• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Sådan skal du lade gode sko reparere

24. januar 2019, af Torsten Grunwald

Et par Church-sko, der trænger til en kærlig hånd. 

Lad dine sko reparere i England

Hvor skal jeg lade mine sko reparere?

Det spørgsmål har jeg fået mange gange. I begyndelsen vævede jeg rundt i et svar, for jeg har ikke omhyggeligt testet hver en skomager i Kongeriget, faktisk ikke mere end et par stykker. Jeg har dog ofte nævnt Teaterskomageren bag Det kgl. teater i København. Ham har jeg besøgt, ham har jeg talt med, og jeg har fået et godt indtryk af ham.

Lettere udtrådt overlæder på selvsamme Church-sko.

De senere år er jeg dog begyndt at anbefale en anden model: send dine randsyede sko til Northampton, og lad dem reparere dine sko derovre.

Det gør jeg, fordi jeg har set flere eksempler på flotte resultater. Senest fra Anders, som vi mødte, da jeg skrev om håndlavede fyldepenne.

Lidt dyrere men givet bedre

Læg dertil, at prisen er rimelig. Anders betalte 120 £ i reparation plus 20 £ i fragt for at få et par ældre Church-sko repareret.  Jeg mener, en beslægtet behandling hos en lokal skomager i Danmark vil ligge på 600-800 kr.

Problemet er da bare usikkerheden om, hvor god en behandling den lokale skomager giver de randsyede sko. Det er svært at forestille sig, han maskinelt, tilbehørsmæssigt og erfaringsmæssigt kan konkurrere med eksempelvis Church’ værksted i Northampton.

Totalrenovering

reparare sko herre
Slidsålen på Anders’ Church-sko efter den store behandling i England.

Som du kan se, har Anders’ sko fået den store behandling. Church’ værksted har taget slidsålen og rand af og syet nye på, og de har sat en ny indersål i. Anders mener, de måske også har spændt skoene lidt op igen. Han føler, at overlæderet har fået noget af sin oprindelige form tilbage. Sådan ser det også ud på de foto, han har sendt til mig.

reparation af sko til mænd
Overlæder af Anders’ Church-sko efter behandling i England.

Reparationsservice lader til at være udbredt blandt skomagerne i Northampton. Et opslag på hjemmesider viser, at også Crockett & Jones og Cheaney tilbyder totalreparation for 100-150 £.

Carmina og Meermin tilbyder også reparation af deres sko, hvis man skriver til dem og spørger.

Mere om sko

  • 25 netbutikker med randsyede sko
  • Reparation af et par håndsyede sko hos Itkin

Foto: Privat

Share

Skrevet i: Sko, Skopleje Tags: randsyede sko 11 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael Hecht skriver

    24. januar 2019 kl. 19:55

    Jeg kan bekræfte at C&J tager sig af reparationer – Da mine røde boots (don’t ask!) trængte til nye såler fik de en første klasses omgang i Northampton – ganske uden beregning. Jeg bad dem ovenikøbet om at udskifte crepe sålerne med tynd Dainite. Jeg har ganske vist været loyal kunde i over 20 år, men fin behandling ikke desto mindre. Hilsen fra London.
    https://drive.google.com/open?id=1X_yzHAocGJMm-Ftofz59whIdnN-8gfGM

    Besvar
    • Torsten skriver

      25. januar 2019 kl. 16:15

      Fin behandling, det må man sige, enig.

      Besvar
  2. Joachim Sperling skriver

    24. januar 2019 kl. 20:27

    Skomageren i Strandgade er kompetent. Ham ville jeg gerne overlade mine Church til. Jeg ved ikke om ham der overtog efter Itkin i Collinsgade stadig er der. Men han var også dygtig og i stand til at skifte randsyede såler.

    Besvar
    • Torsten skriver

      25. januar 2019 kl. 16:13

      Han må tjekkes. Kendte ham ikke.

      Besvar
  3. Potter skriver

    29. januar 2019 kl. 0:07

    Rolf Hansson (& sønner) på gågaden i Malmö er også et bud. Servicen er bedre end hos Teaterskomageren (er der kommet ny lidt indehaver dér?) og de er også hurtigere, som regel går der maks. en uge, ofte kun 3-4 dage. Hansson råder over butik med salg af “herrskor”, frem for alt C&J, i et fint historisk hus.

    Når der “bare” er hul i slidsålen, foreslår de i første omgang kun en “halv-sulning”, d.v.s. en reparation af slidsålens øverste 3/4, samt hælen. Fordelen er, at det “kun” koster et sted mellem 800-900 SEK. Først ved en næste reparation skal der ny slidsåle og rand på, siger de. Så er man oppe på det beløb, Anders betalte, nemlig 1200 SEK. Så langt er jeg dog ikke nået 🙂

    I Malmö findes der også Danielssons Skomakeri på Köpenhamnsvägen (med egen hjemmeside i øvrigt) der ser ud til at tilbyde samme service m.h.t. salg af C&J og reparation af randsyede “skor”. Ham har jeg dog ikke prøvet endnu. Jeg mener også, der findes en tredje.

    Malmö er selvfølgelig kun en løsning hvis man skal derover i ny og næ alligevel. Eller når det skal gå stærkere end hos Teaterskomageren el. den britiske løsning.

    Besvar
  4. Esben Jørgensen skriver

    31. januar 2019 kl. 17:24

    Hvor lang tid holder jeres såler?
    Jeg kan lynhurtigt slide et par ned i løbet af et halvt år selvom jeg kun bruger skoene en gang om ugen.
    Derfor er jeg begyndt at bestille sko enten med en tynd gummisål ovenpå lædersålen eller med en dainite eller lign.
    Jeg kan nu ellers godt lide lyden fra et par lædersåler.

    Besvar
    • Mads Faust Pedersen skriver

      10. marts 2020 kl. 13:20

      Det lyder ikke som om det er den bedste kvalitet i såler. Hvilket skomærke er der tale om?
      Personligt sværger jeg, efter at have været mange mærker igennem, til ungarske Lazlo Vass. Først of fremmest fordi deres (iøvrigt italiensk designede) F læst passer mine fødder nærmest perfekt og f.eks. ikke har det “hælslip”, jeg ellers typisk har døjet med i mange andre mærker. Dernæst kommer at Vass altid sælges med læstede “skotræer” og min erfaring er at sålerne er bundsolide. Mange af modellerne kommer iøvrigt med dobbelte lædersåler som standard og min erfaring er at de er på grænsen til uopslidelige. Skoenes Såler siges iøvrigt på i hånden og Vass tilbyder også forsåling og renovering, som de store engelske mærker.

      Besvar

Trackbacks

  1. Gør din garderobe bæredygtig - Den velklædte mand siger:
    20. maj 2019 kl. 12:02

    […] kvalitetsbevidste tøjfilosofi fungerer også på skofeltet. De gode, randsyede sko, man kan vedligeholde, bidrager til en bæredygtig garderobe i sammenligning med de allestedsnærværende Lloyd- og […]

    Besvar
  2. Skift af såler på sko med rågummisål - Den velklædte mand siger:
    2. marts 2020 kl. 11:44

    […] er en kendt sag, man kan lade sine randsyede sko nyforsåle. Men hvad med sko, der har rågummisål, og som i de bedre tilfælde er gennemsyede, for eksempel […]

    Besvar
  3. Told og moms på tøj og sko fra England - Den velklædte mand siger:
    14. januar 2021 kl. 11:37

    […] Hvad gør man, hvis de randsyede sko skal nyforsåles og repareres i Northampton? […]

    Besvar
  4. En ny sål på gode sko - hvor mange gange? - Den velklædte mand siger:
    14. november 2022 kl. 12:22

    […] At det har betydning, at der arbejdes over skoenes originale læst, understøttes af en læsers erfaring. Da han fik sik sine gamle sko retur fra Church i Northamton, oplevede han, at overlæderet ligesom havde fået sin oprindelige, faste form tilbage. Mere her:  https://denvelklaedtemand.dk/2019/01/saadan-skal-du-lade-gode-sko-reparere.html […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026