Skoen der vandt fodfæste
Det er svært at opfinde nyt inden for klassisk herremode. Spillepladen er der, brikkerne givne. Men en gang imellem sker, at nogen med stor erfaring i metieren designer nyt, der vinder fodfæste. I Scheers tilfælde med “Die Mittelnahnt” bogstaveligt talt. Skoen er hverken udbredt eller særligt kendt, men anerkendt i branchen er den.
Da jeg var i Wien for snart fem år side, besøgte jeg Scheer og inspicerede et eksemplar af den særegne sko med midtersøm. Der var noget ubestemmeligt over den, på den ene side klassisk, på den anden side nærmest hippieagtig så den ud. Jeg fik aldrig historien om skoen, men modellen har været med mig sidenhen.
Da Alexandru Maftei begyndte at rejste hertil sidste år, talte jeg med ham om Die Mittelnahnt. Han har været i værkstedet hos Scheer. Alexandru Maftei kaldte bare modellen for “Scheer” og kunne ikke rigtigt uddybe, da jeg spurgte ind til den.
Fra skind til sko
For nylig erhvervede jeg mig mit eget par af skoen med midtersøm, forarbejdet af Maftei. Tilløbet havde været længe undervejs, fordi det var så svært at bestemme skoens karakter: formel eller uformel, gammeldags eller moderne?
Jeg kontaktede forleden Markus Scheer, der i dag bestyrer Scheer. Han fortæller, at det var hans bedstefar, Carl Ferdinand Scheer, der fandt på designet sidst i 1970’erne.
“Modellen udsprang af vores filosofi om, at der altid er et skodesign, der perfekt matcher et givent stykke læder. Når det gælder Die Mittelnahnt var ideen, at man med en midtersøm i skoen ubesværet kunne benytte en udskæring af læderet fra midten af skindet, som har dækket rygraden,” fortæller Markus Scheer.
Har han ikke nogen overvejelser, om tiden kunne have medvirket til designet. Jeg synes, at midtersømmen har et stilistisk strejf af 1970’ernes glæde ved naturlighed og praktik.
Oxford eller derby?
Nu har jeg selv gået med skomodellen et stykke tid, og jeg har flyttet mig en smule, hvad angår modellens grad af formalitet. Tidligere så jeg den lidt som et alternativ til en derby. Nu er mener, at det trods alt enkle udtryk og den lukkede snøre gør, at den mere må ses som et modigt, personligt alternativ til en Oxfordsko, for eksempel en toe cap, i det mindste i en sort udgave. Den vil man sagtens kunne benytte med en mørk habit.
Min brunrødlige udgave er til sportsjakken eller en blazer, det var tanken, og det, synes jeg, går snildt.
Skomodellen Die Mittelnahnt, hmm. Tja…. Sjovt indslag og med tiden, måske en ide der kan vinde frem.
Det er ikke en sko jeg ville tage på, hvis jeg mod forventning blev inviteret hil the på Amalienborg, men den har nok sin plads i visse uformelle sammenhænge, men jeg synes stadig den mest ligner et kryds mellem en townshoe og en hjemmetøffel.
Den er lidt svær at forlige sig med, ikke uenig. Jeg har nu sat mig for at lære at bruge den – får se, om det lykkes 😊
Ligesom den danske Duckfeet har denne sko et bestemt 70’er præg over sig. Duckfeet er dog grovere i materialevalg og bearbejdelse, men begge har 70’ernes praktik og skævhed over sig.