Fra tung til let og tilbage igen
Jeg har ævlet og kævlet om “tunge metervarer”, “tykke habitstoffer” og “lette klædevarer”. Jeg har opfordret til at vælge dem.
Så holdt jeg op. Jeg kom til at tænke på, jeg kunne være forudindtaget. Når man har en stor krop, som jeg har, bliver man næsten bange for tynde, fine habitstoffer. De føles alt for skrøbelige. Men derfor kunne de vil netop også være et udmærket valg, hvis man har en fin, spinkel fysik?
Anders har fået mig tilbage i den gamle rille:
Skift til tunge metervarer!
Anders sagde nemlig: “Aldrig mere lette stoffer,” da han så forbi i sin nye, dobbeltradede habit, skræddersyet.
Og han har en af de fine, spinkle kropsbygninger.
De tunge habitstoffer falder bare anderledes, flagrer ikke, det måtte Anders erkende. De har en ro, nobilitet over sig. Man ser – og føler – det generelt, måske allermest i ærmer og bukseben.
Bliver det ikke varmt? er det typiske spørgsmål.
Nej, er det korte svar. Når det gælder varme, er vlieseline, klæbemateriale til at afstive fronten af jakken, værst. I en skræddersyet jakke som Anders’ er der lærredsindlæg, og det kan ånde.
Det er klart, stof har betydning. Men det går mere på vævning og efterbehandling. En flannel og fresco i samme vægtklasse er ret forskellige. Den uldne flannel vil lune, den åbne, hårdtspundne fresco er åben for den mindste brise og afgiver næsten al varme, der vil ud.
God stilistisk kombination
Et par afsluttende ord om Anders’ kombination. Den er klasse, jeg kan lide den. Det polkaprikkede slips og den stribe skjorte er et godt match, lidt usædvanligt, minidristigt, men totalt driftsikkert samtidig.
Hvorfor er det så få prikkede slips af den slags?
Sidder flot må man sige. Blå habitter keder mig normalt, men denne dobbeltradede udgave er virkelig interessant. Især med det prikkede slips.
Udover stof, vævning, efterbehandling, vil jeg dertil sige at en habits rummelighed og herunder fodvidden på bukser vel kan være med til at temperaturregulere.
Gode pointer, fodvidden central for ikke blot snit og fald i bukserne, men også for “ventilation”
Det er en meget, meget flot habit, men ER 450 gram ikke lige i overkanten komfortmæssigt? Jeg har en grå flannelshabit, som jeg fik syet som attenårig hos Brødrene Andersen. Det var det tungeste flanelstof man syede habitter i, fortalte de mig. Den siddder flot, og på en kold dag er den bekvem, men, dels er den så stiv og tung som en russisk kampvogn, og, dels, er den simpelthen for varm i centralvarmeopfyrede rum!
En tung flannel kan blive meget varm, kan godt følge dig. Jeg har selv et problem med nogle af mine flannelsbukser, der bliver for varme til stue- og kontortemperatur. En kamgarn som Anders’ habit er noget anderledes, er min erfaring. Men det er klart, at den både er og føles tungere, og i sommermånederne dur det ikke. Dog er det sjovt at tænke på, at i 1990’erne var standardvægten på Savile Row 380 gram/meter (i dag nok 350 g/m), og 450 g blev anset som inden for normalen
Enig, en rigtig flot habit…
Normalt vil jeg sige at dobbeltradede habitter sidder bedst på større og kraftigere kropsbygninger – og det kan blive tungt hvis man er mere fin og spinkel. Men slet ikke i dette tilfælde, kompliment til Guida.
Så et spørgsmål i en helt anden boldgade til dig Torsten; hvilken opløsning af fotos bruger du? Når jeg zoomer ind på billeder for at se detaljer, bliver det sløret. (Det kan også være at jeg skal forbi en optiker)
Jeg lægger på i webformat, så side loader hurtigt. Det anbefales. Jeg kan evt. lægge et nærbillede op, så du ikke behøver at zoome