kan man sætte gang i eksperimenter.
Det handler om, at en skrædder ikke leverer et jakkesæt, men mere skaber et jakkesæt. Man kan sætte praktiske rammer, budget og andet op for en film, men det er dumt at kryste skaberne – manuskriptforfatter og instruktør – hårdt på den kreative side, for skabelse er i sin kerne lever ved at være en uafhængig virksomhed. Så mister man måske kontrol med slutproduktet, men man må have tillid til, resultatet samlet set bliver bedre, hvis man i tillid overlader store dele af selve skabelsen til instruktør mv.
At bestille skrædderi, følger på et mere simpelt plan en beslægtet logik.
Held i uheld
På trods af fortrædeligheder endte Mads med en superflot herrefrakke, en rigtig ulster. Den sidder godt, falder godt, den mægtige krave og revers er skønne og matches af det lange, brede bælte og de læglange frakkeskøder.
Gadebilledet fremstår nu en smule mere velklædt. Det er konklusionen.
Man kan gribe resultatet an på flere måder, dog vil jeg mene at hvis skrædderen end ikke formår at ramme metervaren korrekt som ønsket så er der noget helt fundamentalt galt.
Enten er skrædderens sproglige færdigheder så udfordrede at han bør overveje en assistent som kan den ædle kunst at kommunikere med hans levebrød, kunderne.
Eller også bør han måske holde sig til rejser hvor den sproglige barriere er knap så uoverkommelig.
Lægger man dertil at mange af de ønskede funktionelle detaljer heller ikke er opfyldt, ja så skulle jeg mene at kunden er i sin gode ret til at bede om en helt ny frakke.
Det kan ikke alene bero på at skrædderen skal lave klæder han ikke er vant til, så må han takke nej til opgaven hvis han på forhånd er usikker på om evnerne rækker til det ønskede.
Prisen for traditionelt skrædderi nu om stunder forpligter, og ærligt talt tænker jeg at mange af disse ting kunne være undgået ved at være mere omhyggelig og bruge den fornødne tid med kunden for at sikre sig mod misforståelser.
Hvad tænker andre læsere om disse synspunkter?
Når alt dette så er sagt finder jeg at metervaren syner ganske vidunderlig på disse billeder og hvis ejermanden trods alle svipsere er tilfreds, så må det siges at være det vigtigste.
Mvh
.com
Jeg er aldeles enig i ovenstående udlægning. Når det oven i købet angives, at de måtte have hans ønskede detaljer flere gange, så er det for dårligt, at det ikke bliver som specificeret.
Slutresultatet er flot, ingen tvivl om det, men jeg selv ville føle at jeg havde brændt nallerne grundigt, hvis jeg ikke fik det ønskede detaljer på mit skræddersyede tøj. Det er ligesom hel pointen med en skrædder. Alt burde kunne lade sig gøre, netop fordi det bliver syet til én personligt og ikke bare er en metervare, som er produceret i mange eksemplarer.
Det er klart, som Torsten skriver, at man nok skal vare sig for at afvige alt for meget fra en skrædders personlige stil, så stærkt polstrede tweedjakker ikke bestilles i Italien, mens de lette sommerklæder typisk vil være tættere på stilen for sydeuropæiske skrædder. Når det så er sagt, så vil jeg mene at Mads’ særlige ønske om bl.a. cocktailmanchetter burde ligge inden for en etableret skrædders kunnen – også selvom det ikke er “normalt”.
Det sker hele tiden!
Men det må man vel leve med.
Det er og bliver dog altid langt bedre og meget mere levende et de grufulde fabriksvare.
Støt din skrædder! Tålmodighed, respekt og gensidig venskabelig interaktion er vejen frem.
Preben
Så at få noget andet end det man har aftalt og ikke mindst betalt fyrsteligt for er stadig bedre end at finde en RTW frakke som passer en godt og ellers opfylder de ønsker man måtte have?
Jeg tror en del vil være uenige i den udlægning, men to each his own i guess🙂
Mvh
.com
.com, en ting: Kunne du ikke være venlig at angive i al fald dit fornavn eller initaler samt en valid emailadresse? Det er ikke motiverende at replicere, når afsenderen har en elefanthue på og kommenterer skråsikkert. Burde næsten sige sig selv.
Dernæst: Jo, han kunne have forlangt, de syede en ny frakke til ham´, fordi de var gået galt af metervaren. Har man stor erfaring med skrædderi, har prøvet mange skræddere, bliver mange lidt mere runde i kanten, hvis ellers slutresultatet er godt, det vil sige snit og forarbedjning funker. Jeg synes, frakken ovenfor taler for sig selv. Mange nye kunder i skrædderi, vil således gerne mikrostyre mere eller mindre vilkårlige forhold, fordi de har lært “alt kan jo lade sig gøre”. Min pragmatiske pointe: Klap hesten, og fokusér på det basale, acceptér hans default-stil, til du og han har lært hinanden at kende
Lad os nu være lidt klare i spyttet her. Selvfølgelig skal Guido da lave det man bestiller hos ham – men clouet i at bruge ham er jo, at man får adgang til en åbenlyst dygtig håndværker til en mere end fornuftig pris. Og bagsiden er så, at han og hans hjælpere mest taler italiensk. Det vidste Mads jo godt, for han er en erfaren sartorialist, der jo har optrådt flere gange på siden her… så: en kalkuleret risiko er der jo, akkurat som når man ringer efter en vvs’ er- men den er ikke stor, og man kunne jo have valgt, at tage til London og betale prisen…eller (som det jo også er sket her) være glad for, at det man får faktisk kan nydes ….