Herrefrakkens to særegne stoffer

Frakken, den kommer i så mange modeller, som jeg tidligere har været inde på. Frakkens stofdesign er historisk set mere låst.

Dagens demonstrant er tidligere skræddermester Willy Mokjær. Da jeg besøgte ham i forsommeren, åbnede han garderoben og trak et par flotte frakker frem, som han har syet til sig selv for 20-30 år siden.

Den første ligner en chesterfield, den klassiske forretningfrakke. Den marineblå farve og den tillukkede knapsætning er der. Alligevel kan vi kun sige ligner. Den store frisatte krave og de skrå paspolerede lommer bryder konventionen og indfører et par casual komponenter. Frakken er kort sagt en Mokjær. Han kan lide at lege.

Stoffet er mere entydigt. Det er det letkrusede langluvede delikate frakkestof. Det er et af de to særegne klassiske frakkestoffer. Mange traditionelle kashmirfrakker består af en sådant blødt stofdesign. Det gælder også kameluldsfrakken.

Mokjærs anden frakke er mere harmonisk dogmatisk set. Det lyse stof sender casual signaler, og udformningen følger trop. I modsætning til den mørkeblå frakke bærer den lyse en åben knapsætning foran, der alt andet lige bidrager ekstra til det uformelle udtryk.

Men det er stoffet, vi skal have fat på. For det er – stof i stort sildebensdesign – det særegne frakkestof nummer 2. Jeg vil ikke sige, det er mindre formelt end det bløde langluvede stof. Det er farven, der dikterer. På den anden side er sildebensdesignet mere robust og mindre showpæget end det luvede bløde frakkestof. Det er mere reelt, hvis jeg må tillade mig en idiosynkrasi.

Langluvet og eventuelt letkruset eller store sildeben. Der har vi et valg.

Jeg skal huske at nævne for skrædderientusiasterne, at jeg fører frakkestof i klassisk sildebensdesign i butikken.

Foto: Stiljournalen