Yuppie i Danmark
1980’erne var punk, bz-bevægelse og Greenpeace i Danmark.
Men den konservative bølge på verdenshavene gav også store skvulp i det lille stammesamfund højt mod nord. Poul Schlüter afløste Anker Jørgensen som statsminister, og et sted som Café Victor i Købehavn, almindeligvis blot benævnt “Victor”, blev et samlingssted for hovedstadens nykonservative bevægelse, yuppierne. Der kunne de frit flekse rigdom.
Mads Christensen, “Den store blærerøv”, blev en del af yuppiebevægelsen eller i al fald en form for eksponent. Han arbejdede først som bartender på Café Victor, før han blev moderedaktør på Euroman.
“Det var lidt som at være rockstjerne, ” fortæller han om sin tid på Victor i bogen Dengang i 80’erne, skrevet af Martin Kongstad og Henrik Vesterberg (2003).
I stedet for svinge guitaren på en scene glimtede Mads Christensen med sine Rolex-ure bag bardisken, et ur på hver hånd. Udvortes succes var, hvad det handlede om. Og stort set alle midler var tilladt.
“Grådighed er godt,” som den skruppelløse finanskapitalist Gordon Gekko berygtet siger i en berømt film fra dengang, Wall Street (1987).
En gammel, fin herretøjsforretning som Brødrene Andersen understøttede den nye yuppie-bølge. Der var penge i den.
Man skal dog ikke stirre sig blind på den materialistiske side af yuppie-bevægelsen. Yuppie-tiden rummede også en tøjmæssig forandring, som var til det bedre, hvis man har blik for klassisk herremode. Yuppierne var betagede af jakke, skjorte, slips og gode lædersko, som 1970’erne enten havde forkastet eller maltrakteret i bizarre snit, farver og mønstre.
Maksimalistisk omgang med klassisk herremode
Til forskel fra 1960’ernes nedtonede brug af jakkesættet, som eksempelvis Sean Connery i James Bond-rollen praktiserede, var 1980’ernes yuppier maksimalister. De lirede igennem og kunne ikke få nok af seler, manchetknapper, storstribede skjorter, mønstrede slips, flipnål og Burberry-tern.
Yuppierne trak både på den glamourøse, nye italienske tøjstil med Armani & co. og på den gamle engelske garderobe. Sidstnævnte så man i deres strik, fløjl og tweed.
Nogle gange gik den uforfærdede omgang med klassisk herremode galt, hvis ikke ofte. Andre gange lykkedes det at køre den høje cigarføring hjem.
Mr X, Iversen og yuppie-tiden
Kaster vi blikket på Den velklædte mand, kan jeg ikke lade være med at se karakterer som Mr X og Michael C. G. Iversen som ætlinge af yuppie-tidens stilistik. Specielt Mr X har samme show over jakkesæt og udtryk, som man så dengang i 1980’erne.
Men Michael C. G. Iversen står også i gæld til yuppierne, selv om han – vistnok – dengang var punker. Hans certosa-herre er tillige en maksimalist, til trods for han udtrykker mere sjov end glat pral, som yuppierne kunne forfalde til i deres tøjstil.
Skriv et svar