En samtale med Niels Barfoed om god påklædning

Kommentarer

1. Johnny Nielsen skriver

   11. juli 2019 kl. 12:46

   Hej Torsten. Artiklen med Niels Barfoed er noget af det bedste jeg længe har læst. Ud over at sidde og nikke hele tiden, fornemmer man en ærlighed vi tit overser, i vore bestræbelser på at være anderledes, forny, performe, og vække opsigt i gadebilledet. Mere af det. Well done.

   Svar

   • Torsten skriver

     11. juli 2019 kl. 14:52

     Tak, Johnny. Godt at vide, at en sådan tidsmæssig investering – som en sådan artikel er – kan bruges 👌

     Svar

2. Pictor skriver

   11. juli 2019 kl. 23:31

   Herlig artikel!

   Særlig interessant – og overraskende – er det for mig at læse, at Ole Wivel ”overhovedet ikke [var] tøjopmærksom”. Jeg ejer nemlig Ole Wivels kjolesæt, som jeg fandt hos en marskandiser i Skindergade for 400 kr. i 2013.

   Det er syet af Jens Sørensen & Co. og dateret 9.8. 1961, og rent bortset fra, at det er i perfekt stand og kan have været båret på Rungstedlund i Karen Blixens selskab, er det interessant derved, at det har snorelukning, som holder kjolen på plads fortil og forhindrer den i at gabe mere end 2-3 centimeter. Snoren, der er hvid og flettet, er forbundet med to indvendige knapper på hver side fortil, men der er en ekstra indvendig knap i den ene side, så man kan vælge at gemme snoren inde i kjolen. Jeg er lejlighedsvis stødt på denne indretning – både i selskabelig sammenhæng og på film og billeder, bl.a. et af Poul Reumert – men har aldrig set fænomenet beskrevet i bøger eller på nettet. (Kan Mr. X, redaktøren eller andre sagkyndige kaste lys over sagen?). Videre kan jeg om Wivels kjolesæt berette, at silkebesætningen er glat (altså ikke grosgrain), og at dette gælder reversen såvel som de dobbelte galoner, men ikke de slåede knapper, som har et broderet mønster. Bukserne er med lynlås, ikke med knapper. Jeg viste for sjov Peter Undén kjolesættet, og han bedømte det – med det indlysende forbehold, at han ikke kunne vide, hvorledes det havde siddet på manden – som fortrinligt skrædderarbejde (med fraværet af handskelommer i svalehalerne som eneste, beskedne, kritikpunkt).

   Så selv om Ole Wivel muligvis var tøjuopmærksom, greb han øjensynlig ikke helt fejl i posen, da der skulle anskaffes kjolesæt.

   Svar

   • Torsten skriver

     12. juli 2019 kl. 8:50

     Pictor, med “tøjopmærksom’ tror jeg, Barfoed mener, Ole Wivel ikke gik mere op i det, end han måtte. Det giver fint plads til et kjolesæt, som en mand i hans position brugte dengang. Jens Sørensen passer også godt ind. JS var standardskrædderi, er min oplevelse, om end dit kjolesæt fortæller en lidt anden historie. Ved ikke, hvorfor de har anvendt snorebesætning. Men i forhold til Barfoeds beskrivelse af Ole Wivel, peger pilen på en funktionel årsag mere end en æstetisk

     Svar

3. Uffe Jerner skriver

   12. juli 2019 kl. 0:44

   Ganske enig med Johnny Nielsen – fremragende artikel og meget gerne mere i samme boldgade!

   Svar

4. hasse Gårde-Askmose skriver

   23. november 2020 kl. 16:41

   Sjovt at læse. Nok fordi jeg kun er ca. 10 år yngre end barfoed.

   Men jeg hæftede mig især ved cowboybukser og islandsk sweater.

   Jeg er sikker på, at der hos ham – Barfoed – er tale om en erindringsforskydelse:

   De – cowboyderne og islændingen – kom allerede frem i 50’erne. Og blev brugt i 50’erne.

   Jeg husker det tydeligt: Filmen “Ung leg” var under optagelse. 1955-56. Og en af scenerne skulle foregå i jazzclubben “Basin Street”, der dengang holdt til hos “Peter Liep” på/ved Dyrehavsbakken. Jeg var statist som en publikummer. Og var iført cowboybukser og islandsk. Og som jeg husker det, var de også rimelig normal påklædning på Ordrup Gymnasium. Vist nok med en vis rynken på næsen fra forældrenes side.

   Svar