Du kender Cary Grant fra Hitchcock-filmen Menneskejagt (North by North West). Og så kender du ham som en af de bedst klædte kendte mænd i jakkesæt nogensinde. Han blev specielt berømt for sin lydefri, underspillede tøjstil, der aldrig var kedelig, fordi tøjet sad så forrygende godt på ham, og fordi han havde blikket for de mindste virkemidler gemt i stoffets tekstur og farvenuancen samt mønstre og tilbehør.
Fotoet her er et godt eksempel. Cary Grant er i helt nedtonet mørkt jakkesæt, og det til trods er resultatet ikke glansløst. Den fintstribede skjorte med enkeltmanchetter & manchetknapper og det prikkede slips med en knude, der passer perfekt til åbningen i skjortekraven, løfter stilen væk fra en ellers frygtelig kedelig politiker- og forretningsdragt. Cary Grant sofistikerer sin påklædning ved brug af mønstre og tilbehør. Vi kommer ikke i nærheden af komikkens eller vulgaritetens zone, hvor mangen en mand ender, hvis han prøver samme greb og forsøger at fortrylle det normale.
Lær af Cary.
Foto: Allan Warren
Skriv et svar