• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

9. april 2026, af Torsten Grunwald

Arven fra 2010’erne

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så en eventuel dårlig pasform ikke forhindrede, man kunne bevæge sig frit i tøjet.

Jeg observerede i butikken på Købmagergade i København, da jeg så forbi i denne uge, at Shaping New Tomorrow stadig i stor stil promoverer og grangiveligt sælger den smalle linje. Et skilt viste buksemodeller, som hed noget på engelsk, som jeg dog så som “smal, smallere, smallest”.

Test af jakkesæt

Men Shaping New Tomorrow har introduceret bukser med vidde, trods alt.

“Relaxed,” kalder de dem.

Modellen har læg i bukselinningen, taljen er højere, og de har vidde i benene hele vejen ned, en slags bred straight cut.

Jeg prøvede dem, da jeg trak i butikkens nyeste og fineste habit til 4.000 kr.

Jeg var ikke imponeret.

Jeg havde glemt, hvor dårlig en oplevelse, Shaping New Tomorrows tynde elastikstof var.

Nu blev mareridtet vækket til live og med endnu større kraft, fordi elastikstoffet skulle præstere i en løs, draperende form, hvad tekstilet selvsagt ikke egner sig til. Det ved enhver, der blot har læst en side tekstillære, men ikke Shaping New Tomorrow, eller også er de ligeglade.

Bukserne hang geléagtigt ned ad benene, uværdigt mennesketøj.

Jeg prøvede en jakke, der var tanden længere og større, og den hjalp en smule på udtrykket.

Men oplevelsen af ubehageligt, tarveligt tekstil ville ikke gå væk.

Habitten, jeg prøvede, kaldte personalet for deres “uldjakkesæt”.

Navnet forklarede de ved, at stoffet indeholder 43 procent uld mod nul i andre og billigere jakkesæt.

Shaping New Tomorrow skrev også i habitten, jeg prøvede, at den var “Handmade”, hvilket de juridisk sikkert har lov til. Men det er indlysende en bizar påstand, hvis begrebet bare skal bære den mindste mening i sig.

Skjorter

Elastikken forefindes også i butikkens skjorter.

Hvis prisen var fantastisk, kunne det formilde miseren, men prisen på 800-900 kr. er mere end en skjorte hos Suitsupply, som er design- og stofmæssigt er et par klasser over.

Eksperter i dårlig smag

Manglen på smag sætter sig også igennem i prøverummene, der lignede en blanding af en Plantorama-butik og et forladt brutalistisk busstoppested.

Hvad hulen er meningen? måtte jeg spørge mig selv.

“Den bruger vi ikke,” kan jeg forestille mig, Shaping New Tomorrow ville svar.

Tiptop service

Midt i opgivelsen følte jeg mærkeligt nok også et behag i butikken på Købmagergade.

Jeg tror, at magien slet og ret var: service.

Shaping New Tomorrow bød på god kaffe, var søde og opmærksomme, tøjet blev præsenteret, så det var nemt at overskue og gå til. Der var et solidt skohorn i prøverummet, og man kunne tilmed lægge sin mobiltelefon til opladning i prøverummet, mens man testede gevandter.

Shaping New Tomorrow gjorde det nemt og bekvemt at være kunde. Det kunne jeg føle, og det måtte jeg medgive.

Konklusion

Jeg har svært ved at finde det mindste argument for at gå hen i Shaping New Tomorrow, hvis vi ser bort fra kaffen.

Vil man have elastisk tøj, foreslår jeg Spejder Sport eller Intersport.

Vi man have pænt tøj til dagligdagen i samme lave prisleje som Shaping New Tomorrow, er der adskillige andre butikker at frekventere, og som alle tilbyder beklædning i ren uld eller bomuld, jf. andre test af tøjbutikker.

Det rummelige snit, som er begyndt at dukke op i 2020’erne, har kun stillet Shaping New Tomorrows elastikkoncept i et endnu mere problematisk lys. Elastik i løst tøj er stilistisk fallit.

Men service, det kan de, og muligvis kan den redde dem. Hvem ved.

Share

Skrevet i: Test af tøj Tags: skjortestof 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    9. april 2026 kl. 17:55

    Jeg tror heller ikke man skal underkende vanens magt for mange mænd. Jeg har flere bekendte, som er fastlåst i den smalle stil, da det var tøjet de brugte i ungdommens år, og de kan nærmest ikke tænke sig ud af det. Så måske har vi med et segment at gøre, som vil holde fast i den smalle mode i noget tid endnu. Ligesom vi engang gjorde grin med vidde bukser som “gammelmandsbukser” så kan det jo være, at de smalle får samme status en dag.

    Besvar
    • Torsten skriver

      10. april 2026 kl. 9:26

      Vanen spiller ind og mode er noget parallelt i dag, hvor forskellige stilarter ligesom aldrig rigtigt forsvinder. Jeg tror dog, vi de næste par år også vil se dem over 30 år skifte mod mere buksevidde.

      Besvar
  2. Mr X skriver

    10. april 2026 kl. 5:48

    “et forladt brutalistisk busstoppested”
    😀😃🙂🙃😊

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026