• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Hvis gommen er håbløst klædt

26. marts 2015, af Torsten Grunwald

Citydress og jaket
Hvad gør man med sit eget tøj, hvis gommen er helt galt på den i kirken?

En læser var endt i den tvivlomme situation, at gommen insisterede på at gå op ad kirkegulvet i smoking, selvom den praksis som bekendt er en af de værste tøjskæverter, man kan begå. Læseren ville under ingen omstændigheder selv tage en smoking på i kirken, men var nu i tvivl, om han skulle trække i jaketten, det klassiske formelle bryllupstøj i kirken, eller et fint jakkesæt.

Klassiske toradede veste og slips til bryllupsjaketten

Jeg svarede:

“Hvis han virkelig insisterer på smokingen, kan du vælge to strategier:1) Den rethaveriske og demonstrative og tage jaket på og vise omgivelserne, hvordan de egentlig burde have gjort.

2) Den tilpassende tilgang og tage marineblåt jakkesæt, hvid skjorte og sorte sko på.”

Toradet og enradet smoking

Smokingen kan, som mange læsere af Stiljournalen også vil vide, problemfrit anvendes efter kirken til festen om aftenen. Der gives dårligt et bedre valg. Smokingen blander sig frit med kjolesættet (se nedenfor) og fine mørke jakkesæt. Dog spiller gommen en rolle i det lille teaterstykke. Gommen svinger takten. Hvis han nøjes med et jakkesæt, efter nu at have ført sig frem i kirken i smoking, ak, kan en gæst i smoking om aftenen synes demonstrativt klædt. Det kan han så også være fløjtende ligeglad med, men jakkesættet vil være den gnidningsfri løsning. Så larmer han ikke.

Kjole & hvidt (kjolesæt)

Læs mere om bryllupstøj på Stiljournalen og festtøj i det hele taget i Den velklædte mand.

Foto: Stiljournalen og Ede & Ravenscroft
Share

Skrevet i: Bryllup, Festtøj, Jaket Tags: rygning 29 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. John skriver

    26. marts 2015 kl. 6:57

    Det er helt korrekt, at smoking (festtøj med et strejf af dekadence) og kirke ikke hører sammen – traditionelt set.

    Men jeg mener, at det efterhånden er blevet accepteret eksempelvis i forbindelse med bryllupper.

    Det er jo en kendt sag, at jaket'en eller morning dress'et aldrig rigtigt har fået tag i danskerne, og at et kjolesæt kun sjældent hører til i den danske mands garderobe.

    Derfor har smokingen vist fået en ny status i denne sammenhæng.

    Man siger jo også, at laksko ikke bør se solen, men jeg kan da ikke forestille mig et eftermiddagbryllup i kjole og hvidt uden laksko.

    I virkeligheden bør man vel hilse velkommen, at en smoking igen er ved at vinde en fast plads selv i yngre mænds garderobe, som påklædningen i festlige sammenhænge (bryllupper er forhåbentlig da stadig at regne for en fest). Det peger i retning af, at flere yngre mænd skifter til "pænt", når de skal til fest, istedet for at komme i den sædvanlige T-shirt og cowboybukser.

    Jeg kan nævne, at et sted, hvor man gør en del ud af "ordentlig" påklædning, Herlufsholm Skole, har en del af festerne deres begyndelse i kirken, hvorfor eleverne optræder i "hel galla" eller, de ældste, i smoking, mens indbudte forældre og lærere er i smoking.

    Jeg selv valgte en "mellemløsning" ved sommerens dimisionsfest, de gange jeg deltog, hvor jeg bar min sorte smokingjakke i kirken og skiftede til hvid smokingjakke til den efterfølgende middag og fest.

    Nå, det var bare nogle løse kommentarer til din lille epistel om gommens påklædning.

    vh
    john k-

    Svar
  2. Gommen skriver

    26. marts 2015 kl. 6:58

    Kære Hr. Grunwald,
    et bryllup afholdes med vielse i kirken kl. 14.00 og derefter reception og middag om aftenen. Er det ikke acceptabelt at invitere gæster (og som Gom selv at møde op) i Kjolesæt, idet der for alle (og nok særligt for gommen) ikke er mulighed for at skifte? Kjolesæt i kirken er vel ikke et "no-go" ligesom smoking er?
    Jeg håber du kan hjælpe, tak.

    Mvh den kommende Gom

    Svar
  3. Hr. M skriver

    26. marts 2015 kl. 7:41

    Hej Torsten, nu du stiller skarpt på bryllupper, ville jeg høre, om du har generelle råd til påklædning, hvis man er gæst og ikke gom – som de indlæg, jeg har kunne finde, primært handler om.

    Svar
  4. Torsten skriver

    26. marts 2015 kl. 9:30

    @John: Tak for nuanceret kommentar. Jeg kan følge din udlægning. Smoking i kirken er i dag et pragmatisk ønske om at være ordentligt klædt. Jaket har aldrig været udbredt i DK. Det er bare meget at forlange af smokingen, at den både skal være chic og chicksmagnet, som den traditionelt har været (om aftenen), og nu også skal være fornem og kysk under kirkeklokkernes klang og præstens ord.

    @Gom: Jo, det er bestemt acceptabelt. Kjolesættet har ikke smokingens flamboyante strejf og er, særligt i dansk tradition, fuldt anvendelig i kirken om eftermiddagen og selvfølgelig videre om aftenen.

    @Hr. M: Vær ikke mere formelt og fornemt klædt end gommen, medmindre du har en bestemt pointe med det. Er han i jakkesæt i kirken, vær varsom med jaket. Er han i smoking om aftenen, tøv med kjolesættet. Etc.

    Svar
  5. JimmyP skriver

    26. marts 2015 kl. 10:07

    Det skal ingen hemmelighed være, at det er mig der står i dilemmaet, og jeg er stadig ikke afklaret omkring det.

    Jeg ejer alle 3 formelle dragter, og bruger dem når anledningen tillader det.

    Smokingen skal nok komme på, men først til aftenfesten (der er indlagt tid til omklædning). Med hensyn til jaket eller jakkesæt, så er jeg som sagt stadig uafklaret, men hælder til jaketten. Spørgsmålet er så bare om den høje hat ikke bliver for demonstrativ når nu gommen er i smoking?

    Med hensyn til slipset til jaketten, så viser øverste billede jo en herre med stribet slips, men går det nu an? Det hører vel bedst sammen med den blå blazer eller tweedjakken? Jeg vil nok foretrække et småmønstret slips.

    What to do?

    /Jimmy

    Svar
  6. Jesper H skriver

    26. marts 2015 kl. 10:18

    Kære Thorsten

    Her må jeg altså opponere. Den første mulighed du opstiller, at tage et bryllup som gidsel i sin personlige vendetta mod dårlig stil, er faktisk lige præcis det værste eksempel på dårlig stil, man kan forestille sig. Til et bryllup handler det kun om at fejre gommen og bruden. Lider en eller begge af manglende kendskab til traditionerne inden for bryllupsbeklædning, og kan de ikke med subtil rådgivning bringes på rette køl, må man som gæst være gentleman nok til at dosere sin påklædning, så den ikke bringer nogen i forlegenhed, og sidst af alt gom og brud. Tænk på sin bryllupsdag at skulle gå rundt og være bekymret for, om man nu var forkert klædt. Sand stil er slet ikke at lade sig mærke med sådanne ubetydeligheder.

    Jeg tager hatten af for din kamp for bedre stil herhjemme, men det bliver skingert, hvis regelrytteri ender med at tag forrang for god opførsel, der til enhver tid står over passende påklædning.

    Det sagt, er det vel i sagens natur en ofte forekommende problemstilling, som spørgeren er ude i. Ved de fleste danske bryllupper i dag er der sikkert folk i jeans og gummisko, og det er vel også mere og mere almindeligt, at brudepar ifører sig modekluns af tvivlsom kvalitet for at leve op til tidens mantra om at være afslappet og nede på jorden. Kunsten for den velklædte gæst må da være at efterstræbe diskret elegance. Det vil konkret sige at vælge ét mørkt jakkesæt som kan bruges både i kirken og til festen – selv det at skifte tøj mellem kirke og fest vil signalere, at man opretholder normer som brudeparret ikke lever op til, og dermed potentielt bringe dem i forlegenhed.

    Svar
  7. Torsten skriver

    26. marts 2015 kl. 11:49

    @Jesper: Folk må klæde sig, som de vil, også til et bryllup. Opførelsen er en anden sag. Den skal være i orden. Enig. Men hvis gom og inviterede ønsker at følge traditionerne for at give begivenheden et ekstra swung, hvorfor så ikke gøre det – fx ved at tage højde for smokingens historik og bruge den i forlængelse deraf? Klang på instrumenter er ikke nok. Lyden må være musik, ikke muzak.

    Og husk: Den slags "regelrytteri", som du kalder den, er altid afgivet med en smule ironi fra min side. Læs indledningen i Den velklædte mand 🙂

    @Jimmy: Ingen høj hat, stribet slips fint, bare det har de lyse bryllupsnuancer. I min verden.

    Svar
  8. Haethaenstat - Lasse Hedensted skriver

    26. marts 2015 kl. 18:25

    Jeg ville i dette tilfælde tage mit Morning Stroller suit (Stresemann) og Homburg på til kirken – derved samme jakke længde og samme hat som brudgom. Og om aftenen Dinner Suit (genbrug af hat)

    Svar
  9. JimmyP skriver

    26. marts 2015 kl. 18:50

    @Lasse. Morning Stroller suit er en god idé. Desværre stoppede jeg med at bruge det i 1922. Ligesom alle andre…. 🙂
    Homburg´en lyder som en god idé, den vil jeg nok tage på istedet for en høj hat. At undlade at bære hat, vil jeg naturligvis ikke bevæge mig ud i.

    Hvor er Mr. X når man har brug for ham?

    Svar
  10. Anonym skriver

    26. marts 2015 kl. 19:13

    Man skal overveje, og være afklaret omkring, hvilket signal man ønsker at sende til omgivelserne. Hvis 'rethaverisk' er det signal der sendes hvis man ifører sig jaket'en, så er det hvad man skal forholde sig til.

    Bh,

    /Søren

    Svar
  11. FBJ skriver

    28. marts 2015 kl. 17:30

    @JimmyP. Det er muligt, at den klassiske Stroller eller Stresemann opfattes som uddød (når den ikke bæres med elegance af Lasse), men i så fald er det kun her til lands. Syd for grænsen og i UK ses den stadig i mange sammenhænge. I de fleste tilfælde er det en lettere opdateret udgave, og man kan med få virkemidler, ved jeg af egen erfaring, gøre det til en ualmindelig elegant og (også i Danmark) yderst anvendelig klædedragt. Se f.eks. X's bud her: http://farm8.staticflickr.com/7165/6770858237_4e29a099e2_z.jpg

    En sådan mundering ville da løse dine bryllupsproblemer. Indrøm det bare 😉

    Svar
  12. JimmyP skriver

    28. marts 2015 kl. 19:01

    @FBJ. Jeg indrømmer det gerne, det ville være et godt alternativ, og løse problemet 🙂
    Min venlige tackling af Lasse bundede nu også mere i lidt velment misundelse over det fine eksemplar han råder over. For dem som ikke har set det, så er det her http://haethaenstat.blogspot.dk/2014/05/my-vintage-1935-morning-stroller-suit.html

    Hvad er normalen ved sådan et sæt. Stribede bukser, sort vest og sort jakke? Jeg kan se X bærer grå vest, så den går tilsyneladende også?

    /Jimmy

    Svar
  13. Torsten skriver

    28. marts 2015 kl. 19:02

    @Lasse & FBJ: Citydresset er i teorien fuldt gangbart til et bryllup, og det kunne sådan set, enig, være en smart og elegant løsning på Jimmys tøjproblem her. Der er dog det aberdabei, at citydresset HISTORISK stort set ikke har været benyttet ifm. bryllup. Det blev formelt forretningstøj efter VK1, da jaketten forlod scenen som dagtøj og gled ind som ceremonielt dagtøj, særligt til brylluppet. I 1950'erne forsvandt citydresset som formelt forretningstøj og har, modsat jaketten, aldrig rigtigt fundet sig en ny rolle. Vi har at gøre med små nuancer, indrømmet, men teori er et, historie er noget andet.

    Svar
  14. FBJ skriver

    28. marts 2015 kl. 20:27

    @JimmyP. X bærer en sort jakke og vest / bukser er glenn-check. Skal det være helt klassisk vil det være sort / mørkegrå jakke, sølvgrå vest og stribede bukser.

    @Torsten. I Tyskland, især i den sydlige halvdel, og den tyske kulturkreds er den opdaterede stresemann bestemt gangbar, og en mundering som denne bruges ofte i forbindelse med bryllupper:
    http://www.hochzeitsportal.ch/Data/bilder/Stresemann_1.jpg

    Svar
    • Torsten skriver

      28. marts 2015 kl. 20:40

      Ville du selv bære citydress til et bryllup? Jeg mindes ikke, jeg har set autoritativ brug af citydress i DK eller England til et bryllup. Jaketten er normen, dernæst jakkesæt eller uniform.

      Svar
    • FBJ skriver

      28. marts 2015 kl. 20:52

      Autoritativt med hensyn til DK og England har du ret, mens det som sagt forholder sig anderledes i det tyske. Jeg har båret min version af "citydress" til bryllup i Tyskland, men ikke andre steder.

      Heldigvis er det jo sådan, at ordentlige invitationer også giver en lille orientering om forventet påklædning. I langt de fleste tilfælde er et jakkesæt her til lands den bedste løsning.

      Svar
  15. Nikolaj skriver

    1. april 2015 kl. 19:51

    I UK kalder de også city dress'et eller stroller'en for et "masonic suit", da frimurerne dér bruger det som arbejdstøj, hvor man i Danmark bruger kjolesæt. Det er næsten for semi-formelt til bryllup i UK, synes jeg. I Danmark vil den fint kunne gå – men det ville et pænt, toradet jakkesæt også, og dét ville jeg anbefale mandlige gæster at tage på.

    Svar
  16. Anonym skriver

    2. april 2015 kl. 9:01

    http://stiljournalen.blogspot.dk/2011/10/de-fire-formelle-dragter.html?m=1

    Mvh Jeppe

    Svar
  17. JimmyP skriver

    7. april 2015 kl. 18:18

    Lige en lille opfølger:
    Gommen har efter lang tids overvejelse besluttet sig for at tage jakkesæt på i kirken, og gemme smokingen til senere.
    Så er det dilemma heldigvis klaret 🙂

    Svar
  18. Anonym skriver

    14. april 2015 kl. 9:36

    Her lidt forsinkede spredte bemærkninger til diskussionen:
    Først og fremmest bør brudeparret, uanset sartorial og/eller viden om takt og tone, bevæges til at udstyre invitationen med angivelse af påklædning, herunder såfremt man ønsker at se gæsterne I smoking om aftenen, hvorvidt damerne skal iføre sig kort eller lang kjole.

    Jeg er enig med Torsten f.s.a. at mørkt jakkesæt vil løse problemet I de fleste tilfælde, hvor det formelt rigtige valg vil "out shine" gommen.

    JimmyP/FBJ
    Det omtalte billed med kombinatione sort jakke/glencheck vest og bukser, er ikke City Dress (såfremt de var båret med jacket,vil det være ok til uformelle, formelle lejligheder, såsom bryllup I Storbritanien.
    Til City Dress kan ikke anvendes grå vest kun sort.
    mvh X

    Svar
    • FBJ skriver

      14. april 2015 kl. 10:25

      Bedste hr X, jeg omtalte det ikke som "City Dress", men som stroller / Stresemann, og det tror jeg er korrekt.

      Generel afrunding: Til arrangøren: det er vigtigt, at indbydelsen giver et fingerpeg om påklædningen. Til gæsten: Det er brudeparrets fest. Basta. Derfor må gæstens påklædning ikke overgå brudgommens.

      Svar
  19. Anonym skriver

    15. april 2015 kl. 5:35

    Allerbedste FBJ 🙂

    Det som vi kalder City Dress hedder af uransagelige grunde I Storbritanien:: Black Jacket, i USA: Stroller og I tysktalende lande: Stresemann.
    "Opdateringer" (dog uden "slipset") som den viste, kan være nydelige, men er ikke korrekte og ses oftest blandt højere rangerende hotelpersonale.
    mvh X

    Svar
    • FBJ skriver

      15. april 2015 kl. 8:52

      Velærværdige X!

      Skåret helt ind til benet og med hensyn til historiske benævnelser for formel klædedragt, herunder fine bryllupper, har du naturligvis ret (SELVOM stresemann'en i tysksprogede lande i dag er fuldt ud anerkendt til bryllupspåklædning (også med bukser af dogtooth).
      MEN… 😉
      Når vi kommer til den semiformelle dragt, så er det min opfattelse, at enhver klædedragt udvikles, for ellers bliver den bare en museumsgenstand. Min egen mundering er en opdateret, personlig version, og jeg håber ikke, at den opfattes som en beklædning for hotelpersonale!!
      Hvordan er den så. Ja, den kan sammensættes til flere lejligheder og er multibrugbar (selv her i landet). 2 jakker, (sort fiskeben, lysegrå fiskeben), 3 dobbeltradede veste (askegrå, sort "selvstribet", "dogtooth"), 2 par bukser (sort "selvstribet", "dogtooth"). Alt efter sammensætningen kan de anvendes til begravelse, receptioner, møder, frokoster, højtider, med meget mere, og som tidligere nævnt, har jeg været til bryllup i Tyskland (uden at falde igennem) med den sorte jakke, askegrå vest og "dogtooth" bukser.

      Så vidt jeg har forstået på Torstens skriverier, hylder vi begge dette princip: vi skal kende og respektere historien, men vi behøver ikke nødvendigvis at følge den, for så forsvinder individualiteten. Måske kan vi endda være med til at skrive nye kapitler til historieskrivningen.

      Lad os slå et slag for strolleren / Stresemann'en i din, min eller andre versioner, for det vil hæve elegancen 😉 Kan vi enes om det?

      Ærbødigst
      FBJ

      Svar
  20. Anonym skriver

    23. april 2015 kl. 12:06

    Højvelbårne FBJ,

    Uden at trække diskussionen yderligere, vil jeg blot tilføje at jeg til en hver tid vil være med til at slå et slag for "City Dress", ligesom jeg er en stor tilhænger af at udvikle sin personlige stil – ingen af historiens eller nutidige "best dressers" har opnået denne position, ved slavisk at følge "reglerne".

    M E N

    lige akkurat når det kommer til den formelle garderobe, mener jeg at den er udviklet til sublime perfektion gennem tiden, og at det netop er dens styrke og adelmærke som bør respekteres og dens enkelthed således beundres af såvel bæreren som omgivelserne.

    Uden adresse til nogen bestemt her, hvad en klog mand en gang har udtalt:

    With regard to rules and classical standards of dress, there is I think a misconception, one that particularly appeals to the foolish in this egotistical and solipsistic age.

    Rules (or guidelines or standards) are not in general something created a priori, or commandments issued ex cathedra by some imperious authority. They are better thought of as the by-product of successful solutions, or the accumulated wisdom of many persons and the result of many trials.

    The upshot of all this is that I see the rules of dressings as heuristics collectively learned through experience over time which then emerge as norms within a given group. As in many complex systems, some of these rules can be in tension in a given situation, and priorities come into effect and thus some rules get broken, but it is only the expert who knows when it is the right time to break a given rule. He understands the consequences of the break, because he knows (if only subconsciously) the rules that he is breaking. Hence, it is the realm of the expert to break rules. Novices need first to learn and apply them.

    mvh X

    Svar

Trackbacks

  1. English House - Huset alle Herrer kender - Den velklædte mand siger:
    13. april 2017 kl. 8:20

    […] butiksekspedienten ser ud til at være i den traditionelle dagklædning i storbyen for fine folk, en jaket. Skjorteflippen er stadig stiv og i victoriansk opretstående version. Den nedfoldede (stive) flip […]

    Svar
  2. Emma Gad om tøj og påklædning til mænd - Den velklædte mand siger:
    3. maj 2017 kl. 13:46

    […] skal aldrig gå med Selskabsdragt om Morgenen eller før […]

    Svar
  3. Dresscode for mænd til bryllup og anden fest - Den velklædte mand siger:
    1. juni 2017 kl. 17:32

    […] meget fin begivenhed om dagen, der nærmer sig gallaniveau, fx et meget fornemt kirkebryllup, vil en jaket (morning coat) anglofilt set være den passende dresscode, ikke et kjolesæt, der er en aftendragt, […]

    Svar
  4. Alt om kjole og hvidt - regler, dresscode, tøjdele, tilbehør - Den velklædte mand siger:
    20. september 2018 kl. 16:50

    […] kjolesættet om aftenen, ikke til begivenheder om dagen i fx en kirke. I nordisk tradition, hvor jaketten, den fineste dagdragt, aldrig har slået rigtigt an, har det været anderledes. Der har man set […]

    Svar
  5. Strygestivelse og andre veje til et glat skjortebryst - Den velklædte mand siger:
    24. november 2018 kl. 11:03

    […] havde allerede forladt den stive skjortefront. Nu fulgte selskabstøjet – kjolesæt, jaket og smoking – efter. Specielt smokingen indoptog de nye tendenser, og man begyndte at se […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Sommerens herregarderobe
  • Christoffer til Sommerens herregarderobe
  • Torsten til Petitgas – den gamle hatteforretning i Købmagergade

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026