Læsere af A Suitable Wardrobe vil have bemærket, at bagmanden Will har en webshop i støbeskeen. Nu da han har XX antal tusinde månedlige læsere af sin blog, er tiden kommet til at veksle den kulturelle kapital til klingende mønt, eller måske rettere seddelstakke.
Jeg ser intet forkert i Wills disposition. Det er mere end okay, at han vil høste en pekuniær gevinst på sin blog, og jeg er helt sikker på, at han kommer til at huse mange lækre varer på hylden, der hver især kan bidrage lidt til at udbrede den den gode stil.
Men jeg ser en udfordring: troværdigheden. Hvordan ved jeg som læser af ASW, hvornår jeg får Wills ærlige mening om et krokodillebælte, og hvornår hans dom er styret af kasseapparatet i butikken? Allerede i dag finder jeg det ganske svært at skelne, når jeg læser ASW.
Jeg tror, det er muligt at bevare troværdigheden. Men det kræver, at altid smilende Will begynder at fortælle læseren, hvornår det er levemanden, der taler, hvornår det ligeså meget er forretningsmanden, man lægger øre til.
Sådan vil jeg i hvert fald selv forsøge at gøre det. Jeg går nemlig selv med butiksplaner og har tænkt over, hvordan jeg realiserer dem uden at kompromittere Stiljournalen. Det kan være, jeg opfører mig puritansk og selvhøjtideligt, men jeg synes, det absolut afgørende, at du som læser ved, hvornår jeg skriver som købmand, og hvornår jeg agerer som arbiter elegantiarum. Ikke det, at rollerne ikke falder sammen: jeg vil kun sælge noget, jeg selv sætter pris på. Det er bare vigtigt, at en mulig økonomisk gevinst ved at præsentere et produkt ikke er skjult for dig som læser.
Vi får se, om jeg lykkes med det.
Skriv et svar