• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Perro – ny sartorial butik i København

17. marts 2022, af Torsten Grunwald

perro butik per miver
Per Mivér ude foran sit kontor og butik i Ahornsgade i København. Han er i dobbeltradet blazer og højtaljede, vide bukser med opslag af cavalry twill. Det er i for sig meget klassisk, men han sammensætter og bruger tøjdelene på en afslappet facon. 

En svensker kom til København

København er ikke nem, hvis man har ambitioner om at opgradere folks påklædning. Så når en butik som Perro vover hårpragten (Perro betyder blandt andet hund), må der pr. princip applauderes.

Perro er i hovedsagen en webshop, men i begyndelsen af året åbnede de også et lille kontor med butik og showroom i Ahornsgade på Nørrebro i København, så man kan se forbi og mærke, prøve og købe varerne offline.

I butikken møder man Per Mivér. Han driver Perro sammen med Chang Liu, der er bosat i Amsterdam.

Tidligere var Per Mivér i Linnégatan 2, en butik i Gøteborg med udsøgt herretøj, og han har stadig ejerandele i forretningen. Endnu tidligere stod han i lære i to år som skrædder, hvilket selvsagt udløser mange point hos Den velklædte mand.

Men nu er svenske Per Mivér i København, hvor han har kæreste og barn.

At ramme sortimentet rigtigt

perro butik
Perros sortimentet består af udenlandske mærker og deres eget, “Perro”. 

Perros sortiment er en blanding af håndplukkede, sartoriale tøjmærker (Bryceland, Casmoshita, 100Hands, Boncoura, Valstar) og deres eget mærke, Perro.

“For at være ærlig var konceptet oprindelig at introducere veldesignede mærker som Bryceland – Ethan Newton, der står bag, er et geni – men vi fik så hurtig reaktion på vores eget mærke, at vi fik travlt med at sætte skub på det. Vi erkendte, at med dagens tøjudbud vil folk have noget specielt, noget, som kun de har,” siger Per Mivér.

Vi taler om 100Hands, som er meget fint håndsyede skjorter fra Indien, almindeligvis ready-to-wear, selv om både made-to-measure og skræddersyede udgaver findes.

“Forretningen er over 100 år gammel. De var oprindelig brodøser. Men nu skaber de disse fantastiske skjorter,” siger Per Mivér.

Vi taler om håndværk kontra pasform og er enige om, at bruger man ikke en skjorte med et slips, men mere casual og nonchalant, kan behovet dale for en knivskarp pasform i krave- og skulderområde. Til gengæld bliver forarbejdningen nok mere interessant.

København versus Stockholm

Hvordan oplever Per Mivér tøjstilen i København?

“Den er meget inspirerende. Der er meget street, sneakers, farver, eksperimenter. I Stockholm er det langt mere corporate og stift. Det afspejler vel livsstilen generelt. Københavnerne er mere åbne, glade og bekvemt orienterede end stockholmere,” siger han.

Herretøj efter Covid

Har han et bud på, hvor moden er på vej hen?

“Nu har vi jo været mere eller mindre indespærret derhjemme et par år, så jeg tror, der vil være et behov for at dresse lidt op og eksempelvis gribe ud efter jakkesæt og blazer. Men det bliver ikke helt som før, tror jeg. Man vil have en håndplukket, alsidig jakke, man kan bruge med lidt af hvert, og som man kan bære på en casual facon,” siger Per Mivér.

Hvad med vidden i tøjet?

“Det er vel det aspekt, der har ændret sig mest de seneste år. For fem-ti år siden var alt smalt. Sådan er det stadig ude på landet i Sverige, smalle bukser med stretch og sneakers, ” siger Per Mivér.

perro herretøjsbutik
Ruskindsblouson fra Valstar. Per Mivér i spejlet i baggrunden. 

Konkurrenter og kolleger

Perro ligner umiddelbart ikke andre butikker i København. Men ser Per Mivér slet ikke konkurrenter?

“Du mener kolleger?” svarer han og griner, før han fortsætter:

“Så godt kender jeg ikke København, men Goods på Østerbro er måske dem, der ligner os mest. Jeg har stor respekt for måden, de gør det på – deres mærker, beslutsomhed, konsistens, ro. De ved, hvad de selv står for.”

Vi tager nogle foto, og der hilses farvel. Kig forbi Perro og Per Mivér, kan opfordringen kun lyde.

Adresse og webshop

Perro
Ahornsgade 18
2200 København N
Åbent torsdag og fredag 11-17

Besøg webshopppen.

Share

Skrevet i: Butikker, Casual tøj, Forhandlere, Strik, fløjl m.m. Tags: herretøjsbutikker Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026