• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Tip til bestilling af skræddersyet tøj

1. februar 2018, af Torsten Grunwald

skræddersyet tøj sean connery
Skræddersyet tøj til Sean Connery i forbindelse med en Bond-film.

Skræddersyet tøj er svært tøj

Der er store muligheder ved at købe skræddersyet tøj. Men det er også tricky. Man kan jo af gode grunde ikke se tøjet på forhånd.

Usikkerheden kan man håndtere på forskellig vis.

Tag bestik af skrædderens stil og tradition

Min erfaring er, det er centralt at forstå skrædderens stil og tradition. Nok tilpasser han tøjet, men i sit eget billede. Han mener måske, det er rigtigt at lade to cm af skjortemanchetterne titte frem af jakkeærmet. Du mener måske en halv cm er nok. Et snit, der i hans optik passer og flatterer, føler man måske selv er for tætsiddende. Og så fremdeles.

I de tilfælde er det, man skal være pragmatisk og lede efter skrædderens vokabularium og terræn. Hvordan kan man påvirke pasform og stil, så det stadig hænger sammen inden for hans stilistiske verden?

Håndtering af fejl

Der kan selvfølgelig også være den situation, at skrædderen ikke har styr på sin metier, har lavet en fejl eller andet, og så prøver at overbevise kunden, at det mindre heldige resultat er i orden. I de tilfælde skal man ikke lade sig overtale.

På anden side mener jeg, man ofte bør lade mindre fejl passere som charmen ved bestilt skrædderi. Fx har man måske bedt om to læg i hver side i bukserne foran, og skrædderen ender alligevel med kun at sætte et læg i hver side. Eller man har bedt om tre knapper i jakkeærmet, og skrædderen ender med at sætte fire i.

Der er grænser for, hvor meget roderi fra skrædderens side, man skal model til. Men lidt ramasjang må man forberede sig på.

Pas på kravspecifikationer

Det betyder samtidig, at man skal vare sig for at udfærdige kravspecifikationer eller på anden måde forholde sig juridisk-mekanisk og rethaverisk til skrædderen. Han er ikke en leverandør, der skal styres, men en kreatør, en mand – eller kvinde, der skaber med sin erfaring og intuition, ikke med den rene fornuft. Han forstår selvfølgelig specifikationer og efterspørger dem, men man skal ikke overdænge ham i krav, som man forventer, han efterlever. Det er uden sans for hans virke. Skrædderen har behov for, man ekspliciterer en håndfuld ønsker, ikke mere, ikke mindre, og så fortolker og skaber han inden for den ramme.

Det gælder især ved første besøg hos skrædderen. Gør dig selv klart, hvad der er vigtigste for dig. I reglen er det noget med pasform, eller det bør det være, vil jeg sige. Læg, knapper og lommer er sekundært i forhold til at få eksempelvis rette balance, længde og vidde i jakken.

Skræddersyet tøj – skræddersyede skjorter 

Om bestillingen af skræddersyet tøj er skræddersyede jakkesæt eller skræddersyede skjorter, ændrer ikke meget på tilgangen som kunde. I begge tilfælde skal man spore sig ind på stil og tradition.

Eksempelvis ville jeg selv tøve med at bestille en hawaii-skjorte hos en italiensk skjortemager. Jeg ville i hvert fald lige lære skjortemageren at kende, før jeg kastede mig ud i projektet. Hawaii-skjortens løse, spraglede historie er en klump kulturkoder, der ligger milevidt bogstaveligt talt fra en italiensk skjortemagers forståelseshorisont af renæssanceætling og kropsbevidsthed. At prakke en italiensk skjortemager, man ikke kender, en hawaii-skjorte på, ville svare til at bede en nonne om at røre på en sømandspik, for at bruge at gammelt gadeudtryk.

Hvilket ikke betyder, man ikke skal eksperimentere. Det skal bare først ske, når man har lært sin skrædder og sin skjortemager godt at kende. Et skridt ad gangen.

skræddersyet tøj sean connery
Foto: Turnbull & Asser

Mere konkret med skræddersyede skjorter skal man sikre sig, skjorten lægger sig glat om skuldre og bryst. Kraveåbning skal harmonere med hals. Når de ting er på plads, er det bare, enkelt sagt, at tilpasse skjortens snit nedover i henhold til komfort og smag.

Naturligvis er detaljerne vigtige også. Typen af flip og manchetter, for eksempel. Men den gode skjorte begynder der, hvor den finder harmonisk sammen med skuldre, bryst og hals.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: stiltip 1 kommentar

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Yuppie dengang i 1980'erne - Den velklædte mand siger:
    5. september 2019 kl. 16:40

    […] forskel fra 1960’ernes nedtonede brug af jakkesættet, som eksempelvis Sean Connery i James Bond-rollen praktiserede, var 1980’ernes yuppier maksimalister. De lirede igennem og […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

En passende herreskjorte

Mænd går i for små skjorter. Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han vil have sin egen herreskjorte.
Læs mere

Bredere bukseben

Er dine bukseben brede nok? Bukseben, der så korrekte ud for fem år siden, fremstår nu smalle og umoderne. Den velklædte mand har selv prøvet det og fik for nylig gjort benene bredere på et par habitbukser. En forandring af bukseben har desværre sine faldgruber og bomme. Den velklædte mand fortæller og viser, hvilke af dine bukser du kan gøre bredere i benene.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj
  • Mr X til Dårlig tøjsmag – nogle eksempler
  • Mr X til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026