Han runder 200 år i dag, og mens eksperterne udlægger hans tanker, vil jeg yde mit lille beskedne bidrag til hyldesten ved at kaste et blik på den store tænkers påklædning. Den studie virker forsømt.
Der er rigtignok historien om, at Peter Klæstrup, Corsarens satiretegner tegnede ham med det ene bukseben kortere end det andet, hvad der antyder, Kierkegaard ikke gik op i sit tøj, fordi han skulle tænke så meget. Men ellers er jeg ikke stødt på noget nævneværdigt. Det kan så have at gøre med, at mit kendskab til Søren Kierkegaard og litteraturen om ham er begrænset. Men jeg mistænker nu også, at eksperterne ikke har haft videre interesse for det. Bare kald det en fordom.
Tøj i 1800-tallet
Ser vi på Peter Klæstrups tegning her fra ca. 1845, og antager vi, han har været relativt loyal i sin gengivelse, har vi en moderigtig påklædning, om end ikke dristig. Kjolen, som mænd benyttede i begyndelsen af 1800-tallet, har også Kierkegaard forladt. Han bærer frakken, der i slutningen af 1800-tallet også skulle komme til at hedde en diplomatfrakke eller bare en diplomat. Frakken er taljeret, som moden krævede, mens bukserne er korrekt smalle og ensfarvede. De ensfarvede bukser kan tolkes som en lidt bagstræberisk position, også i København. De særligt modebevidste herrer bærer lyse, mønstrede bukser, typisk i hyrdetern, på det tidspunkt. Til gengæld er Kierkegaard i en lysere frakke, og ikke en mørkere frakke. Det kan til gengæld have noget at gøre med, at frakken er en spadsere- og weekendfrakke, og den brune farve til frakker var derudover udbredt dengang.
Skjorten med fadermorderne placerer sig også sikkert i tidens modebillede. Kierkegaard har tillige forladt den hvide kravat til fordel for et sort silkearrangement, som kort tid senere skulle blive til sløjfen.
Kierkegaards tøj er diskret
Den høje hat, som kommer af den engelske ridehat til rævejagt fra slutningen af 1700-tallet, stemmer også med tiden. Den er endda relativt høj, som den raffinerede mode siger, den skal på være på det tidspunkt.
Klæstrups tegning antyder med andre ord, at Kierkegaard havde et særdeles godt øje til tidens mode uden at være en modelaps selv. En smule mere Assessor Wilhelm end Johannes Forføreren. Det passer i øvrigt fint med M. A. Goldschmidts anekdote om mødet med Kirkegaard ved Vimmelskaftet
Tegning: P.C. Klæstrup ca. 1845, Frederiksborgmuseet
Skriv et svar