Englændere kalder den “a harrington jacket” og amerikanere “a catalina jacket”. De har også det mere generelle ord “a windbreaker”. På dansk følger vi trop med ordet “en vindjakke”.

”Let jakke som er syet af vindtæt stof, slutter tæt omkring hals, ærmer og talje og har ofte gennemgående lynlås,” som der står i Den Danske Ordbog, hvis man slår op under ordet vindjakke.

Deraf kan man udlede, at en vindjakke oprindelig ikke blot er en uforet jakke i polyester, bomuld eller evt. ruskind, som man kan få indtryk af, hvis man søger efter vindjakker på nettet. En vindjakke – i det mindste en klassisk vindjakke – er kort i snittet og “slutter tæt omkring hals, ærmer og talje”.

Vindjakkens historie

Før vi ser nærmere på modellerne, må vi runde historien. Den begynder i luften engang i begyndelsen af 1900-tallet. Der ruttes ikke med pladsen i de første flyvemaskiner. Alt er smalt. Frakkeskøder og jakkeskørt bliver unødigt fyld. Tøjsnittet må udvikle sig. Ind kommer en kort jakke, der ligesom en spencer slutter over hoftepartiet.

Flypionererne er ikke bare helte, men også modeikoner. Herregarderoben påvirkes. Motorsportens mænd tager også den korte jakke til sig, og i 1930’erne får golfspillere smag for den. Snittet ses også på skipisten i såkaldte lumberjakker (lumber jackets), et design inspireret af uldne jakker, som canadiske og amerikanske skovhuggere bærer.

Jakkedesignet introduceres derpå i dagligdagens påklædning og kombineres med bukser eller plusfours, skjorte strikvest og vest. Det er ikke sådan, at sportsjakken erstattes, men især blandt drenge og unge mænd bliver en kort jakke med lynlås populær.

Gennembruddet sker rigtigt i starten af 1950’erne. Der er to overordnede kategorier, dels de kraftige lumberjakker af groft, i reglen storternet stof, til vinterhalvåret, og dels de lette vindjakker til sommerhalvåret. Vindjakkens udbredelse blandt ungdommen hjælpes stærkt på vej af filmene Rebel without a Cause (1955) og King Creole (1958), hvor henholdsvis James Dean og Elvis Presley bærer en vindjakke.

Sociohistorisk set er vindjakken en ætling af modkulturer ligesom jeans. James Dean-figuren siger det hele. I 1960’erne bliver versioner af vindjakken også en favoritklædning blandt såkaldte mods. Men vindjakken har også konventionelle rødder. Borgerskabet bruger den siden 1930’erne, dog typisk i sportens arenaer, fx til ridning, tennis og og golf, i mindre grad til daglig.

Vindjakkens materiale

Vindjakkers materiale har ingen klar opskrift, skønt stof i 100 pct. bomuldspoplin er en klassiker. Blandingsmaterialer af bomuld og polyester fungerer nu også. Polyester bidrager til et mere slidstærkt stof. 100 pct. polyester forårsager dog rynker i panden, selv om hos en overbærende smagsdommer. Han er heller ikke er udelt begejstret for ruskindsvindjakken. Vindjakken er almindeligvis ikke isoleret, blot foret.

Klassisk vindjakke og detaljer

Der bruges lynlås til at lukke vindjakken, og lommerne sidder på skrå, hvis de ikke på gammeldags manér og i stil med en lumber jacket er påsat, som annoncen fra Daells Varehus ovenfor illustrerer. Manchetter og jakkens kant nederst er tit i strik, eventuelt med elastan i sig. Kraven kan bestå af strik eller et fast bånd som på de jakker, Steve McQueen, James Dean og Elvis Presley bærer. Mange vindjakker vil have et karakteristisk skulderstykke af stof, der set bagfra minder om silhuetten af en paraply.

Mærker og modeller

Ligesom jeansmarkedet har Levi’s, har vindjakken sin dominerende producent med historien i orden: Baracuta. Det engelske firma begyndte at producere en vindjakke i 1930’erne. Siden skulle modellen G9 med Baracutas skotskternede få en særstatus, da først Elvis i King Creole (1958) og siden Steve McQueen bærer modellen i The Thomas Crown Affair (1968). Baracuta producerer stadig sine klassiske modeller i England, mens anden produktion er flyttet til udlandet.

Mindre kendt, men tillige med historien i orden, er vindjakken fra engelske Grenfell. Firmaet har haft en mere omtumlet tilværelse og er i dag på japanske hænder, men stilsansen lader til at være i intakt. Grenfell kalder sin klassiske vindjakke i 100 pct. bomuld – Baracutas G9 er i en blanding af bomuld og polyester – for “a Harrington jacket”, hvad der er en anledning til at dvæle kort ved netop det navn. Navnet “a Harrington jacket” stammer således fra filmen Peyton Place (1957), hvor skuespilleren Ryan O’Neil i rollen som Leslie Harrington bærer en vindjakke fra Baracuta i nogle scener.

Amerikanernes kalder som nævnt vindjakken “a catalina jacket” – og mange andre navne. Catalina-navnet har dog mere swing i sig end andre navne, så lad os holde os til det. Navnet refererer til et ophørt californisk firma, der producerede en vindjakke i stil med de europæiske modeller, dog med strikket krave i stedet for kravebånd, hvilket ikke er uvæsentligt for det samlede udtryk. Catalina-jakkens plads i slotssalen skyldes ikke mindst, at Paul Newman bar modellen La Paz i filmen Absence of Malice.

Sådan bruges en klassisk vindjakke

Det er ikke Poul Nyrop eller Hardy Hansen anno 1995, der udstikker den ideelle brug af vindjakken. D´herrer og venner havde som bekendt den vane at bære en catalina-jakke, gerne i ruskind, sammen med slips, skjorte og habitbukser. Stilen er faktisk ikke historisk forkert. Vindjakken er båret med slips i gamle dage. Vindjakken harmonerer bare mere med casual komponenter, som eksempelvis Steve McQueen viser. Det vil sige: drop slips og sløjfe med vindjakken, men behold gerne skjorten på. Bukserne, der dur, hedder chinos, der står i kontrast farvenuancemæssigt til jakken, eller blå jeans. Skoene nederst kunne, o, skræk, være enkle sneakers, men uformelle brune lædersko er altid at foretrække.

Der køber du en vindjakke

Mange firmaer sælger en klassisk vindjakke. Jeg har set modellen Baracuta G9 hos Care of Carl og Troelstrup, men den forhandles mange steder, er min fornemmelse. Det er bare at søge på nettet. Der finder man også velsnittede modeller fra Grenfell og fra et firma som Ben Sherman. Er man på udkig efter en original catalina-jakke, må man besøge eBay. Jeg er stødt på nogle eksemplarer på hin markedsplads, dog noget slidte.