[Svendestykke af ung dansk skomager fra starten af 1900-tallet. Oxfordmodel i balmoraldesign, kan vi sige med nutidens vokabularium, med spids kantet snude, ikke ulig dagens mode, men i en anden kvalitet, mildt sagt. Bemærk svangen nedenfor.]
[Endnu et håndsyet svendestykke, hulmønstrede fritidsko, også kaldet golfsko, med tredobbelt sål. Den skal nok holde et par sæsoner. Fra 1950’erne.]
[Når en sømand går i land, er der høj hæl på skoen. Bemærk kombination af ruskind og glat læder]
[Maskinfremstillet tysk sko fra første halvdel af 1900-tallet. Tynd, elegant sål, men er den ikke ubehageligt spids i forhold til den høje vrist?]
[Knapstøvlet fra starten af 1900-tallet. Jeg spår, at knapstøvler snart bliver mode.]
Man opdager det ikke bare. Skomagerlaugets museum eller Dansk Skomuseum, som det officielt hedder, ligger i en kælder i et villakvarter i Hellerup. Der er ingen annoncering på vejplan. Det er først, hvis man efter aftale låses ind i gårdhaven, at skomuseet med et par skilte stikker snuden frem.
Kenneth Elsgaard, skomager på Nørrebro, var manden med nøglen og min rundviser lørdag eftermiddag på skomuseet.
Jeg må indrømme, at jeg var blottet for forventninger til museet. Jeg havde forinden fundet en meget beskeden omtale af museet på Skomagerlaugets hjemmeside. Der var ingen anekdoter eller glimt af de skatte, som det viser sig, museet faktisk udstiller.
Der er for eksempel arkæologiske artefakter, blandt andet sko udgravet fra 1700-tallets København. Der er et ortopædisk raritetskabinet af sko og læste håndlavet til folk med klumpfødder, korte ben mv. fra dengang for 50-100 år siden, da sådanne handicap var mere udbredte. Og der et fuldt indrettet skomagerværksted med stifter, lim, begtråd, værktøj og alt det andet, en klassisk håndskomager benytter.
Bedst af alt er der mange danske herresko og -støvler af den fineste håndlavede og maskinlavede kvalitet. Den verden har sgu eksisteret, kunne jeg konstatere. Et ekstra raffinement og kuriosum er, at flere eksemplarer har tilhørt store danskere.
Min favorit er så afgjort Lauritz Melchiors safaristøvler. Han bestilte dem i slutningen af 1940’erne. De er ikke blot flot udformet, men fuldender forestillingen: Selvfølgelig får man håndlavet et par langskaftede brune læderstøvler, hvis man er verdens største heltetenor og skal på rejse i Afrika.
Hør Lauritz Melchior her: http://www.youtube.com/watch?v=BKKKjiWBZ9w
Mere følger …
Foto: Stiljournalen
Fedt indlæg – og flotte billeder!
Skønt lille indlæg – støvlerne er fantastiske