Nu om stunder virker det, som om den blå blazers bedste ven er jeans. Jeg støder tit på kombinationen, hvis der slappes af, og forvilder mig selv i den engang imellem.
Jeg er ikke helt sikker på, hvornår den så dagens lys, men formentlig med preppy-genkomsten i startfirserne. Både blå blazer og jeans har en lang historie, men er født i forskellige sociale mikrokosmos og har først fået lov at finde hinanden i en sen alder, hvor de traditionelle klasseskel er dampet af.
I gamle dage, i slutningen af 1800-tallet, da jeans sad – hang! – på amerikanske jernbanearbejdere, benyttede man hvide bukser i twill eller flannel til den blå blazer. Det var en maritim mundering for landkrabber, og blazeren var som regel toradet.
Det ændrer sig i mellemkrigstiden. Den maritime forbindelse udviskes, da grå bukser i flannel, gabardine og cavalry twill får lov at følges med blazeren.
Munderingen vinder så meget frem, at mange i dag anser blå blazer og grå bukser for at være den klassiske kombination. Men det er altså lidt af en tilsnigelse.
Så er der også den blå blazer og de røde bukser. Den historie er svær at klarlægge, men vi skal nok til militæret og nærmere bestemt det 11. husarregiment i England. Regimentet fik røde bukser til den blå jakke efter Krimkrigen i midten af 1800-tallet, en farvesammensætning, som regimentet, der nu hedder Det Kgl. Hussarregiment, stadig benytter. Den usædvanlige farvebrug har op gennem historien fået en mere eller mindre bevidst hilsen med på vejen af dem, der kombinerer deres toradede blå blazer med røde fløjls- eller moleskinbukser.
Men der er også en maritim forbindelse, tror jeg. Røde bukser er jo også sejlsportsfolkets benklæder, og sejlsportsfolk har lejlighedsvis sat dem sammen med en enradet blå blazer, i det mindste i USA.
Derudover har vi The California Tux, den enradede blå blazer med khakifarvede bomuldsbukser. California Tux’en er preppymodens basale dragt, og khakibukserne er vel de eneste benklæder i dag, der kan konkurrere med jeans om blazerens gunst. Blazer med khakibukser kom til verden i mellemkrigstiden og fik for alvor fodfæste i 1950’erne via amerikanske universitetsmiljøer.
Den blå blazer har således mange venner. Nogle af dem synes ude i kulden. Jeg gad godt, at vi lærte at bruge den blå blazer med hvide, grå og måske ligefrem røde bukser igen.
Enig. Jeans og blazer er efter min mening en forbrydelse. Man kan sagtens gå med jeans, men uagtet hvor “smarte” de er i snittet, vil det altid se malplaceret ud sammen med en jakke (muligvis med undtagelse en meget dekonstrueret bomuldsjakke). Det samme gælder i øvrigt for tendensen til at bære slips uden jakke. Slipset harmonerer med jakken og derfor kan man efter min mening godt bære det med en sweater-jakke, men aldig alene med en v-neck.
For at komme tilbage til det egentlige emne, så er der efter min mening et praktisk problem med hvide flannelbukser (eller cavalry twill for den sags skyld) i et fritidsensemble. I den tid, hvor kombinationen stammer fra, strakte de fritidsbeskræftigelser, der udførtes iført hvide bukser til spankuleren rundt på bådklubbens terasse eller i parken. I dag skal vi jo helst kunne både cykle, ligge i parken, sidde på gærdet etc. i vores casual outfits. Dét går dårligt i spænd med de hvide bukser. Jeg har et par (næsten) hvide bomuldssager, som må vaskes efter hver brugsgang.
Af disse grunde kommer jeg nok aldrig ud i hvide flannelbukser.
Det ændrer dog ikke på, at det er et flot look!
Groot, i de gode gamle dage havde de ingen problemer med at trille rundt i hvide bukser i skovbrynet eller på en sportsplads. Men det var også flannelbukser, de typisk benyttede, ikke bomuld, der skidt- og støvsamler i en helt anden grad. Uld, ikke mindst flannel, skyr snavs som teflon.
Jeg skal ikke sige om han lige specielt opfandt sammensætningen, men kombinationen af jeans og klassisk blazer blev populariseret af Andy Warhol, der meget ofte benyttede looket – det overtog således læderjakkens rolle i start-80erne, uden tvivl efter preppy inspiration.