• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Bælter på bestilling i Danmark

30. november 2009, af Torsten Grunwald

KlavsGraae-008

“Folk bliver afhængige af mine bælter.”

Klavs Graae er stolt og med god grund. Siden slutningen af 60’erne har han arbejdet med læder og de seneste mange år lavet herrebælter, som man roligt kan placere i en klasse for sig.

Alt det fornemmede jeg, da jeg hilste på ham til et åbent hus-arrangement hos Alsinger.

Forleden dag  får jeg så vished, da jeg besøger ham i værkstedet på Frederiksberg. Der giver han et mindre foredrag om det gode læder og sine arbejdsmetoder – og om det internationale fremstød, som er på vej.

KlavsGraae-002

Godt læder er vegetabilsk garvet, slår Klavs Graae fast som det første. Den vegetabilske garvningsproces skaber et læder, der har en langt bedre slid- og rivstyrke end læder, man kromgarver. Vegetabilsk læder kan også patinere med tiden på en helt anden og mere levende måde end det billigere kromgarvede læder, som den industrielle produktion elsker.

Vi står ved et af arbejdsbordene, hvor Klavs Graae har foldet et lysebrunt skind fra en bøffelkalv fuldt ud. Jeg skal mærke på det, og det føles næsten fedtet.

Det er netop pointen, forklarer Klavs Graae. Godt vegetabilisk garvet læder har en fedhed i sig, som man har valset ind. Fedheden ser man som regel, hvis man bøjer det. Læderfolden, der dukker op, fremtræder lysere end resten af læderet. Klavs Graae kalder den blege fold “pull-up”.

Klavs Graae beretter også om tilskæring, sammenklæbning, syning og pudsing af bælterne, og ikke mindst om bæltespænderne. De er et projekt i sig selv. Klavs Graae designer dem og færdiggør dem i samarbejde med et støberi og en guldsmed. Stort set alle spænder er i massivt sølv.

“Bælter og sølv hænger ligesom sammen,” forklarer han.

KlavsGraae-004

Værkstedet på Frederiksberg er fyldt med allehånde redskaber, som jeg ikke får spurgt ind til, men som er yderst pittoreske. De hvisker om en langsomhed og omhyggelighed, hvor produktet – bælterne – får den tid, de skal have.

KlavsGraae-006

For et par år siden førte Klavs Graae to kollektioner, hvoraf den ene blev lavet efter hans specifikationer i Østen. I dag fører han kun den kollektion, han kalder Silver Collection. Den forarbejdes af ham selv i værkstedet på Frederiksberg, og kun på bestilling og efter mål.

Bestillingen indløber typisk via en af de fire-fem butikker i København, der sælger hans bælter, blandt andet Alsinger. Man kan dog også bestille direkte hos Klavs Graae selv.

Prisen begynder ved 3-4.000 kr. for et bælte og løber op i det dobbelte, hvis man have krokodille eller en anden reptil omkring livet.

KlavsGraae-005

Bælterne skæres af allehånde typer læder. Bøffel- og kalvelæder er nok det mest typiske, men Klavs Graae arbejder altså også med krokodillelæder og læder fra struds, kamel, hval, ja, vistnok hvad som helst, sålænge læderet er godt, det vil sige virkeligt godt.

KlavsGraae-003

Gentagne gange under mit besøg kommer Klavs Graae ind på sit nye projekt, som handler om at bryde igennem internationalt. Ikke i masseproduktionens verden, men i nogle få udvalgte udenlandske butikker med himmellækker kvalitet og stil.

Projektet omfatter ikke kun bælter, men også tasker, punge og andre læderartikler. “Det bliver utroligt lækkert,” lyder det flere gange fra lædermesteren.

Det tror jeg gerne.

Læs mere om Klavs Graaes bælter, og se flere fotos på hans hjemmeside: Graae Design.

Share

Skrevet i: Lædertilbehør, Tilbehør Tags: bælter 9 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    1. december 2009 kl. 10:25

    Meget interessant at vi har en bæltemager i Danmark. Har aldrig hørt om det “speciale” før.

    GH

    Besvar
  2. Kenneth skriver

    3. december 2009 kl. 18:22

    Jeg var inde og besøge Dahlman sadelmager i Fortunstræde i dag. De fremstiller selv håndsyede bælter, og der er nogle virkelig lækre bælter med mæssingspænder, hvilket var en dejlig overraskelse, da det er svært at finde bælter med mæssingspænder. Hvis der er nogen der kender andre steder, hvor man kan købe klassiske bælter med mæssingspænder, vil jeg meget gerne høre nærmere.

    Se et udvalg her: http://sadelmager-dahlman.dk/side7.html

    Besvar
  3. Anonymous skriver

    4. december 2009 kl. 10:39

    Meget interessant med oplysningerne om Sadelmager Dahlman, som jeg ofte er kommet forbi, men aldrig har besøgt. Det bør der laves om på, kan jeg se!
    Med hensyn til andre bæltebutikker, så prøv at besøge Lædersmeden i Vestergade. Jeg ved ikke om de specifikke ønsker til spænder kan opfyldes, men tag en snak. En velassorteret butik der i parentes bemærket også fører (eller kan bestille) bælter fra de danske lædermestre Graae og Broe.
    Med hensyn til messingspænder kan det prøves at klikke ind på http://www.middelaldercentret.dk. Gå derefter til webbutikken, så er der en afdling med spænder.

    FBJ

    Besvar
  4. Hege skriver

    5. december 2009 kl. 7:18

    God morgen, jeg er en kvinne som har hatt stor glede av å lese din blog om klassiske herreklær. Mange ting der som jeg aldri har tenkt over før.

    Besvar
  5. Anonymous skriver

    6. december 2009 kl. 13:46

    Bravo. Det er netop sådanne “artikler”, jeg gerne ville se flere af. Men fokus på det gode håndværk, og de få producenter vi stadig har tilbage i Danmark.

    Og tak til Kenneth for linket til Dahlman. Dem kendte jeg faktisk slet ikke, men det ser flot ud. Det virker jo nærmest til at være Danmarks svar på swaine adeney brigg, omend i noget mindre målestok. Det skal nok være et besøg værd.

    K. Jensen

    Besvar
  6. Hr. M skriver

    26. oktober 2012 kl. 9:14

    Projektet der omtales i slutningen af artiklen, synes nu at være en realitet, se: http://www.graaecopenhagen.com/
    Priserne er så absolut ikke noget for mig, men lækkert er det.

    Besvar

Trackbacks

  1. En guide til mapper, tasker og håndkufferter siger:
    28. august 2015 kl. 21:05

    […] Klavs Graae […]

    Besvar
  2. Claus Broe – et gensyn siger:
    20. marts 2016 kl. 7:45

    […] Dencker fra Leather Projects. De er blevet indlemmet i mit lille arkiv, hvor jeg i forvejen havde Klavs Graae, brødrene Dahlman, Jan Hrasko og Poul Erik […]

    Besvar
  3. Hvis du søger livremme og bælter til mænd - Den velklædte mand siger:
    4. april 2018 kl. 17:37

    […] år siden især kendt for sine eksklusive bælter til mange tusinde kroner, som han forarbejdede i sit værksted på Frederiksberg. I dag får han det meste lavet i Italien. Besøg hans […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Harmonisk brug af herresko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026