Flere har spurgt, hvorfor der ikke var et foto af redaktøren til hin store sartorielle træf. Svaret er, at redaktøren førte kameraet, og da mænd som bekendt kun kan gøre en ting ad gangen, kom redaktøren ikke med … Til gengæld er så her et foto af ham taget et par dage senere. Den står på skræddersyet toradet jakkesæt i blåt engelsk vintagestof, et uforet lyserødt grenadineslips og oxbloodrøde håndrandsyede sko efter mål.
Jakken er syet med skjorteærmeskuldre (spalla manica a camicia), som er en specialitet fra det sydlige Italien, men som også benyttes længere nord på. Skjorteærmeskuldre gør, hvis skrædderen ellers mestrer teknikken, at han kan få jakkeskuldrene til at føje sig ejermandens skuldre – in casu redaktørens – som var de et ekstra stykke hud. Han kan også indarbejde en smule ekstra fleksibilitet og komfort i en skjorteærmeskulder, hvad er en kærkommen fordel, hvis jakkesættet er tætsluttende. Skjorteærmeskuldrene egner sig ikke på alle skulderlinjer, især må man være varsom, hvis man har stærkt faldende skuldre. Man skal også overveje dem to gange, før man vælger spalla manica a camicia til sine mest formelle grå og blå habitter eller en smoking, der alle kalder på en hårdere linjeføring og en mere markeret jakkeskulderspids.
Foto: Stiljournalen
Smuk blå farve! Jakkens skuldre falder fint. Hvad er det for en vævning? Går ud fra, at det er en sommervægt 10-11 oz og at bukserne bæres med seler.
Jeg er enig med potter i at det er et flot sæt og flot kombination i farverne. Der er dog noget for stort og uformeligt over spalla c.. Jeg har selv et par jakker med spalla fra sartorio napoli (undermærke til kiton), og bruger dem aldrig da de synsmæssigt virker for store. Cesare Attolini kan som en af de få spalla c., uden det virker for voldsomt synes jeg. Men farve og resten af sættet er som skrevet helt i top.
Potter, vi er ovre i en twistet multiply vævning, som oprindelig blev anset for en vare til sommerhalvåret, fordi den er “åben” i det. Med sine over 400 gram pr. meter er den i dag dog mere til forår og efterår eller for den sags skyld vinter. Mere her: http://grunwald-true-style.com/product/suitings-red-tower-blue-glen-checks-2/
Bukserne bæres med bælte (av). Forsvaret er, at der er færre bemærkninger og forklaringer, der skal gives, hvis jakken tages af i arbejdsmæssig sammenhæng, hvad der ikke sjældent sker 🙂
Jeppe, jeg forsøger virkelig, men jeg forstår slet ikke din bemærkning om, at spalla a camicia er stort og uformeligt … Og jeg er en smule stødt over at få mit klassiske herreskrædderi placeret under målkonfektionisten Attolini 🙂
Smag og behag.
Jeg er bare ikke til den lidt, i mine øjne, løse og posede stil spalla c. præsenterer. Jeg kender også stilen fra mine Finamore skjorter som jeg ikke rigtig kan forlige mig med. Det er som med korte vs. lidt længere jakker i et sæt, hvad er man til..
Jeg er med på hvad du mener ift. dit skrædderi vs. Attolini, der sidder dit sæt absolut i sit hele langt bedre, jeg refererer kun til skulderen på en Attolini (en tilpasset Attolini kan i øvrigt være tæt på skrædderi).
Hvem er skrædderen på dit sæt? Jeg synes jeg kan huske sættet fra en tidligere reportage fra din blog?
Og som skrevet er dit sæt et smukt sæt – specielt farven spiller.
Særdeles flot.
Hold da op for et velsiddende & flatterende sæt (forstår iøvrigt heller slet ikke kommentaren fra Jeppe omkring spalle…..men lad nu det være) & skuldrene er jo fantastiske. Sættet ser superkomfortabelt ud, samtidig med at balancen bare er helt perfekt. Tillykke til Torsten & stor applaus til skrædderen!
Meget elegant og velsiddende, ikke mindst bukserne som ofte, selv hos topskræddere ikke får samme opmærksomhed som toppen.
Torsten du ved sikkert hvilke 3 ting jeg ville gøre anderledes 🙂
@Jeppe Sørensen
Du er på vildspor her – helt fint hvis du synes jakken er for løs og poset, men det har intet med skulderkonstruktionen at gøre – spalla camicia kan I princippet anvendes uanset hvor stram eller løs resten af jakken er (eller skjorten for den sags skyld)!
mvh X
Jeg synes jakken er meget flot konstrukteret og kender fint til principperene bag skulderkonstruktionerne som der findes glimrende forklaringer af bl.a. på styleforum. Jeg vil så præcisere, at jeg synes skulderkonstruktionen i min optik er udført med for meget stof når det drejer sig om spalla c.. Jeg er til den romerske stil con rollino http://parisiangentleman.co.uk/academy/signals-of-a-handmade-suit-a-shoulder-that-sings/ – og jeg ved at vi er inde på næsten religiøst territorie her ☺.
Ja, der går ofte “religion” I det når der diskuteres jakkeskuldre – især når det drejer sig om hvilken type der er mest klædelig, passer bedst til den enkeltes fysik o.s.v.
Når jeg mener du går galt I byen her, er det fordi du mener at den anvendte camiciakonstruktion bevirker at der anvendes for meget stof I jakken/ærmerne.
Camicia er blot (sammen med oftest minimal padding) en bestemt måde at sy ærmet på jakken, på den samme måde som stoffet på en skjorte er bukket og syet!
Hvorvidt ærmet er vidt eller smallere gør i princippet ingen forskel. Dog vil ærmeomkredsen altid være større end hullet det skal sys ind I, men det gælder også f.eks på mine Steven Hitchcock jakker der har et behageligt rummeligt ærme kombineret med meget høj ærmehul.
Con rollino kan også laves med med mere eller mindre vide ærmer, det er som sagt måden det syes fast på, og I con rollinos tilfælde at man anvende stof til at kreere “rullen”.
mvh X
Kære Mr. X
Det er svært at forklare sig og jeg kan godt se at teknikken er et og ærmeomkredsen noget andet. Æstetikken for mig peger på en con rollino og for mig syner ærmeomkredsen ved en spalla oftest for voldsom. Dog er jeg med på at vi nu er ved omkredsen og som du rigtigt skriver komforten og så er vi igen næsten inde på religion ☺. Men det er som med rullet på en skulder på en napoli su misura jakke, noget der kan skrives uendeligt mange tråde om. Jeg ynder at læse tuttofattoamano som har mange glimrende indlæg om netop udførslen og æstestikken. Og som skrevet i et tidligere indlæg, synes jeg du holder et af de højeste sartoriale niveauer jeg har set på nettet.
Con rollino kan se fantastisk ud og når den æstetik tiltaler dig mest, by all means go for it! ( og så kan du ovenikøbet bestemme ærmestørrelse som du vil 🙂
Jeg sætter som du stor pris på tuttofattoamano – hans artikler er særdeles interessante, og baseret på hans store viden om mange forskellige stilarter og teknikker, da han har arbejdet og trænet på flere kontinenter. Havde han valgt at være selvstændig istedet for at arbejde for industrien, kunne jeg godt finde på at bruge ham.
Og tak for de pæne ord – rødmer næsten
MVH X
Det er meget sjældent at camicia konstruktionen giver et bombastisk udtryk, synes jeg. Måske hvis man tilfører et ordentligt “vandfald”, som nogle ynder, men korrekt udført og i den enkle og mere glatte udgave som i denne solaro, kan jeg slet, slet ikke få øje på det uformelige. Tværtimod synes jeg, at det er rart at kunne give sine skuldre forskellige udtryk.
Så jeg er “på hold med” X og Torsten.
http://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2013/05/Stiljournalen-filmaften-Serapions-Ordenen-13.jpg
Hilsen FBJ
Jeg er til æstetikken og ikke et hold ☺. Og jeg bøjer mig for den smukke æstetik i dit eksempel, som er yderst vellykket. Jeg kan dog også finde eksempler på vandfaldet som du beskriver, Kiton har det f.eks. med at overgøre omkredsen. Men cadeau for den flotte jakke på billedet hvis det er din. Og så vil jeg melde mig ud af diskussionen ved at skrive, at mit hold er Man United og har været det siden de yderst magre midthalvfjedserår 😊.
Her en velkendt herre som i mine øjne overgår den plads der skal til i en spalla http://parisiangentleman.fr/wp-content/uploads/2014/01/Luca-Rubinacci-The-Journal-of-Style-Florence-1.jpg
Illustrationer er altid gode http://www.gentlemansgazette.com/wp-content/uploads/2012/10/Shoulder-Styles-explained-Spalla-Camicia-vs.jpg