Den kætterske løsning
Jeg endte på vlieseline.
Det var ikke meningen. Jeg havde kontaktet flere tyske kunststoppere og medsendt foto af min slidte buksebag.
“Kan I greje den?” lød mit spørgsmål.
Nogle kunne, skrev de, andre vægrede sig.
Prisen ville blive omkring 500 kr. Men kunne jeg stole på, at de tråd for tråd kunne genvæve området, så de begyndende huller forsvandt både reelt og optisk?
Det ville være et casino, som jeg sådan set var parat til at kaste mig ud i. Mere verliebt er jeg heller ikke i den 10 år gamle skræddersyede habit af et stykke engelsk vintagestof.
Da tænkte jeg over vlieseline igen, dette afstivende, forstærkende klæbemateriale, som har koloniseret konfektioneret beklædning siden 1950’erne. Måske skulle jeg alligevel prøve at stryge nogle lapper på bagsiden af buksebagen og se, om de kunne holde.
For de har det med at løsne sig, sådanne vlieselinelapper, især hvis de er udsat, som de vil være på buksebagen.
Men der er mange typer af vlieseline i dag. Det har jeg fundet ud af. Man finder blandt andet vlieseline med stræk i. Og jeg udtænke den lille plan at handle netop den elastiske vare. Jeg ville derefter stryge den på, så stræk’et fulgte stoffets strækretning.
Kunne det ikke blive en succes?
Svaret udestår. Operationen er kun gennemført.
Jeg følger naturligvis op om ikke længe, når jeg vandret om i benklæderne dagen lang ad flere omgange.
Jeg købte forresten vlieselinen hos Skaberlyst, hvis nogen vil være med på galejen.
Det ser ud som en cykelskade!
Ja, det er cykelsadlen. Var letsindig, da jeg troede, de ikke kunne klare en del
I forhold til cykelskader, så talte jeg med Peter Unden forleden. Han anbefaldede at cykle i et par kraftige bomuldsbukser i en tung og hårdspundet kvalitet. Selvfølgelig vil de også blive slidt, men de vil holde længere i sadlen end de fine uldbukser.
Jeg selv skifter bukser, når jeg kommer på arbejde, men det er selvfølgelig ikke givet at det er praktisk eller muligt for alle.
Min erfaring er også, at man ikke skal cykle i uldbukser, men kun i bomuldsbukser – jeg har overvejet, om jeg tør cykle i hørbukser.
Har engang slidt enden på et par uldbukser helt igennem på under 6 måneder grundet cykling ved at bruge dem en gang eller to om ugen.
Selv helt tykke uldbukser tør jeg ikke cykle i, de bliver slidte i enden og/eller får knæ i benene.
Lars
Hvis man ofte cykler i sine uldbukser( og det er trods alt en god ting, at ens pæne gaderobe lader sig bruge i dagligdagen. Ellers bliver det for unaturligt) så kan det anbefales at polstre sit cykelsæde. Jeg har betrukket mit cykelsæde med en hue, som jeg havde liggende Over den har jeg trukket en vaskeskindspose og syet den til. Det ser ikke mærkeligt ud, man sidder mere behageligt og sliddet på benklæderne bliver markant mindre.