Mod – test af made to measure – del 1/2

Lidt anderledes tilgang

Herretøjsbutikken Mod rykkede ind, da klædevarehandleren Hvidberg for et par år siden fortrak fra deres mangeårige adresse på Løngangstræde 25 i København.

Bag Mod står Robert Esterajher. Han startede op i 2014. Butikken lå først på Frederiksberg, men rykkede så i 2021 ind i de historiske lokaler i Løngangstræde.

Navnet Mod leder umiddelbart tankerne hen på subkulturen af samme navn, der prægede unges påklædning i 1950’erne og 1960’erne. I stedet for en konventionel og modeorienteret omgang med jakkesættet, indikerer Robert Esterajher med navnet Mod, at han har valgt en i det mindste delvis stilhistorisk præget tilgang til jakkesættet.

Hvad han også faktisk har gjort. Eksempelvis har butikken flere bukser med høj talje, end der normalt ses. Bukserne har også godt med vidde i benene, hvis man vil have det. Butikken er i det hele taget slet ikke præget af det slimfit-åg, der hviler over hovedparten af Københavns herretøjsbutikker, ingen nævnt, ingen glemt.

Ready to wear er den primære vare hos Mod, men made to measure fylder også. Og det var sidstnævnte, der trak portrætmaleren Barlyng hen til butikken med Den velklædte mand i hælene. Barlyng havde fundet ud af, han kunne bestille et jakkesæt made to measure af en tung, engelsk metervare og dermed få noget af følelsen og holdbarheden, han kender fra et rigtigt skræddersyet jakkesæt. Desuden konstaterede han, at Mod havde erfaring med klassisk højtaljede bukser.

Derudover spillede kemien ind, tror jeg. I forbindelse med sin forundersøgelse kom portrætmaleren godt ud af det med Robert Esterajher, hvad man ikke skal undervurdere, når sagen er bestilt tøj, der selvsagt er et relativt uforudsigeligt produkt. Tillid er med andre ord ekstra vigtigt.

Made to measure – forløbet

I og med Barlyng var meget opsat på at vælge en tung, engelsk metervare, var det de stofbøger, som Robert Esterajher fandt frem til ham. Mod har et par stykker i klassen fra Dugdale og Standeven, som man kan vælge fra mod en mindre merbetaling. Barlyng endte på en ensfarvet grå vare med tydelig “surface interest”.

Dernæst skulle han stikke i en prøvejakke. Det er sådan made to measure er. Man tager udgangspunkt i en standardstørrelse, som man føjer nogle ændringer til. Hvad butikken kan og vil ændre og assistentens evne til at diagnosticere eventuelle mulige forbedringer, er det springende punkt.

Jeg oplevede, at Robert Esterajher havde et trænet blik. Jakkeskuldrene var eksempelvis en anelse brede, hvad der ikke nødvendigvis var tydeligt. Robert Esterajher så det straks.

Samtidig stod det klart for mig, at Robert Esterajher også vælger den forsigtige tilgang til forandringer. Han balancejusterer eksempelvis ikke jakken for rank eller ludende holdning, hvad man delvis kan i noget made to measure. I Barlyngs tilfælde var det så heldigt, at balancejustering ikke er aktuelt, men i flere kunders tilfælde vil en balancejustering gavne pasformen.

Stilistisk kunne vi få lov til at flytte lommen en cm op og øge slidsedybde og reversbredde med det samme. Robert Esterajher ville undersøge, om kravehøjden i nakken tillige kunne øges med en halv cm.

Efter jakkeprøven var det tid til bukseprøven. Nok en gang iklædte Barlyng sig en standardstørrelse, og glædeligt havde de den gode, høje talje, han var ude efter.

Derudover var fokus på den rette længde primært, balanceopmærksomheden fyldte mindre, hvad jeg vurderer, kan blive et problem i Barlyngs tilfælde. Vi får vi syn for sagn, når det færdige jakkesæt om lidt ankommer fra Polen, hvor Mod får deres jakkesæt fremstillet.