• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Lag-på-lag eller avanceret herremode

26. november 2018, af Torsten Grunwald

lag-på-lag herremode tweed
Lag-på-lag pakket ind … 

Definition af lag-på-lag

Lag-på-lag er et underligt navn for en tøjstil. Bortset fra pyjamassen og det mest minimaliserede sommertøj bærer vi vores tøj lag-på-lag de fleste måneder af året. Inderst er der måske en undertrøje. Så er der en skjorte. Derpå måske en tynd cardigan. Og så en jakke.

Hvad menes der med en lag-på-lag-tøjstil inden for herremoden?

Lag-på-lag eller tweed-på-tweed
… og pakket ud.

I den lagdelte tøjstil fornemmer man en disharmoni eller forskydning mellem tøjkomponenterne. Der er ikke en fuldstændig lydefri sammenhæng mellem eksempelvis skjorte, trøje og jakke. Farver støder mod hinanden, mønstre stritter, snit varierer, teksturer åbner sig. Som tilskuer bemærker man ubevidst, at der er flere lag af tøj og tilbehør i spil, fordi der er friktion.

Til trods for sammenstødene, der kan være store eller små, er der en harmoni i lagdelingen, en logik, som behager øjet. Lag-på-lag rummer en balance. Den er ikke skær skødesløshed, tilfældighed eller kaos.

Det lagdelte look er også lig med en dandificering. Kompleksiteten i stilen gør den usædvanlig. Den bryder med vante sammensætninger, så man ser en tøjbevidst mand, en dandy, for sig. Lag-på-lag kan aldrig være brummellsk diskretion.

Lag-på-lag af første grad

Den simple, klassiske lag-på-lag-stil finder vi i tweedens historie. Medmindre man var ansat på et landsted, sørgede man altid for, at det rustikke tøj bestod af en kombination af forskellige grove materialer fra tweed over strik til molskind. Farvenuancen lå i den brunlige skala og harmoniserede derigennem udtrykket.

dward 7. af England i Prince of Wales-frakke lag-på-lag
Edward 7. af England i Prince of Wales-frakke.

Edward 7. af England, opfinderen af Prince of Wales-designet, var det lagdelte look, før det var navngivet.

lag-på-lag stil boyer
Herremodenestoren G. Bruce Boyer i en raglan-frakke, der sammen med de øvrige tøjdele, godt kan klassificeres som lag-på-lag-stil af første grad. Foto: Ukendt

I vores tid er tweed stadig et typisk middel i den lagdelte tøjstil, fx sammen med stor frakke og et halstørklæde.

Lag-på-lag af anden grad

Japanere er mestre i lag-på-lag-stilen. Den tiltaler deres excentriske side. De skaber en flamboyant hyperkorrekthed med den, hvor de på ene side er helt tro mod de oprindelige former og på den anden side laver overaccentuering af komponenter.

lag-på-lag tøjstil til mænd
Traditionel vestlig stil på japansk. Foto: GQ

Japanerne er især begejstrede for preppy-stilen med khaki-bukser, blazer, club collar, stribede slips, seersucker, madras og butterfly.

lag på lag preppy japan
Tokyo, 1966. Amerikansk preppy-stil gør sin indflydelse gældende. Foto: The Japan Times

Man taler ligefrem om, at japanerne har reddet den amerikanske preppy-stil. Men det er altså med den facet, at der er sket en dandificering af stilen, hvor man eksempelvis sammenlægger tøjdele på en påfaldende, flamboyant måde.

lag_på_lag stil til mænd
Uniformen af blå blazer og khaki-bukser i en avanceret og meget japansk udgave. Foto: GQ

Kom i gang med stilen

Grundlaget for en velfungerende lagdelt stil er en familielighed mellem komponenter. Tweed og grov strik er i familie. Varme farver er i familie. Fløjl og brune brogue-sko er i familie.

Start dog impulsivt. Pluk til højre og venstre fra garderoben, og udjævn så bagefter, hvis der for meget disharmoni i tøjstilen.

Du ender ikke som en Beau Brummell med din fremgangsmåde, men velklædt, det kan du stadig blive.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: tweed 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Johnny Nielsen skriver

    12. december 2018 kl. 11:50

    Hej Torsten. Jeg er vild med dine artikler om den lidt “tungere” tøjstil, med fløjl og tweed involveret. Går meget op i hestesport, så der er rigtig mulighed for at finde tweed frem fra skabet når vi skal i stalden og på væddeløbsbanen. Du skrev engang en artikel om fløjl mindes jeg. Kunne det være en ide at gå dybere i det emne, herunder hvornår og hvordan man kan iføre sig en hel fløjlshabit. Ligeledes hvornår fløjl tager sig bedre ud end chinoes etc. Jeg er en af dem der, ville se meget frem det det. På forhånd tak.

    Besvar
    • Torsten skriver

      12. december 2018 kl. 16:33

      Hej Johnny. Godt forslag. Det skulle jeg godt kunne lave en historie om.

      Torsten

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pitti Uomo juni 2026 – del 2

Der er ingen tvivl om, hvad der var den mest prægnante trend i Firenze. Den velklædte mand beretter med foto om rigtigt og forkert ifølge herretøjsmessen Pitti Uomo.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 1

Til fest i Firenze. Sådan klæder du dig i krydsfeltet mellem smoking og uformelt tøj.
Læs mere

Fem nye nichemærker

Den velklædte mand præsenterer fem nichemærker, der er dårlige til at markedsføre sig selv, men ferme til beklædning og tilbehør.
Læs mere

Zara – anmeldelse af herretøj

Zara har åbnet en kæmpebutik på Vimmelskaftet i Købehavn kun med herretøj. Det store spanske mærke er billigt og ser ikke dumt ud på afstand. Men hvordan sidder det på kroppen? Vi har testet forskellig beklædning, og det var ikke svært at drage en konklusion.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Pitti Uomo juni 2026 – del 3
  • Thomas Egebæk til Pitti Uomo juni 2026 – del 3
  • Torsten til Fem nye nichemærker

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026