Jeg skriver for Børsen engang imellem. Inspireret af min tur til Pitti Uomo har jeg forfattet 10 rappe råd om bedre tøjstil til min blog der. Læs de 10 råd her. Tjek også Stiljournalens Instagram-konto: thejournalofstyle Jeg er så småt ved at komme i gang med en fotokavalkade på det medie. Og så sker der jo pænt meget på ...

Smæk, smæk. Jeg har svirpet med fluesmækkeren et par gange over den udbredte monokrome brug af jakkesættet, man møder i dag. Monokrom herrebeklædning er typisk et ensfarvet sort, koksgråt eller marineblåt jakkesæt, en hvid skjorte og evt. et ensfarvet gråt, sort eller marineblåt slips til samt sorte sko nederst. Mønstre er der sjældent nogen af. ...

— Min tur til Firenze er et ritual. Der er to gange årligt en stor herretøjsmesse der, Pitti Uomo, hvor der samles en mængde mennesker fra beklædningsbranchen, og jeg bryder mig om at kigge forbi med mit kamera. — Den just afsluttede januartur var dog lidt mere end ritualet. Den ene formiddag mødte jeg nemlig ingen ...

Vi er ikke færdige med Jeppe. Da jeg hilste på ham i weekenden, var han i en nylig arriveret polofrakke, der så sandelig tåler en fremvisning. Polofrakken er en blandt kendere berømt variant i lysebrun kameluld af gamle dages kraftige toradede ulsterfrakke. Jeppes skræddersyede eksemplar kommer fra Musella Dembech i Milano. Kameluldsstoffet er vintage, ligesom det ...

Omgivet af løvfaldet træder advokaten frem på Stiljournalen igen. Som du måske husker, erobrede han titlen, da Årets velklædte mand blev fundet for anden gang i 2013. I 2012 deltog Advokaten ikke, og i 2014 var det desværre nødvendigt at aflyse konkurrencen pga. Redacteurens intensive bogarbejde. Men nu er advokaten her så igen, og nok engang udfolder ...

Der må min. to frakker til. Dels en overgangfrakke, og dels en rigtig vinterfrakke. Overgangsfrakkerne er fx en cottoncoat og en trenchcoat. De skal først og fremmest skærme for vind og regn. De er derfor typisk syet i stærk og tæt bomuld, evt. en blanding af bomuld og polyester. Vinterfrakkerne må dertil varme. De er derfor i ...

Ikke underligt har mange af kulturens folk en næse for at klæde sig vel. Designere, kunsthistorikere, arkitekter og konsorter går af profession op i det skønne, forstår dets historie og udvikler derfor i mange tilfælde et eminent greb om flere af det skønnes praksisser, fx at klæde at sig. Jesper Kurt Nielsen, der er museumsinpektør, ...

Nej, aldrig en sort mappe, heller ikke hvis du er i sorte sko. Mappen skal være brun. Så kan den patinere. Den blå-grå mand ovenfor demonstrerer paragraffen, Og den unge mand fra Edward Sexton gør det, eller ikke rigtigt … Han bærer jo en rød taske, meget ny, og ikke videre charmerende – endnu. For ...

Nyt, nyt, nyt. Hvorfor ikke det samme, det samme, det samme? Redaktøren kan lide de vante gevandter på sin weekendvandring i vintermånederne, det vil sige skræddersyet balmacaan, fløjlsbukser, håndsyede split-toe-sko, kashmirhalstørklæde, peccaryhandsker og tweedcap. Foto: Stiljournalen

Smart casual er en noget løs samlebetegnelse for alt det, der er mere casual og kækt end mørkt jakkesæt, lys skjorte og slips, men stadigvæk relativt konventionelt. Mænd i åbenstående skjorte og armbånd symboliserer stilen, selvom hverken armbånd eller Tarzan-brug af skjorten er obligatorisk for en mand, der klæder sig “smart casual”. Se nu de ...

En læser – FBJ – bestilte i efteråret en formel frakke hos herreskrædderiet Ripense i Rom. Han var inspireret af en illustration fra 1920’erne (se nedenfor). Illustrationen viser en luksuriøs og besnærende altmodisch frakke. Illustrationen benævner frakken en “paddock coat”. Frakken står i kontrast til den udbredte og relativt enkle chesterfield, som normalt benyttes som ...

Jeg tror, det var Cary Grant, der fortalte på sine gamle dage, at ligegyldigt hvor presset han havde været, havde han altid smilet. Det havde hans far formanet ham om at gøre. Det kan lyde ubehageligt. Hvorfor ikke tillade sig selv at være sur og se sur ud, hvis man nu er det?< >Sagen er ...

Flere lange frakker fra min tur i Italien i januar. Foto 1 og 3 viser to mere formelle frakker, mens 3 og 4 er mere fritidsbetonede, teknisk set. Ni ud af 10 danskere vil jo kalde alle fire frakker for “fine frakker”, og dermed mene formelle og gammeldags frakker – af den grund, de går ...

Man pirker, og man får heldigvis svar. FBJ, fast læser, der jævnligt skriver i Stiljournalens kommentarfelt, replicerede prompte min beklagelse over, at det står sløjt til med covertcoaten i København (og resten af landet), og lod mig tilflyde fire foto – af en covertfrakke. Den er ovenikøbet skræddersyet. “English tradition, min version, artigianale italiana,” skriver ...

En covert coat har karakter Den er meleret lysebrun (fawn). Den er maksimalt knælang. Den er enradet. Den har tværgående sting på skøder og manchetter. Den er en gammel engelsk ridefrakke, der med tiden er blevet en byfrakke. Jeg har skrevet om en covert coat flere gange, men det giver ikke bonus, må jeg konstatere. ...

Det hjælper ikke at rase mod den, for det er den stil, de unge vil have: den korte jakke, de stumpende snævre bukser, fuldskægget. Man kan jo glæde sig over, at der i mange tilfælde stadig er en bevidsthed om historien. Flere, fx de to svenskere ovenfor, kan tydeligvis deres kongerække, men vælger at fortolke ...

Steve Jobs blev – også – berømt for sit dress bestående af en sort rullekravetrøje og blå jeans. Ikke for fordi tøjet var elegant eller smart. Det var skrækkeligt. Men det var en signatur. Dragten lykkedes i en forstand på sin egen mislykkede måde. Herretøjsmessen Pitti Uomo har folk, der følger Steve Jobs tøjtilgang, dog ...

En af den klassiske herremodes aktuelle griller hedder casentino. Min netop overståede tur til herretøjsmessen Pitti Uomo i Firenze bød på flere knælange frakker – pjækkerter – syet af det tarvelige bonde- og arbejdsstof fra Toscana. For casentino er en simpel og billig uldvare. Der er intet luksuriøst ved den. Til gengæld har den karakter. ...

Historien om skrædder Lars Larsen, der erobrede Paris.

Hvilke virkemidler er i spil, hvis vi vil klæde os med stil? Nogle bud fra redaktøren, der også ønsker et godt nytår.