Rapport fra det store udland

Det var i 1985, at jeg trillede ind i Firenze første gang. Jeg sad bag på min fars motorcykel, en Virago 1100, og hvad jeg drømte mest om, var at møde Sokrates, den høje elegante brasilianer, der kom til Fiorentina efter VM i Spanien i 1982. Jeg husker stadig, hvordan jeg spejdede efter Fiorentinas violette farve, hvorend vi gik.

Jeg mødte ikke Sokrates. Han havde travlt med andre ting. Jeg måtte nøjes med de afsindigt varme gader og pladser, og måske – jeg husker det ikke – et visit på Uffizzierne, byens berømte museum.

Siden har jeg været i Firenze tre gange. Senest i sidste uge. Verdens største messe for herretøj foldede sig ud, og jeg måtte opleve den.

Messens navn er Pitti Uomo. Den foregår i byens gamle fæstning Fortezza da Basso to gange om året. Alverdens firmaer inden for tøjbranchen, det vil sige ca. 700 og flest fra Italien og det øvrige Europa, møder op for at faldbyde deres varer. Jeg ved ikke, hvor mange indkøbere der kommer, men sikkert adskillige tusinde.

Messen varer fire dage. Der er standene og modeshowene. Sidstnævnte så jeg ikke, og det er helt fint. Det er mere inspirerende at betragte de folk, der bevæger sig rundt på messen. Mange er ikke overraskende overstylede, men der er også dem, der har et superskarpt øje for ægte stil.

Jeg havde undervejs fornøjelsen at møde Piet Breinholm. Han har gentænkt og genoplivet skoletasken fra de gode gamle dage og sælger den under navnet Piet Breinholm – the last bag.

Ideen er afsindig god. Taskerne har ganske enkelt karakter. Piet Breinholm tegnede den første taske på vej hjem i et fly fra USA. Den gamle taske fra 1970’erne, som han havde medbragt på sin tur, fik så mange rosende ord derovre, at han blev inspireret til at designe tasken på ny.

Jeg spejdede også efter S.N.S. Herning på messen. Jeg synes, deres sømandstrøjer er i familie med Piet Breinholms tasker – og iøvrigt også med Jacoform. Alle produkterne er robuste, men enkle, praktiske og konsekvente i designet, meget ærlige. Måske har vi en dansk designtradition her?

Jeg missede S.N.S. Herning på selve messen. I stedet kom jeg i snak med ejeren Søren Skyt i returflyet. Han er tredje generation i S.N.S. Herning. Det var spændende at høre om de udfordringer, som deres pludselige og overraskende succes for få år siden har afstedkommet. I 1990’erne levede firmaet på absolut lavblus. I dag efterspørger hele verden, især Japan, firmaets strikvarer og kommer med ofte umulige forventninger til firmaets kollektion.

Før afgang nåede jeg omkring Uffizzierne, Medici-familiens gamle palads, der altså i dag huser verdenskunst. Der finder du blandt andet Botticellis Venus. Jeg er lidt mere modtagelig for den slags sager i dag end i 1980’erne.

Uffizzierne rummer også Caravaggios uhyggelige Medusahoved. Det siges, at Caravaggio begik et mord. Det tror man gerne.