• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af jakkesæt fra Arket

7. december 2023, af Torsten Grunwald

arket test af jakkesæt
Arket befinder sig i Købmagergades gamle, store postkontor i det centrale København.

Det løse snit

Arket er en lidt finere, mere sofistikeret afdeling i H&M-konglomeratet, startet i 2017. Mængderne af beklædning er mindre, nøjere udvalgte, og der tales om bæredygtighed.

Og så er der snittet. Det har siden begyndelsen i 2017 været løst eller “baggy”, som min nevø ville sige. Mit indtryk er, at Arket på det nærmeste har konstitueret sig som et alternativ til slimfit-stilen for 6-7 år siden.

Arket sælger også jakkesæt, selv om de ikke er meget for at bruge betegnelsen. Men man kan tage “en blazer” og finde tilhørende bukser i nøjagtig samme stof, og så har man habitten.

Det prøvede jeg, endda to jakkesæt, et dobbeltradet stribet flannelssæt og en enkeltradet fløjlshabit.

Dobbeltradet flannel

Jeg skal indrømme, jeg faktisk blev en smule fornøjet, lige da jeg fik bukserne på. Det var første gang, jeg oplevede benklæder med klassisk vidde blandt stanghabitterne i København. Jakken var ligeledes behageligt rummelig.

Derfra gik humøret dog ned ad bakke. Jeg var forberedt på, at jakken ville være til den korte side, og det ville være fair nok med min langstrakte figur. Men Arkets toradede jakke var demonstrativt kort, som om man efterlignede en smart stumpestil, man havde set til internationale modeshow. Krave og revers var også slappe og ikke et jakkesæt værdigt.

Jeg forstår heller ikke, at bukserne var flat front, når snittet nu var løst. Læg hører med, hvis bukser er rummelige.

Til min rædsel så jeg tillige, at flannelsstoffet, som jeg måske lidt naivt havde tænkt var uld, bestod af en 1/3 uld og derudover polyester, nylon og elastan.

Fløjlshabit

jakkesæt fløjl

Samme skuffelse over tekstilet måtte jeg indkassere, da jeg skiftede til fløjlshabitten. Den var blot 80 oct. bomuld, resten syntetiske fibre.

Snittet fulgte derudover samme formel med meget vidde og beskeden længde, måske var bukserne en smule smallere, men også flat front.

Den løse krave og revers fulgte desuden med.

Konklusion

Jeg kan i og for sig lide Arkets idé om herrebeklædning, der har vidde, herunder jakker og bukser. Stilen har været alt alt for smal i København. Men Arket tager for let på jakkesættets traditioner. Jeg ender med oplevelsen, at deres jakkesæt er tænkt til folk, der egentlig ikke bryder sig om jakkesæt eller ligefrem er bange for dem, men som gerne en gang imellem vil gå i noget, der ligner. Og i den forstand lykkes Arket, kan man sige.

Prisen er også venlig. Den ligger lige under 3.000 kr. for en jakke med bukser – inklusive allehånde kunstfibre.

Hvilket jo bliver lidt specielt, når Arket kommunikerer bæredygtighed. Blandingstektiler er notorisk vanskelige og dyre at omforme og genbruge.

Test af andre stanghabitter

  • Canali hos Hartung
  • Suitsupply
  • Troelstrup/Munro
  • Hugo Boss
  • Eduard Dressler
  • Cavaliere hos Herrernes Magasin
  • Oscar Jacobson
  • Tiger of Sweden
  • Shaping New Tomorrow
  • Deerest
Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: test Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Herremoderapport om efteråret 2026 - Den velklædte mand til Knize – fint tøj til mænd i Wien
  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til På jagt efter uformelt tøj hos Brund
  • Nicholas Vinther Skov til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026