På tynd is
Jeg kan se på internettet, at Forbrugerombudsmanden tidligere på året kritiserede Labfresh for vildledende markedsføring, fordi Labfresh kaldte deres tøj bæredygtigt. Det mente Forbrugerombudsmanden ikke, at der var belæg for.
Jeg vil ikke klandre et relativt nyt tøjmærke som Labfresh, der blev skudt i gang med en optræden i tv-programmet Løvens hule i 2017, for fodfejl. Men jeg er ikke overrasket over, at de får et rap over fingrene. Det er utroligt svært at dokumentere, at ens tøj er bæredygtigt.
I butikken på Købmagergade i København ser jeg heller ikke reklame for bæredygtighed eller sustainability. Den er grangiveligt blevet fjernet. I stedet støder jeg rundt omkring på ordet recycled. Jeg får også at vide, at de syntetiske fibre i tøjet stammer fra brugte plastikflasker.
Så Labfresh nøjes nu med at signalere bæredygtighed.
De signalerer også komfort. På vinduet udenfor står der “The Travel Suit” og inden for møder man ordene action og comfort.
Jeg kommer til at tænke på Shaping New Tomorrow, der også taler om plastikflasker, komfort og action, og fortæller det til den meget sympatiske skotske butiksbestyrer. Han er ikke helt på linje med mig, fornemmer jeg.
Jeg vil medgive, at Labfresh synes at henvende til en anden moden kundegruppe. Butikken er ligesom mere voksen i udtrykket.
Og så spiller de på, at deres tøj er antibakterielt, så at man kan gå med fx en skjorte flere dage i træk.
Hygiejneeffekten skabes ved, at de anvendte garner undergår en kemisk behandling, før man væver stof af dem. Så kemien er ikke en coating, men integreret i stoffet. Kemien holder sin virkning op mod 50 vaske, fik jeg at vide i butikken.
Jeg ved ikke med læseren, selv tiltales jeg ikke af en sådan kemisk behandling af min beklædning, hverken sundhedsmæssigt eller æstetisk. Det må jeg sige. At Labfresh kalder deres tøj og tilgang for “The Future”, ændrer ikke rigtigt min position.
Jeg er mere til deres signal om, at deres tøj er slidstærkt. Det kan man bruge til noget. Umiddelbart.
En stor planche i butikken viser i den forbindelse, at en test har vist, at deres skjorter er 33 procent mere slidstærke end Etons. Desuden er de mere resistente mod at krølle end Etons.
Testen er foregået under nøjagtig samme betingelser i et laboratorium, forsikrer Labfresh.
Påfaldende nok står der ikke noget på planchen om, at skjorterne også var ens, fx begge af 100 procent bomuld.
Jeg mener: En skjorte, der som Labresh’ delvis eller helt består af plastik, er taktilt og stilistisk en helt anden skjorte end en skjorte i rent bomuld, som mig bekendt stort set alle Etons skjorter er. At Labfresh’ skjorte viser sig mere slidstærk, er ikke irrelevant, men omtrent så overraskende, som at en traktor har mere trækkraft end en personbil.
Prøve af tøj
Jeg prøvede en af deres standardskjorter.
Beklædning var den, men en traditionel skjorte var den ikke.
Det elastiske og tykke stof gjorde, at den på sin vis mere var en trøje.
Designet var dog en skjorte, ingen tvivl om det.
Kuriøst nok havde den tidligere fodboldspiller Kenneth Perez designet skjorten. Det stod i al fald på mærkatet i nakken. Hvordan skulle den oplysning hjælpe med at sælge skjorten? At oplysningen ikke appelerede til mig, er ikke overraskende. Jeg kan dog heller ikke se, hvordan oplysningen rammer i hjertekulen på mænd, der fx følger med i fodbold. Underligt.
Labfresh har med den nye sæson fået bukser med mere vidde og med læg. Jeg hoppede i dem.
Det specielle fald, som jeg også oplevede hos Shaping New Tomorrow, hvor man føler, at det elastiske stof tenderer til at hænge i klaser ned ad benet, trådte i kraft.
Jeg tog en medfølgende jakke på, som var rummelig, men også meget kort i snittet.
Det samlede følelse fik mig til at tænke på et tyggegummi, et meget stort et, som jeg bevægede mig rundt i.
Den form for taktilitet er ikke mig.
Nogle mænd vil givetvis opleve det som komfort.
Jakke: 1.650 kr.
Bukser: 900 kr.
Jeg prøvede ikke deres fløjlsbukser, men kunne mærke, at de også var fyldt med elastik.
Et strikjakke i butikken blev annonceret som Seawool.
Det var noget med, at man brugte kalk fra muslingeskaller i garnet, som i øvrigt var en blanding af bomuld og polyester. Ulden måtte man nøjes med at forestille sig.
Pris: 1.200 kr.
Konklusion
Som jeg ser det, signalerer Labfresh, at de fremstiller deres tøj af avancerede tekstiler, skønt de reelt benytter billige blandingstekstiler i stil med Shaping New Tomorrow.
Design og forarbejdning, på trods af hjælp fra blandt andet ex-fodspilleren Kenneth Perez, er tillige ordinært.
På sin vis siger prisen det meste. Hvis man sælger et nyt jakkesæt til 2.550 kr., kan det ikke blive særligt interessant.
Hvis man overhovedet skal købe ind på Labfresh, må det være noget med, at man kan lide det elastiske tøj og tiltales af, at man kan vaske det mindre takket være en kemisk behandling. Jeg forføres ikke deraf. Nogle gør. Butikken findes og sælger tøj, også online.
Skriv et svar