Silketørklæde uden tunge symboler

En undtagelse

Et silketørklæde er undtagelsen. Det er kun særlige personer, der naturligt kan binde det.

“Han havde gerne en stråhat på og et kulørt silketørklæde om halsen. Han var maler, lugtede af linolie, kølnervand og cigarer,” skriver Klaus Rifbjerg i sit erindringsværk Sådan (1999).

Særlige lejligheder, weekenden for eksempel, kan også give ubesværet adgang til et silketørklæde.

“Det var lørdag, altså fridag, så han klædte sig tvangfrit i sit weekend dress og lagde et silketørklæde om halsen,” skriver Suzanne Brøgger i Kærlighedens veje og vildveje (1975).

Den individuelle løsning

Silketørklædet er slipsets modsætning, den improvisatoriske løsning versus den regelrette, den selvstændige versus den fælles.

Sådan kan det se ud. Men er det er sådan længere?

Til dels. Man bærer ikke et silketørklæde på arbejde i stedet for et slips, medmindre man arbejder i en branche, hvor den stilistiske overskridelse og individuelle kreativitet hyldes, reklamebranchen eksempelvis. Selv der vil de fleste dog reservere stilen til fritiden. Silketørklædets fejring af det frie individ er vitterlig, men kan også ligne arrogance, ligegyldighed og upålidelighed. De signaler befordrer ikke professionelle samarbejder.

Bare et tørklæde

På den anden side forekommer kategoriske kategoriseringer af silketørklædet også en smule gammeldags. Nogle gange er et silketørklæde bare et silketørklæde, med en omskrivning af Freud. Stilistisk pynter det slet og ret på en åbenstående skjorte og kan tilmed lune en smule. Andet behøver der ikke at være i det i dag, hvor symboler fæstner dårligere på tøj, fordi der er så meget tøj, og fordi det er så billigt og tilgængeligt.

Der er et skel mellem ascot’en, der er formet, så den sætter sig føjeligt, og det kvadratiske eller aflange tørklæde, man folder og binder. Sidstnævnte skal helst være af tynd silke. Ellers bliver det til et halstørklæde, og det er noget andet, mere funktionelt.

Ikke for alle halse

Silketørklædet egner sig ikke lige godt rundt alle halse. Den slanke, lange har en fordel.

Men ham med den slanke hals må være med på den. Ellers fungerer stilen ikke.

“En eller Anden havde sagt, at jeg havde en slank Hals […] og bandt mig trods min Vægring et lille Silketørklæde om Halsen. Det Tørklæde fordærvede mig hele Glæden ved at blive foreviget,” beklager Georg Brandes sig i sine levednedskildringer om engang, da han skulle portrætteres.