Humøret var elendigt. Den smukkere halvdel havde placeret en tung og fugtig strandtaske oven på min fine panamahat fra Susanne Juul. Den lignede nu noget, der var spyttet ud af majestærskeren. Ok, så galt stod det ikke til, men den gav godt nok et fortabt indtryk, som den lå der, skæv og halvflad.
Mirakler sker dog, kan jeg konstatere, for i løbet af et døgns tid havde hatten genfundet sin form. Jeg modellerede her og der med hænderne og lod den ellers hvile på mit hoved og en lampeskærm i sommerhuset, og så begyndte den at stråle igen.
Men det var ikke specielt panamahatten, jeg ville skrive om. Det var det lette sommertøj. Som jeg tidligere har været inde på, ser jeg to veje: den farverige model med inspiration fra den amerikanske preppymode eller den hvide sommerstil med engelske rødder. Den ene er ikke mere rigtig end den anden, men for at lykkes, kan det være værd at have skellet i baghovedet. Jeg finder for eksempel kombinationen af en lys panamahat og en pink polotrøje kompliceret. De to genstande vil ligesom noget forskelligt. Det er nemmere, som jeg gør her, at trække i skjorten af hørlærred, hvis panamahatten er på hovedet. Omvendt er den selvsamme hørlærredskjorte ikke en oplagt makker med et par pangfarvede bermudashorts. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg uden for billedet har et par cremehvide shorts på og et par brune lædersandaler.
Og så var der endnu et forhold, jeg ville vende … Idet man smider gevandterne i sommerhuset, dukker hud op og for en del mænds vedkommende: kropsbehåring. Den har mange det svært med, kan jeg læse i aviserne. Men den skal naturligvis have lov at gro. Kind, hage, næse og ører må studses efter behov sammen med håret på hovedet, men det, der vokser andetsteds, må opføre sig, som naturen vil det. Accept, ikke kontrol, synes at være nøgleordet.
Foto: Stiljournalen
Skriv et svar