Den frigivne fløjlshabit
“Han er iført en blå fløjlshabit og et rødt hæklet silkeslips. Rundt langs væggene, i tre lag, står der malerier og grafik med smukt håndskrevne vers og citater under motiverne, og Frederica ser hurtigt, at de alle sammen er af Blake,” skriver den engelske forfatter A.S. Byant om en studielektor i en af sine romaner.
Jeg tror ikke, at en dansk studielektor af i dag særligt tit er i en fløjlshabit. Dog figurer fløjlshabit- og jakke endnu i vores fælles bevidsthed som en klædning, der er typisk for den intellektuelle og især ham, der føler for gestaltningen.
Til alt held kan man i dag gå mindre op i den form for sociale medbetydninger. Tøj er langt hen ad vejen givet fri til ham, der vil fornøje sig med det.
Hovedreglen er i dag: Kan du lide det, ser det godt ud, så brug det!
Du behøver ikke at være socialt certificeret, faktisk slet ikke.
Det gælder også fløjlshabitten.
Viden om tøjet er nu altid en fordel.
Tre typer fløjl
Med hensyn fløjlshabitter, -jakker og -bukser begynder det med at forstå, at der er tre fløjlsteksturer:
- Riflet, henholdsvis bredriflet (jernbanefløjl) og finriflet (needlecord)
- Plysset, glat, som også bruges til smokingjakken
Den riflede fløjl er mest almindelig.
Til bukser foretrækker jeg selv jernbanefløjl, helst tilhørende den tungere vægtklasse.
Til habit og sportsjakke ser jeg også en finriflet fløjl som fuldt levedygtig.
Plysfløjl er kun til jakke.
Den klassiske fløjlsfarve til jakkesæt har en brun nuance. Men der er reelt flere muligheder. Der er ingen grund til at lade sig begrænse.
Jeg er selv til både læg og opslag på fløjlsbukser. Men bukser med flat front og uden opslag er bestemt ikke forkerte.
Eksempler på brug af fløjlshabit
Skriv et svar