• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

En bæltemager i Helsingør

20. oktober 2011, af Torsten Grunwald

Broe-Stiljournalen-9

Broe-Stiljournalen-11

Broe-Stiljournalen-14

Broe-Stiljournalen-1

Broe-Stiljournalen-2

Broe-Stiljournalen-3

Broe-Stiljournalen-4

Broe-Stiljournalen-5

Broe-Stiljournalen-6

Broe-Stiljournalen-7

Broe-Stiljournalen-12

Broe-Stiljournalen-8

Broe-Stiljournalen-15

Takket være et tip fra en læser af Stiljournalen, fik jeg færten af bæltemager m.m. Claus Broe i Helsingør.

Håndlavede lædervarer er i mangt og meget en rigtig 70’er-ting, indrømmet. Men jeg oplever, at branchen er ved at genopfinde sig selv med udgangspunkt i en klassisk og mindre flippet stil.

Den historie kan man i det mindste godt hæfte på Claus Broe. Han blev introduceret for læderhåndværket i 1973 på Bornholm. Siden drev han egen læderbutik og værksted i Helsingør fra 1979 til 1993. Derefter arbejdede han som lagerchef og kollektionsansvarlig for bælteengrosfirma, før han i 2001 grundlagde Broe & Co.

Han valgte at koncentrere Broe & Co. om bælter, sandaler og blandt andet en taske, som vennen Gorm Brint designede i 1970’erne. Livet som mellemhandler blev skiftet ud med livet som agent for egne varer og mærke samt et værksted.

Og hvilket dejligt værksted. Det ligger tilbagetrukket på en førstesal i en bygning fra 1770’erne i det indre Helsingør. Maskiner fra farfars ungdom, fede læderruller og nøje udvalgt værktøj skaber en håndværkets hule, sådan som man forestiller sig, den ideelt bør være.

Der tilbringer Claus Broe det meste af hverdagene og sætter lædervarer i verden. Bælter mest, men altså også sandaler, tasker og forskelligt tilbehør.

Bælterne falder i to kategorier: dem af svensk læder, og dem af italiensk læder. Begge lædersorter føltes lækre, men jeg blev – ikke overraskende – mest draget af bælterne af det vegetabilsk garvede svenske læder. Dem forarbejder Claus Broe fra bunden. De italienske kommer forskårne fra Pisa-området, hvorefter Claus Broe tilpasser dem og forsyner dem med et messingspænde.

Ligesom hos Sadelmager Dahlman, som jeg besøgte sidste år, laver Claus Broe bæltet af en selvstændig læderem. Det er ikke gennemsyede to- eller trelagsbælter, vi har med at gøre, sådan som jeg for eksempel så dem i Klavs Graaes værksted på Frederiksberg.

Det behøver nu ikke at være en ulempe, og da ikke, hvis vi er på jagt efter et bælte til et jakkesæt. Bælter til jakkesæt skal være smalle og tynde, synes jeg, og blot være der til at holde benklæderne på plads, en livrem, kort sagt. To- og trelagsbælter bliver nemt for meget til et jakkesæt, ikke ulig et forvokset ur.

Forretningsmæssigt foretrækker Claus Broe at udvikle kollektioner og sælge dem gennem butikker. Jeg vil dog tro, at man kan lokke ham til at forarbejde et bælte på bestilling mod passende betaling.

Du kan læse mere om Claus Broes lædervarer på hans hjemmeside.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Lædertilbehør, Tilbehør Tags: bælter 8 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    20. oktober 2011 kl. 8:18

    Kære Torsten
    Tak for endnu en glimrende artikel med fokus på traditioner og dansk håndværk.

    Med venlig hilsen
    Hr. M – der i skrivende stund netop sidder med et stykke læder med messing rundt om livet fra Broe & Co.

    Besvar
  2. Joshua Karjala-Svendsen skriver

    20. oktober 2011 kl. 10:05

    Fantastisk.

    Det er altid dejligt at høre om danske forretninger, der stadig laver gedigent håndværk.

    Måske man skulle se på at prøve at stable en slags almanac over danske håndværkere inden for læder og tekstil.

    Besvar
  3. Potter skriver

    20. oktober 2011 kl. 10:38

    Det bedste ved Claus er, at han fokuserer på produktet frem for på bling-bling og marketing. Han er håndværker med et stort H. Desuden er der skandinavisk enkelhed og ærlighed over produkterne. Hans bælter er jo egentlige bare reme. Men min personlige erfaring er, at de holder bedre end Graaes.

    Desuden har Claus adgang til noget af det bedste fedtimprægnerede læder, der kan fås. Den taske, han laver med Gorm Brint, er nærmest en skulptur. Og så holder den tør – også i silende regn. Efter 3 år indsats har den nu fået et lille service-eftersyn. I kan se min lille beretning om dengang den var ny på et tysk forum her:
    http://newsaboutshoes.de/showthread.php?t=1217

    Besvar
  4. Anonymous skriver

    20. oktober 2011 kl. 11:52

    Er enig med Potter.
    Jeg bilder mig meget udansk ind, at det var mit tip der førte stiljournalen og Broe sammen; hvor om alting er, nævnte jeg også tasken (eller rettere taskerne, der er flere modeller) designet af Gorm Brint, som jeg havde håbet ville være inkluderet i artiklen. Man kan som bekendt ikke få det hele – og dog, for din beretning fra det tyske forum, er jo fuldt ud dækkende Potter. Hvilket i øvrigt vidner om værdien af denne blog og kommentarfunktionen.

    Hr. M

    Ps. måske du kunne poste nogle billeder af taskens stand i dag Potter?

    Besvar
  5. Simon Tuntelder skriver

    27. oktober 2011 kl. 23:16

    Nej, nej, nej… Du slår mig på målstregen. Jeg var ude ved Claus for snart et år siden og har også nogle enkelte billeder derfra. Men det var et enormt dårligt tilrettelagt interview, så jeg har hele tiden ventet på at skulle derud igen. Men jeg har bare ikke lige haft lejlighed til det.

    Kudos, Torsten 🙂

    Besvar

Trackbacks

  1. En guide til mapper, tasker og håndkufferter siger:
    28. august 2015 kl. 21:07

    […] Claus Broe […]

    Besvar
  2. Claus Broe – et gensyn siger:
    20. marts 2016 kl. 8:35

    […] er også Claus Broe i hint arkiv. Jeg besøgte ham for nogle år siden i hans dejlige værksted i Helsingør. Siden er han så flyttet til Bornholm, og gesjæften er […]

    Besvar
  3. Hvis du søger livremme og bælter til mænd - Den velklædte mand siger:
    4. april 2018 kl. 17:37

    […] Broe er en gammel kending inden for dansk læderhåndværk. Jeg har tidligere skrevet om ham her og her. Han baserer sine bælter på læder fra Sverige og forlavede remme fra Italien. Besøg hans […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026