Traditionsbunden
En herrehat er den beklædningsgenstand, hvor traditioner med størst synlighed gør deres virkning gældende. Det skyldes formentlig, at meget af den daglige, tavse mellemmenneskelige kommunikation simpelthen foregik med hat ind til begyndelsen af 1960’erne. Man signalerede høflighed og respekt med en hat og undertiden modstand.
“Jeg sætter min hat, som jeg vil,” som Daimi sang i 1967.
Alan Flusser opsummerer præcist hattens væsentlige traditioner i sin bog bog Clothes and The Man (1985) samt de udfordringer, som en hat kreerer i dag:
“At bære en herrehat
Man bør aldrig bære en hat tilfældigt. Om man vil eller ej, siger den noget meget personligt om den, der bærer den, og den befinder sig der, hvor alle kan se den – på toppen af hovedet.
En mand vælger selv formen på sin hat og den måde, han bukker den på. Han kan også vælge, hvordan han tipper den, for alle hatte skal bæres let på sned. Med skyggen opad har han et åbent, mere imødekommende look, mens han med den nedad kan få en mand til at virke mere mystisk eller dristig.
Generelt giver hatte med en blød skygge eller en bukket snap brim de bedste muligheder for at udtrykke ens personlighed. Man kan ikke blot styre vinklen af hattens hældning, men også formen på ombukningen og skyggens retning.
Den generelle regel med hensyn til farve er, at en hat bør afspejle overfrakkens farve eller, hvis en mand ikke bærer en sådan, jakkesættet eller skoene. Det er dog også acceptabelt at variere farven. For eksempel ser en grå hat smart ud til en marineblå frakke, især hvis mandens jakkesæt er gråt. En anden interessant variation er en grøn filthat med en brun tweedjakke.
Hvis du tager en hat på, skal du altid undgå at gribe den i pulden, da det vil efterlade fingeraftryk på filten. Tag i stedet fat i hatten skyggens front og nakke, og træk den ca. halvvejs ned i panden, hvorefter du giver den den den rette hældning. Hvis hatten sidder rigtigt, bør den næsten ikke kunne mærkes på hovedet. Hattens kanter skal knap nok røre toppen af ørerne. (Hattestørrelser er baseret på hovedets diameter. Man skal dog huske, at hatte med tiden krymper noget, og at de derfor aldrig bør sidde helt tæt, når de købes).
Herrehat – etikette
At bære en hat i dag kræver selvtillid og en vis elegance. Hvis du ikke tror, at du kan klare det, er der ingen grund til at føle, at du skal bære en hat. Hvis du på den anden side ønsker at tilføje et ekstra pift til din garderobe, er der måske ikke nogen bedre måde at gøre det på end med en fin hat.
Hatten med dens uundgåelige duft af en verden af i går er forbundet med en række etiketter, som bør respekteres. Det er både en fornøjelse og et ansvar, som hatten giver bæreren. Man plejede at sige, at der var én sikker måde at spotte en ægte gentleman på, og det var at observere det første, han gjorde, når han trådte ind i et hus. Hvis han tog sin hat af, var han sandsynligvis en gentleman; hvis han ikke tog sin hat af, foregav han kun at være en gentleman; hvis han ikke havde nogen hat på hovedet i første omgang, var der ingen gentleman overhovedet, hverken i virkeligheden eller overfladisk.
Man bør for eksempel altid tage hatten af, når man er indenfor, hvad enten det er i hjemmet, på kontoret eller i lobbyen i en bygning. Hatte bør også tages af i elevatorer, måske med undtagelse af en overfyldt elevator, hvor bæreren risikerer at få sin hat mast, hvis han placerer den korrekt mod brystet. Når man møder en kvindelig bekendt på gaden, kræver den korrekte etikette, at man også vipper på hatten for at anerkende hendes tilstedeværelse; dette er et levn fra den traditionelle etikette for soldater, som løftede visiret på deres hjelm for at vise, at de var venlige. Dem, der ikke er interesserede i ritualer, behøver naturligvis ikke.”
Hvilken herrehat?
Stikordet, når det kommer til en herrehat, er selvtillid, som Flusser skriver, og skær lyst, vil jeg tilføje. Hatteformen betyder noget, men det store skridt er selve hatten: Skal, skal ikke?
Rent praktisk er det hensigtsmæssigt at være skallet eller kortklippet, hvis man går med hat. En hat mister fæste, hvis den har meget hår under sig, medmindre det er pomanderet.
Man skal også tænke på proportioner, det er klart. Stor/lille skygge og høj/lav puld gør noget ved ansigtets samlede fremtoning. Tommelfingerreglen er, at det brede ansigt får sig en hat med høj puld, det smalle med en lav. Skyggen kan spille ind i den henseende. En bred skygge reducerer oplevelsen af en høj puld, en smal skygge gør det omvendte.
Om navnet så er en fedora (Bogart-hat), trillby eller homburg, ser jeg som en smagssag, om end man godt kan opstille en formalitetsskala, hvor en homburg er den mest formelle hat, en fedora i midten og en trillby mindst. Hattens farve spiller dog meget ind.
I USA siger man, at man godt må have hat på i en lobby – og også i en elevator, med mindre, at der er en dame tilstede.
En anden regel er om man er i bevægelse eller ej. Her skal det forståes i forhold til om man er i transit eller om kan tager ophold et sted. F.eks. kan hatten godt forblive på, hvis man handler ind i et supermarked, da man er i bevægelse mellem varerne og begge hænder er nødvendige til at holde og lægge varer i kurven. Går man derimod ind i en mindre butik med skranke såsom en guldsmed, skrædder eller anden mindre butik, kan man godt tage hatten af, da man ofte vil have en længere samtale med ekspedienten. Ofte er der mulighed for at lægge hatten på skranken.
Går man ind i private hjem, kirker og restauranter/caféer bør hatten også tages af. Går man derimod ind på en togstation, større offentlige bygninger såsom større biblioteker og større museer kan hatten godt forblive på, særligt hvis der ikke er de store muligheder for at komme sikkert af med den.
Det skal også tilføjes at resten af verden desværre ikke er indrettet efter hattens brug længere. Det ses på manglen af hattekroge og -hylder på restauranter og caféer samt at de betjente garderober, som engang var standart i stormagasiner, til større arrangementer og aftenbegivenheder. Modsat de fleste frakker, som kan slynges over en stol, kan hatten dårligt få samme behandling. I dag er det næsten kun på meget fine restauranter og i teatre at nogen kan aftage en hat.