Zara – anmeldelse af herretøj

Distanceblænder?

På afstand kan Zara se ud til at have et fint greb om klassiske, enkle tøjdesign. De larmer ikke, men leverer bare, kunne man også sige.

For et halvt år siden åbnede det store spanske mærke en tøjbutik på Vimmelskaftet i København kun med herretøj. Jeg besøgte butikken tidligere på ugen for at prøve beklædning og finde ud af, om den også har samme charme på kroppen som i vinduer og udstillingskataloger online.

Brede tøjsnit

Sommergevandter i løst hør sprang i øjnene, da jeg trådte indenfor.

Det så også voluminøst ud.

Som det første prøvede jeg et par marineblå hørshorts og en kortærmet skjorte i et ikke uinteressant porøst stof.

Jeg kunne lide ideen, men resultatet var ubehageligt ringe.

Og det handlede ikke bare om stilen med den overbrede silhuet og de lange korte ærmer, også om figurmønstret. Selv om skjorten sad oversize på mig, låste den mine arme, fordi den var for alt for smal over den øvre ryg. Overraskende dårligt konstruktionsarbejde, må jeg sige.

Anden tøjprøve indeholdt et stykke overbeklædning i et ligeledes sjovt tekstil, som dog var syntetisk og elastisk. Desuden trak jeg i et par chinos.

Snittet skuffede igen. Den ide om, at jeg kunne finde klassisk, moderat tøj hos Zara, materialiserede sig som fast fashion.

Jeg prøvede en jakke i imiteret (viste det sig) ruskind og hørlærred. Igen fremstod de med en vis charme på afstand.

Igen var oplevelsen dårlig på grund af snit, pauvre tekstiler og ringe forarbejdning, som man bliver konfronteret med, når tøjet kommer på kroppen.

Når tekstilet endelig var rent hørlærred som jakken ovenfor, var det en slap og skrøbelig udgave. Det var følelsen, jeg fik.

Voksenafdelingen

Da jeg havde været igennem adskillige stykker beklædning, opdagede jeg en sektion hos Zara-butikken, der så ud til at være henvendt til modne mænd. Jakkesæt af forskellig art hang på bøjler.

Jeg prøvede en model. Stoffet var papirstyndt og sjasket, og jakkesnittet dårligt med alt for stort ærmegab og smal øvre ryg, og nu var bukserne lavtaljede, flat front og smalle. Pris: 1.300 kr.

Jeg prøvede derpå en jakke i imiteret ruskind, der var længere og mere harmonisk i snittet end den første, jeg prøvede. Måske kunne voksenafdelingen alligevel noget?

Igen var ærmekonstruktionen dog skrækkelig.

Eneste småopløftede oplevelse på min vej gennem tøjbunkerne blev et par gule shorts i bomuld. De havde læg i bukselinningen, tilmed indadvendte (dog ikke særligt dybe), og snittet var moderat og passende. Pris: 300 kr.

Konklusion

Jeg kommer ikke uden om at advare mod Zara. Man skal ikke lade sig besnære af deres dygtige præsentation, som jeg til dels gjorde.

Tøjet er billigt, javel, men det er også dårligt tøj, både hvad angår konstruktion, forarbejdning og tekstiler. Jeg kan ikke se, man kan blive glad for det. Der er andre og bedre muligheder, hvis man bare stikker lidt dybere i lommen.

Skal jeg være lidt imødekommende, kan man måske finde fx et par shorts, der kan gøre nytte.

Men den store butik på Vimmelskaftet efterlod mig desillusioneret. Det må jeg konkludere.