Valentino Ricci har smag
Jeg er stødt på Valentino Ricci, der sammen med sin bror ejer tøjmærket Sciamat, siden jeg første gang besøgte Pitti Uomo-messen i Firenze for over ti år siden.
Valentino Ricci har det, jeg vil kalde smag. Praktisk sagt går det på et øje for snit, teksturer, farver, tøjets historie, og ikke mindst prioriteringen af virkemidlerne. Han er varsom med farver. Til gengæld sætter han selve klædevaren højt. Man kan også sige, han for mig inkanerer det, jeg kalder stil i Stil består. Når flammerne har lagt sig, kunne de billeder, Valentino skaber med sit tøj, meget vel stå tilbage blandt de få overlevende.
Måden, han bærer sit tøj, spiller med. Han finder på, men diskret. Her han slået jakkekraven op. Han har også undladt at knappe højre rad. Nonchalant er det, men ikke for meget. Det lange hår og skægstubbene med bakkenbarter fungerer som beslægtede bløde afvigelser fra normalen.
Det er godt, det er smag, det er stil.
En stilstudie
Loafers om vinteren 🙂 Enig, manden har stil.
Ja, også ham 😊
En observations afledt ikke så meget af manden selv, men af hans tøjmærke, hvor en sportsjakke koster omkring 3.000 euro for en stangvarer. Hvad er den velklædte mands syn på dette, når Guida tager 2.250 euros inkl. stof for en selvstændig jakke?
Det, synes jeg, grundlæggende er skørt. Det er jo det samme med Brioni, Kiton, Tom Ford, Orazio Luciano. Når det er sagt, er der et marked for det, det kan man konstatere, bla. fordi det er udelt hurtigere og mere forudsigeligt at erhverve sig end skrædderi.