• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Sko til mænd online: 25 netbutikker

16. august 2016, af Torsten Grunwald

Sko til mænd online, primært klassiske lædersko
Sko til mænd. Fra Gaziano & Girling, Edward Green, Saint Cristpin, Skoaktiebolaget og Henrik Dinkelacker.

Jeg har talt med flere mænd, der handler på nettet i al almindelighed for at holde kreditkortet tilbage, når de kommer til sko.

“Sko må altså købes i en rigtig butik, så man er sikker på, de sidder godt,” lyder forklaringen.

Fri fragt og fri returnering fra netbutikkens side blødgør givet d’herrers modstand, men lader ikke til at fjerne den. Det er nok snarere situationen, hvor de i forvejen har en model fra et firma, og nu vil gerne vil have et nyt par i samme størrelse og læst, at de kan lokkes til køb på nettet.

Jeg kan bestemt følge de konservative skokunder. Sko, der sidder dårligt, ser ikke bare dårlige ud – det glemmer mange, men kan også være en fysisk pine. Den sidstnævnte gene kan man trods alt sjældent sige, opstår i tilfældet tøj.

Med honnør til hin gruppe principfaste skokunder bør det derpå være i orden at henvende sig til alle dem, der ikke tøver med at købe deres gennemsyede og randsyede sko på nettet. Hvor skal de gøre det henne?

Jeg vil give 25 bud på, hvor man køber sko til mænd online. Ligesom sidst, da jeg rundede tøjbutikker på nettet, baserer jeg mestendels listen på fornemmelser. Jeg har ikke selv handlet i nogen af de nævnte butikker, om end jeg har inspiceret mange af de nævnte skomodeller ved forskellige lejligheder. Desuden har jeg søgt at udvælge forhandlere, der alene forhandler sko eller primært sko. Du vil også se, at jeg har lavet en skønsom blanding af multibrand-butikker med forskellige skomærker og brand-butikker, der kun forhandler deres eget mærke.

Og for en god ordens skyld: Jeg fokuserer på (gode) konfektionerede og typisk goodyearsyede sko, ikke håndsyede sko forarbejdet over en læst tilpasset den enkelte kunde.

25 butikker online specialiseret i sko til mænd

Barker – prisvenlige engelske sko
Budapester – Vass, Dinkelacker
Classic Shoes for Men – Vintagesko fra diverse producenter
Edward Green – Engelske topsko
Davidsons skomakeri – Gaziano & Girling, Crockett & Jones
Gaziano & Girling – engelske topsko
Grenson – prisvenlige engelske sko
JLoic Orange – prisvenlige sko
John White – prisvenlige sko fra Northampton
Harrykson – prisvenlige engelske sko
Herring Shoes – multibrand-butik
John Doe – amerikansk, billig
Loake – manges første randsyede sko
Meermin – nyklassiker fra Spanien, billig
Navyboot – udsøgte sko fra Svejts
Oliver Sweeney – engelsk butik med fokus på sko
Pediwear – multibrand-butik
Saint Crispin’s – håndrandsyede sko med hype fra Østeuropa
Sanders – mindre kendt mærke fra Northampton
Schumanufaktur – østrigsk mærke
Shoe Passion – tysk mærke
Shoe Snob – randyede sko
Skoaktiebolaget – stor svensk forhandler
Skomakeren – Malmø, Crockett & Jones
Tricker’s – gl. engelsk kending

Læs mere om randsyede sko for en slik og privenlige engelske sko, og få en guide til oxfordsko.

Share

Skrevet i: Butikker, Diverse sko, Forhandlere, Sko Tags: skobutikker 16 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mads skriver

    16. august 2016 kl. 13:14

    Også Carminas direkte salg bør tilføjes! https://www.carminashoemaker.com/ Ligeledes http://www.afinepairofshoes.co.uk/ Som primært forhandler Alfred Sargent, men dog også andre, i forskellige prisklasser. Også http://www.bodileys.com/ er interessant. Her forhandles C&J, Cheaney, Alfred Sargent, Gaziano & Girling & eget design (vist nok primært produceret af Cheaney). Har købt hos dem alle & det var en god oplevelse.

    Svar
  2. CopenhagenGuyStyle skriver

    16. august 2016 kl. 20:51

    Vil også tilføje Gentlemen’s Footwear fra USA, hvor jeg har købt flere af mine Edward Green MTOs. Steven, der driver butikken, yder eksemplarisk kundeservice over mail, har altid hurtig responstid, er flink til at lave gode priser – og forsendelse er altid gratis.

    Svar
  3. Mads C skriver

    16. august 2016 kl. 20:55

    Charles Tyrwhitt har en del modeller med en læst, der minder om Church’s Consul, der tilfældigvis
    passer mig glimrende.

    CT over nettet kan anbefales.

    Svar
  4. Anders skriver

    17. august 2016 kl. 10:28

    Loake sender, så vidt jeg husker, ikke til DK, men Loake kan købes hos Herring Shoes. I øvrigt plejer Brund i Nordre Frihavnsgade at have et lille udvalg af Loake sko.

    Svar
  5. Henrik skriver

    17. august 2016 kl. 11:08

    Har købt mine oxfordsko hos Herring Shoes. Ankom efter 3 dage. Et par klassiske sko, lige efter bogen. Vigtigt, hvis du på nogen måde overvejer retur. Skal sko med lædersål prøves på blødt underlag (blødt tæppe). Ved det mindste tryk i overfladen, vil returmulighed sandsynligvis være tabt.

    Svar
  6. Mark skriver

    22. august 2016 kl. 11:43

    Hej Torsten,

    Har du nogen erfaring med http://www.skolyx.se/? Deres sko ser gode ud og er til en overkommenlig pris, samt laver de også MTO i blandet andet cordovan til en rigtig god pris.

    Hav en rigtig god dag.

    Svar
    • Torsten skriver

      22. august 2016 kl. 11:45

      Hej Mark

      Har hørt om dem, men kender dem ikke. Ser fornuftigt ud på deres hjemmeside.

      Svar
      • Emil skriver

        23. august 2016 kl. 0:11

        Trevligt att ni diskuterar vår butik här i Danmark. Vi säljer skor från Yanko som tillverkas på Inca på Mallorca. Här finns en recension på Sveriges största skoblogg:
        http://www.shoegazing.se/2014/10/05/recension-yanko-rawley-cuero/
        (Hoppas det är ok att länka)
        Vi har kunder både i Danmark och i övriga världen, och finns det några frågor är det bara att skriva en rad.
        Hälsningar Emil
        Skolyx.se

        Svar
      • Jens skriver

        24. august 2016 kl. 6:13

        Kan klart anbefale Skolyx og også skoaktiebolaget. Yanko er bestemt value for money.
        Skoaktiebolaget med gode priser på Carmina og Carlos Santos ( hvis ikke man vil over de 4000)
        Med al respekt for Herring et al., så får man altså meget sko for pengene ved de Spanske/portugisiske mærker.

        Svar
  7. Thomas Guldbek skriver

    29. december 2016 kl. 21:04

    Kender nogen til butikker i Århus der sælger gode randsyede sko (Green, C&J, Church’s el. lign.)?

    Jeg kender allerede Harders mindre udvalg.

    Svar
  8. Samuel skriver

    27. juli 2017 kl. 22:27

    Hej

    Jeg vil gerne i gang med at gå i pæne randsyede sko, men forestiller mig at det kunne give meget bøvl at sende sko frem og tilbage fra udenlandske netbutikker før jeg har fundet det rigtige par.

    Kender du til nogle danske netbutikker eller evt danske butikker man kan give et besøg.
    Det er nok i den billigere ende jeg ønsker at starte.
    Jeg bor i Odense, så hvis der var en butik i nærheden ville det være godt.

    Svar
  9. Stig Thorlak skriver

    22. februar 2019 kl. 13:13

    Hej Torsten

    Flere steder på nettet oplyser firmaerne, hvilken størrelse læst skoen er lavet på.

    Jeg synes det er lidt af en jungle at finde ud af, hvad jeg kan bruge den information til. Jeg er med på, at det handler om pasform m.v. Men hvordan finder jeg ud af, hvilke læst-størrelser jeg skal gå efter, og hvilke jeg skal gå udenom. Kan du kaste lidt lys over det?

    Ha’ en god dag.

    Mvh
    Stig Thorlak

    Svar
    • Torsten skriver

      24. februar 2019 kl. 9:51

      Hej Stig

      Læsten er svær at regne ud online. Bedste løsning er at forhøre sig hos butikkernes kundesupport, der bør kunne uddybe sådan noget som læstene. Alternativt må man gå direkte til producenten.

      Svar

Trackbacks

  1. Herregarderoben: 25 specialbutikker på nettet - Den velklædte mand siger:
    1. september 2016 kl. 8:30

    […] Se de tidligere 25-lister: Herretøj online: 25 netbutikker og Sko til mænd online: 25 netbutikker. […]

    Svar
  2. Hårdfør stil i pilotjakke og støvler - Den velklædte mand siger:
    10. november 2016 kl. 20:29

    […] Niels-Bro Müller, vores fotomodel, viser eksemplarisk, hvordan en pilotjakke kan bruges. Der er familielighed mellem pilotjakke, åbentstående oxfordskjorte, chinos og støvlerne fra John White i Northampton. […]

    Svar
  3. Sådan skal du lade gode sko reparere - Den velklædte mand siger:
    24. januar 2019 kl. 18:51

    […] 25 netbutikker med randsyede sko […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Sommerens herregarderobe
  • Christoffer til Sommerens herregarderobe
  • Torsten til Petitgas – den gamle hatteforretning i Købmagergade

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026