• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af jakkesæt fra Karim Design

26. september 2024, af Torsten Grunwald

karim design st kongensgade jakkesæt
Karim Designs butik på St. Kongensgade i København.

Bag brudekjolen

Man skal orienteres om, at Karim Design sælger jakkesæt made to measure. Der er intet i de store butiksruder, der indikerer, at forretningen sælger mere end traditionelle brudekjoler.

Og brudekjolerne er også, hvad Karim Design primært sælger. Sådan har det været, siden Karim Feyzi åbnede butikken i 1991, og sådan er det i dag, hvor hans søn, Hesam, bestyrer forretningen. Er man på udkig efter brudekjoler, kan jeg fortælle, at Karim Design enten selv syr dem fra bunden eller tilbyder dem mere tilgængeligt som made to order.

Men det er jakkesættene, det drejer sig om i nærværende sammenhæng. Til trods for at jeg havde passeret og bemærket butikken i St. Kongensgade flere gange, opdagede jeg først for nylig via en søgning online, at de også tilbyder jakkesæt made to measure eller “skræddersyede jakkesæt”, som de noget misvisende skriver, ligesom Mond og flere andre butikker inden for målkonfektion som bekendt gør.

Produktet, ikke ordene, er dog det væsentlige, og hvad var det nærmere, som Karim Design tilbyder?

Således tænkte jeg og besøgte følgelig butikken for at afklare, hvad der gemte sig bag det hvide hav af brudekjoler.

Ingen prøvejakkesæt

karim design test jakkesæt
Hesam, der ejer Karim Design, og som tager imod bestillinger af jakkesæt.

Hvad angår processen, er den væsentlige forskel, at Karim Design ikke benytter prøvejakker og -bukser. Normalt beder en butik, der sælger made to measure, en ny kunde om at tage en standardstørrelse i butikken på, et prøvesæt. Det betragter man, og ekspedienten skriver derefter nogle ændringer til størrelsen ned, hvorefter jakkesættet sys på en fabrik i udlandet.

Hesam klarer sig derimod med et målebånd –  i og for sig som en traditionel herreskrædder. Men mens herreskrædderen udarbejder et mønster og nøjes med at ri jakkesættet op til en første prøve, lader Hesam jakkesættet sy færdigt med det samme på fabrikken, som befinder sig i Europa et sted.

Umiddelbart finder jeg processen risikabel, fordi kunden ikke får nogen videre fornemmelse af, hvad der er i vente, når der ikke er et prøvejakkesæt at tale ud fra: Bliver det et slimfit-jakkesæt eller et klassisk jakkesæt, hvor lang bliver jakken, hvordan sidder bukserne på hofterne? Og så videre.

Jeg spurgte Hesam til problematikken, og han forklarede, at han og kunden i stedet taler ud fra det tøj, de har på hver især i den aktuelle situation. Han spørger for eksempel, om bukserne skal have mere vidde, end dem kunden har på her og nu. Dermed kan han skyde sig ind på snittet, som kunden gerne vil have.

jakkesæt karim design
Jakker til inspiration hos Karim Design.

Jeg ser nu også et vanskelighed for Hesams egne muligheder for at vurdere de rette ændringer af en standardstørrelse, når han ikke har et prøvejakkesæt til kunden. Forståelse for tilskæring og præcis samforståelse med fabrikken kan dog delvis afmontere det problem, og det var mit indtryk, at Hesam ved temmelig meget om mønsterudarbejdelse, tilskæring og i det hele taget kunsten at få tøj til at passe. Han forklarede da, hvordan han er meget opmærksom på en kundens figurmæssige afvigelser og noterer dem ned til fabrikken.

“Jeg har fået det ind fra barnsben,” sagde han med et smil til mig.

Konkret, sagde Hesam, tager han i tillæg til de sædvanlige bredde- og længdemål nogle figurmæssige mål. De vil i det mindste i teorien sikre, at jakkens kommer til at balancere nogenlunde på kundens figur, det kan man sige.

Hvis jakkesættet behøver tilretning efterfølgende, grejer Karim Design det på deres eget skrædderi.

Forarbejdning

Man kan vælge mellem tre niveauer af mtm-jakkesæt hos Karim Design. Enten en udgave med klæbet front, en udgave med løs hårdug eller et helt igennem håndsyet eksemplar.

Den sidste option skiller sig ud. Jeg har ikke hørt om andre mtm-butikker i København, der tilbyder håndsyet made to measure. Nu kan “håndsyet” være mere eller mindre håndsyet. Men på prisen lød det på mig, som om at produktet i al fald i vidt omfang er håndsyet.

Jeg lagde også mærke til, at Karim Design tilbyder klassisk blåt stof på omkring 350 g/m. De lette, tynde metervarer var i overtal, men muligheden for at vælge ordentligt habitstof er der.

Konklusion

Det er svært at blive klog på, hvad man får hos Karim Design inden for jakkesæt made to measure. Det beroliger, at ejeren synes kompetent. Det bekymrer en smule, han ikke benytter prøvejakkesæt.

Fotoene af jakkesæt på hjemmesiden begejstrer mig ikke. På den anden side skal man være forsigtig med at bruge den slags som pejlemærke.

Ser vi på priserne, er de meget imødekommende. Man kan bestille et blåt jakkesæt med klæbet front og i de tungere metervarer for 5.000 kr. Løs hårdug øger prisen til 7.500 kr. Og de håndsyede udgaver koster 15.000 kr. I sammenligning med de kendte butikker inden for made to measure som Mond, Suitsupply og Connoisseur er det konkurrencedygtige priser. Men om man får et jakkesæt, der sidder bedre hos Karim Design end hos hine og andre mtm-butikker, må i sidste instans komme an på en prøve. Jeg ser en mulighed for, det kan ske.

Test af anden made to measure

  • Suitsupply
  • Custom House
  • Connoisseur (JK Menswear)
  • Mond
  • Mod
  • Sjölin
Share

Skrevet i: Butikker, Forhandlere Tags: test 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Daniel Strandby skriver

    26. september 2024 kl. 14:49

    Det lyder ganske lovende til prisen, men svært at forholde sig til uden at se et resultat. Jeg håber du får mulighed for at prøve det på en testperson en dag.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige
  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026