• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Panther Sko og Simon Spies’ læste

4. januar 2013, af Torsten Grunwald

Panther Sko
Panther Sko

En sidste omgang fra Dansk Skomuseum i Hellerup, hvor en dansk tradition for gode sko ligger og gemmer sig …

Se fx skoene øverst fra Panther. Jeg havde aldrig hørt om firmaet før, selvom det virker til, at det ligesom Hertz har leveret bunker af randsyede sko til danske mænd.

Jeg har søgt videre information om Panther, men sporet fortaber sig for så vidt, at Det Danske Filminstitut ligger inde med en kortfilm – formentlig en reklamefilm – om Panther Sko fra 1960’erne. Den har jeg nu talt med Kenneth Elsgaard fra Skomagerlauget om at få digitaliseret. Det vil de drøfte på et kommende laugsmøde, lovede han.

hertz sko

hertz sko

john darmer

John Darmer kendte jeg heller ikke, før rundvisningens på Dansk Skomuseum. Han havde sin egen lille fabrik ved Solrød, hvor han syede især ridestøvler efter mål til omkring 1990. Der er blevet lavet et program om ham på Kanal2 i 1989. Hvordan man får fat i det, ved jeg ikke lige. Måske en læser gør?

simon spies' skolæste

Ellers må jeg huske at vise Simon Spies’ læste. Ligesom Niels Bohrs sko er de tilflydt museet efter ejermandens død, nok fra Würtzen på Nørre Voldgade, der ifølge Kenneth Elsgaard håndsyede 10 par sko om året til Simon Spies. Nu til dags går det lidt mere roligt for sig hos Würtzen med en forretning koncentreret om ortopædisk skomageri.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Diverse sko, Sko Tags: randsyede sko 24 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hr. M skriver

    4. januar 2013 kl. 9:33

    Panther skoene er godt nok smukke.
    Man kan kun begræde, at vi ikke længere har den slags i Danmark.

    Besvar
  2. Anonymous skriver

    4. januar 2013 kl. 12:37

    Hr Darmer udstyrede Vronski med et par ridestøvler efter mål i 1993 eller deromkring. Still going strong

    Besvar
  3. Anne Toft skriver

    4. januar 2013 kl. 13:08

    Jeg tager gerne en af hver sko på det øverste billede!

    De har et priskatalog fra 1916 fra Panther sko inde i Småtrykssamlingen, jeg har desværre kun taget billeder af for-og bagside, da indholdet var uden billeder (og jeg havde travlt). På forsiden står der: Carl J. Christensen & Co.s Skotøjs-Fabrik, Nørrebrogade 148.

    Besvar
  4. Anonymous skriver

    4. januar 2013 kl. 16:05

    Mit første indtryk af de Panther sko er: “Waaauw, hvor er de flotte.” Er der ikke nogen i kongeriget, tidligere medarbejdere f.eks., der kan kaste lys over dette firma? Det burde genopstå! Kan Anne Toft huske nogle priser fra 1916?

    Hilsen
    Christian P

    Besvar
    • Anne Toft skriver

      4. januar 2013 kl. 21:17

      Det er over et år siden, at jeg var inde i Småtrykssamlingen, så nej – desværre. Jeg fortryder virkelig, at jeg ikke fik fotograferet hele kataloget, men der var bare så mange andre ting (tøj/møbler/radioer) jeg også skulle have billeder af, mens jeg var derinde.

      Jeg har lagt ½ Hertz katalog (damesko) fra 1940 ind på min blog, jeg vil gætte på at de første 22 sider (som jeg ikke fik fotograferet, indeholder herresko). Bagsiden fra Panther kataloget kommer til sidst: http://toft-toft.blogspot.dk/2013/01/katalog-hertz-damefodtj-efterar-1940.html

      Besvar
    • Hr. M skriver

      7. januar 2013 kl. 21:37

      Hatten af for din fine blog Anne.

      Besvar
  5. Anne Toft skriver

    5. januar 2013 kl. 19:32

    Jeg har oprettet en flick-konto. De billeder jeg har taget af sko-katalogerne fra Småtrykssamlingen er uploadet dertil.
    http://www.flickr.com/photos/a_toft/

    Besvar
    • FBJ skriver

      6. januar 2013 kl. 23:15

      Hvor nørdet 😉 Min absolut dybeste respekt. Ærgerligt at du ikke medtog herreskoene og prislisterne.

      Ærbødigst FBJ

      Besvar
  6. Anonymous skriver

    9. januar 2013 kl. 22:59

    Se denne sjove gamle plakat, jeg netop faldt over: http://ddposters.com/shop/product_info.php?products_id=940&osCsid=e740761eaf1560149ee23f16b39c470e

    “Panther pasform giver Dem 16 muligheder inden for hvert nr.”

    Godt nytår!
    FS

    Besvar
  7. Anonymous skriver

    14. januar 2013 kl. 15:13

    Bør skomuseet ikke gøres opmærksom på denne plakat, så den kan komme op at hænge over de flotte sko, hvis det har interesse?

    Hilsen
    Christian P
    (der forhåbentlig ikke er blokeret, da dette svar fra sidste uge endnu ikke er blevet bragt)

    Besvar
  8. Goodwood skriver

    15. februar 2013 kl. 12:29

    Jeg har fundet et par Panther randsyet imperial str. 7.
    De er helt nye.
    skriv til goodwood20@hotmail.com for billeder.

    Besvar
  9. Torsten skriver

    15. februar 2013 kl. 15:33

    Goodwood, kunne du ikke sende et par stykker til stiljournalen@gmail.com?

    Besvar
    • Allan Birkholm skriver

      15. februar 2013 kl. 21:56

      Jo jeg gør det imorgen

      Besvar
  10. Panther skriver

    4. december 2013 kl. 20:23

    Jeg har idag købt en liggende panther i en genbrugsbutik. Den er vistnok i bronce – den er ihvert fald meget tung. Panteren ligger på en sokkel. Under denne sokkel er indgraveret – 1918 Panther Sko 1943 – og er sikkert fremstillet til fabrikkens 25 års jubilæum. Længden af figuren er 18 cm. højden er (incl. sokkel) er på højeste sted 6 cm. og dybden/bredden er 2,5 cm. Det ville være spændende såfremt nogen kunne fortælle yderlige om denne figur/skulptur.

    Besvar
  11. Ejvind Ahrens skriver

    3. januar 2018 kl. 16:24

    Panther Sko.

    Dansk læder og skotøjsindustri “Panther Sko” fabrikken lå på hjørnet af Mimersgade og Heimdalsgade jeg
    husker ikke nummeret, er i dag ombygget til beboelse.
    Jeg stod i lære som pinder 1960-64 og arbejdede som svend i korte perioder i 60erne, alle herresko var randsyede, det var ordentlige sko dengang,en del damesko blev også randsyet. Det var travesko.Sådanne sko
    kunne forsåles mange gange og holdt i årevis når de blev passet. Jeg tror at fabrikken lukkede i slutningen
    af 60erne.

    Besvar
    • Knud schüler skriver

      14. marts 2018 kl. 9:31

      Hej , jeg var den første pinder lærling nov 1947 ,adr. No 14 værkfører var Anthonsen og formand Hansen ,

      Besvar
    • Marianne Duus skriver

      5. maj 2020 kl. 22:24

      Fabrikken lukkede i ganske rigtigt i slutningen af 60’erne . Min far og hans bror (CJ og HC Duus Kristensen var de to ejere – efter deres far Bjarke Duus Kristensen ) Konkurrencen fra de billige italienske sko var for stor. Fabrikken lå i Heimdalsgade 14-16. Der var også trussel om ekspropriation af ejendommen – der var planer om en søring (motorvej)

      Besvar
      • Torsten skriver

        6. maj 2020 kl. 14:29

        Tak for uddybning og den personlige historie, Marianne.

        Besvar
      • Henrik Duus Kristensen skriver

        26. september 2020 kl. 20:21

        Hejsa, hvor fantastisk er vi familie? Min farfar var ansat og min engelske mor var designer der i 1950erne. Lad os mødes.
        Mvh. Henrik Duus Kristensen

        Besvar
  12. Søren Bormann skriver

    3. januar 2018 kl. 21:27

    Angående udsendelse om John Darmer fra 1989, så har Det Kgl. Biblioteks digitaliseringsafdeling i Aarhus måske noget. De ligger inde med en stor samling af endnu ikke digitaliserede udsendelser.

    Besvar
  13. Mr. M skriver

    4. januar 2018 kl. 11:20

    Der er et par til salg på dba lige nu: https://www.dba.dk/andet-panther-sko-str-41/id-1021233132/

    Besvar

Trackbacks

  1. Et par vintage-sko, der endte på museum - Den velklædte mand siger:
    18. maj 2018 kl. 21:45

    […] Sikke et flot par sko. Kan godt forstå, du ikke nænner at bruge dem. Vi har faktisk et skomuseum, der kunne være interesserede i dem: https://denvelklaedtemand.dk/2012/11/skomagerlaugets-museum-del-1.html og https://denvelklaedtemand.dk/2013/01/panther-sko-og-simon-spies-laeste.html […]

    Besvar
  2. Wedela - danske sko, der forsvandt - Den velklædte mand siger:
    19. maj 2018 kl. 7:01

    […] gik for at være nogle af de bedste danske sko og støvler, er der ikke megen tvivl om. Sammen med Panther Sko, Hertz Sko og søstermærket Alsboe dukker Wedéla op igen og igen som eksempler på den ypperste […]

    Besvar
  3. Markus Victor Kaalund gjorde et fund - Den velklædte mand siger:
    31. oktober 2019 kl. 14:23

    […] sensommeren kom Markus Victor Kaalund Rasmussen på sporet af et par brogue-sko fra Panther Sko, en nu forsvundet dansk skofabrik, der i 1900-tallet i konkurrence med Hertz Sko og Wedela syede […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Zara – anmeldelse af herretøj

Zara har åbnet en kæmpebutik på Vimmelskaftet i Købehavn kun med herretøj. Det store spanske mærke er billigt og ser ikke dumt ud på afstand. Men hvordan sidder det på kroppen? Vi har testet forskellig beklædning, og det var ikke svært at drage en konklusion.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Per Thunbo til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026