Dem, der har læst det meste af Stiljournalen, vil sikkert have stødt på et par bidske bemærkninger om sorte jakkesæt. Jeg er ikke nogen regelrytter, men enkelte regler kan jeg ikke slippe, for eksempel at sorte jakkesæt kun kan benyttes ved begravelser eller en søndag i kirken. Som almindeligt dag- og aftensæt dur de ikke.
Der er egentlig ikke så meget i arkiverne, der håndfast understøtter min kære regel. Men engang imellem dukker en illustration op, som forsvarer min position. Se nu disse klip fra Daells Varehus hovedkatalog anno 1920.
“Sorte Stoffer!” eksklamerer annoncen og indikerer, at vi her har at gøre med anderledes klædevarer. “Koksgraa Stoffer!” ville ikke have haft samme nyhedsværdi, ligesom “Groft rugbrød!” er tæt på at løbe en åben dør ind.
Læser man brødteksten, får man yderligere at vide, at klædevarerne er til “Søndagstøj”, “Højtidstøj” og “Diplomatfrakke”, underforstået ikke til dag- og forretningshabitter. De er som bekendt blå eller grå – eller brune.
Foto: Det Kgl. Bibliotek/Den velklædte mand
Jeg kan tilføje at “sorte jakkesæt kun kan benyttes ved begravelser eller en søndag i kirken” OG til diplomatiske sammenkomster af enhver art for slet ikke at nævne forretningsmøder med firmaer fra Asien. Der er det nærmest en uskrevet lov at man ifører sig sort jakkesæt til formelle handlinger. Se fx talrige kontraktunderskrivelser mellem private, europæiske firmaer og koreanske, kinesiske og japanske ditto. Der er sorte jakkesæt et must. Kulturen er en vigtig faktor i valg af et jakkesæt som passer til lejligheden. En kontraktunderskrivelse med et firma i øst-Asien i marineblåt eller koksgråt jakkesæt ville nærmest være en utænkelighed, men kunne principielt gå med en ensfarvet skjorte, et afdæmpet slips og sorte oxfords. Oh ve den som iførte sig et (lyse)gråt eller brunt jakkesæt – her dur kun sorte jakkesæt!
Hej Anders
Der kan man se. Det vidste jeg ikke. Tak for perspektiveringen.
VH
Torsten