Små tegn på faglig stolthed

De små stik på væggen, det hænder, man møder i et skrædderi, er et godt tegn. De vidner om, at skrædderen identificerer sig med sit virke som herreskrædder. Da han i sin tid satte et stik op på væggen med et skræddermotiv, har ønsket at blive en del af en gammel, fornem historie.

Alfred Alm havde stik på væggen i sit værksted i Bredgade. Jeg så et af dem, da jeg som noget af det første i min research om ham, stødte på en artikel fra 1978 i Berlingske Tidende.

I “Hjalmars hjørne” havde journalisten Hjalmar Havelund interviewet Alfred Alm i forbindelse med hans 50-årsjubilæum. Øverst til højre smilede (Lars) Alfred Alm fremvisende et stik mellem sine hænder.

“Prøverummet hos Lars Alm prydes et gammelt engelsk stik, som viser et bord fuld af skræddersvende, der hidsigt bekæmper en kakerlak under udråb af skræddermæssig karakter,” står der i fototeksten.

Bevaret for eftertiden

Nu hænger stikket på min nyudnævnte skræddervæg derhjemme sammen med to andre stik fra skræddermesterens værksted.

Hvordan det?

Min research bragte mig ikke blot rundt i avisarkiver. Jeg fandt også frem til Susanne, der er Alfred Alms niece og arving. Hende talte jeg med om hendes “onkel Lars”, som hun kalder Alfred Alm. Hun fremviste foto fra familiearkivet, og jeg formidlede siden kontakt til Designmuseum Danmark, så et par klædninger, hun havde arvet fra Alfred Alm, nu bevares for eftertiden.

Da vi tog afsked på parkeringspladsen ved Desigmuseum Danmark, sagde Susanne:

“Dem skal du have,” og rakte mig en pose med de tre stik.

Det er snart to år siden. I denne uge skruede jeg stikkene op på væggen, på min nye gamle skræddervæg.

Mere om Alfred Alm

• Den virkeligt velklædte måtte en habit fra Alfred Alm
• Skrædder Alfred Alm i pressen

Foto: Den velklædte mand

Skrædder Alfred Alm i sine unge år

Jøns Larsson Alm, far til Alfred Alm, var svensker. Som så mange af sine landsmænd udvandrede han i slutningen af 1800-tallet. Hans destination var Danmark. Politiets Registerblade viser, at han flyttede ind i Borgergade 53 på tredje sal hos en Svensson, formentlig en landsmand, der fungerede som brohoved til virke i Danmark. Svensson var skrædder som Jøns Alm selv.

Ægteparret Alm fik tre sønner. Carl Osmond Alm blev født i 1896, og i 1901 fik de Lars Alfred Alm. Den tredje bror, født i 1903, døde som lille.

Både Carl Osmond og Lars Alfred blev som deres far skræddere. De to brødre var ikke på god talefod. Alfred Alm mente, hans bror var doven. Brødrene fik dog kontakt igen i deres sidste år.

Syede for Karen Blixen

Jøns Alm var dameskrædder. Efter ankomsten til Danmark opbyggede han et stort klientel af adelige fruer på herregårde og slotte.

“Far var en mesterlig fagmand,” skulle Alfred Alm senere fortælle.

Jøns Alm syede for blandt andre Karen Blixen. Han stod for en del af det tøj, hun bragte til Kenya i 1914, da hun flyttede derned.

Man kunne tænke sig, det fine klientel ville gøre Jøns Alm til en holden mand. Men han tog for lidt for sine klæder.

“Har du set de flotte køretøjer nede på gaden [red. kundernes biler], far? Du må tage mere for dine klæder,” havde en ung Alfred Alm en dag sagt til sin far i skrædderiet i Fredericiagade.

Samtidig med Alfred Alm besang sin fars evner som fagmand, kaldte han ham slet og ret “en elendig forretningsmand”, da Belingske Tidende interviewede ham i 1978.

Storhedstiden i Bredgade 33

27 år gammel åbnede Alfred Alm sit eget skrædderi i 1928. Det lå i baghuset i ved Bredgade 33, hvor auktionshuset Bruun Rasmussen også havde til huse dengang. Alfred Alm var vokset op i Frederiksstaden, så skrædderiet i Bredgade lå i naturlig forlængelse af hans hidtige liv.

Det er uklart, om Alfred Alm arbejdede for andre skræddere end sin far, før han åbnede eget skrædderi. Alfred Alm var ikke på valsen eller på anden vis udenlands. Så man kan gisne om, at hans særlige snit var påvirket af dameskrædderiets lette konstruktioner og den svenske skrædderitradition, som hans far, Jøns, var rundet af. Som ung var hovedpersonen i søværnet.

Alfred Alm giftede sig første gang i 1920’erne. Han blev gift anden gang i 1934 med Asta Marie Frederikke Marie Andersen. I 1945 giftede han sig for tredje og sidste gang. Den udkårne var Gurli Marie Elisabeth Alm, kaldet “Gugger”, født Sandstrøm (1906-2006). Alfred Alm fik ingen børn. 

“Jeg burde have haft en masse børn,” sagde han på sine ældre dage.

Alm og hans hustru adopterede dog næsten Susanne, Guggers niece, der kom meget i deres hjem fra hun var helt lille i slutningen 1940’erne og frem til deres død.

Skrædderiet gik godt i Bredgade. Mange af sønnerne af de adelige fruer, som hans far havde syet for, bestilte tøj hos ham. Firmaet havde eget bud, Edwin. Han var i uniform, idet han bevægede sig rundt i København med artikler og tøj.

Alm boede med sin anden hustru, Frederikke, på Frederiksberg, og siden to forskellige steder på Østerbro med Gugger, hans tredje hustru, før de omkring 1957 flyttede ind i en stor herskabslejlighed i  Kristianiagade i ambassadekvarteret på Østerbro. Den boede de i livet ud.

Niels Bohr, Mærsk McKinney-Møller og andre celebre kunder

Niels Bohr (1885-1962) kom engang imellem cyklende til Bredgade for at prøve nyt tøj. En af gangene skete det, mens han var indenfor, at katten spiste hans madpakke, der lå i cykelkurven.

Mærsk McKinney-Møller (1913-2012) nåede igennem et liv at bestille mindst et par dusiner habitter, smokinger mv. hos skrædder Alfred Alm. Hans far, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller (1876-1965), havde introduceret ham.

Flere adelige var som sagt kunder, blandt andre Ahlefeldt-Laurvig og Rosenørn-Lehn. Prins Richard gik hos Alfred Alm.

Adskillige skuespillere frekventerede skrædderiet i Bredgade. Martin Hansen (1903-1988), der lærte Prins Henrik dansk, var en af dem. Skuespillerne Sigfred Johansen (1908-1953), Mogens Wieth (1919-1962) og Morten Grunwald bestilte også tøj hos Alfred Alm, ligesom Bent Fabricius-Bjerre afgav bestilling i Bredgade 33.

Sagde nej til Simon Spies

Simon Spies lagde en dag tillige vejen forbi. Men Alm ville ikke sy for ham. I et interview med Berlingske i 1978 fortalte han:

“Det, jeg lægger særligt vægt på, er skulderpartiet. Derfor ville jeg ikke sy for Simon Spies. Ja, det var dengang, han havde umådeligt langt hår og et vældigt skæg. En dame kom ind og udtog stof til 10 sæt. Så indfandt hr. Spies sig og sad der med sin stok.

Jeg stod der og så på ham:

“Kunne De ikke tænke Dem at skifte type, hr. Spies, og klippe af hår og skæg?

Han sagde: “De kan bare lade mit hår og skæg være. De er så stor en kunstner, at De kan sy til mig, som jeg er.”

Jeg tog mål og skulle ringe om prøve. Men jeg ringede aldrig. Jeg syntes, det ville være spildt for både hr. Spies og mig, når man dog ikke kunne se hans skuldre.”

Et sølvfarvet stof, som Simon Spies’ assistent havde fundet frem, syede Alfred Alm en nederdel af til Gugger, hans hustru.

En skrædder bevidst om sit værd

Nok kunne Alfred Alm tale med sine kunder og forstå dem, men han var, som anekdoten med Simon Spies blandt andet viser, ikke servil.

“Selv om jeg har syet for fine folk, har jeg aldrig behøvet at være underdanig. Det ligger heller ikke til mig, jeg kender mit eget værd. Men diskret har jeg altid været. Under måltagning og prøvning har der jo været sludret om lidt af hvert, også den slags man ikke skal løbe videre med,” fortalte skrædder Alfred Alm i et afskedsinterview med Politiken i 1990.

“Han vidste, han var dejlig,” som Susanne, hans niece kan fortælle i 2017 med en personlig indsigt.

Det er svært heller ikke at se en forbindelse mellem Alfred Alms bevidsthed om eget værd og den oplysning fra Willy Mokjær, at han – Alm – meldte sig ud af Skrædderlauget i protest, da Holger Voigt-Petersen (1915-2004) blev valgt til oldermand i 1962. 

50 års jubilæum i 1978

Da Alfred Alm i 1978 kunne fejre 50 års jubilæum, afholdt han reception og inviterede en særligt udvalgt skare af 12 kunder på middag.

“Mærkeligt, at 50 år er gået, men dejligt, at de er gået godt. Nu glæder jeg mig til jubilæumsdagen. Til middag har vi inviteret tolv af mine ældste kunder. Påklædningen, som står på indbydelseskortet: Alm-smoking”, berettede skrædder Alfred Alm til Berlingske Tidende i 1978.

Afvikling i Amaliegade 16

Alm flyttede sit skrædderi fra baghuset i Bredgade 33 til Amaliegade 16 på 1. sal nogle få hundrede meter væk i 1980-81. Det står ikke klart hvorfor, men det kunne have haft at gøre med stigende husleje eller anden praktik. Under alle omstændigheder blev opholdet i Amaliegade en slags langsom afvikling af skrædderiet. Da han lukkede det i foråret 1990, havde han stadig flere ansatte og kunder i forretningen, men han tjente ikke noget selv ved den pris, han forlangte, 16.000 kr. (ca. 27.500 i nutidspenge) for et todelt jakkesæt.

Otium med golf og bridge

Skrædder Alfred Alm nærmede sig de 89 år, da han lagde saksen i marts 1990. Selv om “skroget” ikke var, hvad det havde været, med hans egne ord, var han stadig en relativt frisk ældre mand. Bridge og golf (Asserbo og Eremitagen) kom til at opsluge en del af hans og hans hustrus otium. I 1995 kunne parret fejre guldbryllup i Tivoli med den nærmeste familie.

Alfred Alm dør

Skrædder Alfred Alm vedblev at være mentalt frisk. Men kroppen mistede styrke, han fik gammelmandssukkersyge, og han gik ikke i sine sidste år. Han var med mellemrum på Kommunehospitalet. Der døde han 23. juli 1998. Han blev bisat fra Kastelskirken på Østerbro i København. Kirken var fuld af mennesker, blomster og kranse. Mærsk McKinney-Møller var blandt deltagerne.

Gugger levede til 2006 og blev næsten 101 år. Ægteparrets urner er begge sænket i urnefællesgraven på Holmens kirkegård.

Efterskrift

Fotomaterialet i artiklen og mange af oplysningerne i artiklen har jeg fra Guggers niece Susanne, som ses på et foto ovenfor.  Hun var meget tæt på Gugger og “Onkel Lars”, som hun omtaler Alfred Alm (der bar det fulde navn Lars Alfred Alm), og betragtede dem som sine ekstraforældre.

Jeg synes, meget af skrædder Alfred Alms virksomhed hermed er afdækket. Men jeg er bestemt stadig interesseret i oplysninger om ham, herunder hvem nogle af de personer, der deltog i hans 50-års jubilæeum i 1978, var. Så skriv endelig til denveklaedtemand@gmail.com, hvis du ved mere.

Læs min forrige artikel om Alm her.

Foto: Privat/Den velklædte mand

Alfred Alm stopper

“Egentlig er jeg ked af at skulle holde op, men jeg er 88 og skroget er ikke længere, hvad det har været.”

Vi er i marts 1990. Alfred Alm må lukke sit skrædderi i Amaliegade 16 og gå på pension. Han er blevet for gammel, og mange af hans trofaste kunder er døde. Forude venter et otium, der blandt andet skal bruges på bridge og Københavns Golfklub, hvor også hans hustru, Gurli, er medlem.

Adelens skrædder

Ved siden af en afskedsreception i Amaliegade for kunder, venner og forretningsforbindelser har der været bud efter Alm fra pressen. Han har givet interview til både Berlingske Tidende og Politiken.

”Den sidste tapre skrædder”, smælder overskriften i Berlingeren.

”En skrædder takker af”, meddeler Politiken mere afdæmpet.

Begge portrætartikler indfanger, at skrædder Alfred Alms afgang er en større forandring end nedlukning af et lille firma. Alm repræsenterer et særligt Danmark af i går.

”Det var i 1928, at Alm slog sig ned i Bredgade med en kundekreds, der hørte hjemme på de danske slotte og herregårde. Kunderne blev ofte sønner af de damer, hans far syede for. Faderen var dameskrædder og tog i sin tid over sundet fra Sverige for at etablere sig i det københavnske,” skriver Politiken.

Artiklen tager tråden op fra et portræt af Alfred Alm, som den muntre journalist Hjalmar Havelund havde begået i “Hjalmars hjørne” i Berlingske Tidende i 1978.

“Hjemmefra fik jeg ingen hjælp. Far var en mesterlig fagmand, men en elendig forretningsmand. Til gengæld fik jeg efterhånden sønnerne af hans kunder. I 30’erne var 60 pct. af dem, der fik syet hos mig, adelige. Nu 20 pct.,” havde Alfred Alm forklaret Hjalmar Havelund i 1978.

Det specielle Alm-snit

1930’erne, og til dels 1920’erne, lader til at være Alfreds Alms formative år. 27 år gammel i 1928 kunne han kalde sig skræddermester, da han åbnede sit eget skrædderi med ansatte i bagbygningen ved Bredgade 33 i Frederiksstaden.

Det var også i 1930’erne, han fandt sit snit. Tidligere oldermand i Skrædderlauget, herreskrædder Willy Mokjær, har ligefrem sat et årstal på: 1937. Siden opdaterede Alm kun sit snit forsigtigt.

“Dette er en stil, der ikke forandrer sig fra år til år. Skuldrene har en naturlig hældning – vi putter aldrig vat i tøjet. Og benene er ikke for vide – eller for smalle. Men selv om jeg altid har syntes, at England havde verdens bedste skræddere, så putter de for meget vat i nu. De har ikke holdt fast i stilen,” siger Alfred Alm i sit afskedsinterview med Berlingske i 1990.

I 1978, i interviewet med Hjalmar Havelund, havde Alfred Alm formuleret sig således:

“Jeg bevarer temmelig konstant min stil og foretager ligesom de engelske skræddere i Savile Row kun ganske små ændringer i tidernes løb. Det, jeg lægger mest vægt på, er skulderpartiet.”

Willy Mokjær skulle siden uddybe i et interview i Politiken i 1993, at Alms snit har en “bred ryg, smal ved brystet, kort revers og ærmet drejet på med rund søm.”

Mellemkrigstidens stil – delvis

Ser man på habitsnit fra 1920’erne og 1930’erne, giver Alms snit mening. Jakkerne i Mellemkrigstiden var ofte beskedent vatterede i skuldrene. Brede revers som på Alms jakker var almindelige. Og Mellemkrigstiden var perioden, hvor drapé-stilen med pli ved armhuler foran og bagpå ved skulderblade samt overærmer med vidde tog livet af kropsnære victorianske snit. I 1940’erne og 1950’erne svulmede jakkesæt yderligere op, jf. det amerikanske zoot suit, og skuldre blev polstrede med vat.

Alm-jakkernes smalle brystparti afviger dog fra den pli, man begyndte at lægge i brystpartiet i Mellemkrigstiden. Vat var også udbredt i 1930’erne, dog i mindre mængder i sammenligning med, hvordan man slog sig løs i 1940’erne.

Willy Mokjær leger med tanken i juni 2017, at svensk skrædderitradition muligvis har påvirket Alfred Alms snit og tilgang til håndværket.

Ingen arvtager

Alm må meddele i sine afskedsinterview, at han er nødt til lukke skrædderiet, fordi der ikke er nogen til at tage over.

“Skrædderiuddannelsen de sidste 25 år har simpelthen været for dårlig. Ikke at de ikke kan sy. Men man skal jo lære at tage mål og klippe tøjet også,” fortæller Alfred Alm opgivende i Berlingske Tidende.

De ellers udmærkede skræddere, han har i skrædderiet, tør han ikke lade stå for opmåling og tilskæring. Han burde måske have oplært en af dem, men rollefordelingen er nagelfast i skrædderiet: Han er cheftilskærer, hans ansatte skræddere syr primært.

I 1993, tre år efter afskedreception og afvikling af skrædderiet, kan vi dog se, at situationen har ændret sig. Måske er det de gentagne beklagelser fra gamle kunder, der nu ikke længere kan bestille et førsteklasses jakkesæt i København med Alms naturlige skuldre, der får Alm til at begive sig til Frederiksberg. I hvert fald tager den nu over 90-årige skrædder sig engang imellem en pause fra bridge og golf og besøger Willy Mokjær, oldermand i Skrædderlauget, der har sit herreskrædderi på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg, dér, hvor Peter Undén nu har sit herreskrædderi.

Hvorfor den tur?

Aflurer Alm-snittet

“Når skuespillerne i min tid gik på scenen i distingverede roller var det i mine Alm-habitter. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg sprættede en Alm-habit op og kopierede den, ligesom vi f.eks. syr nye Holberg-kostumer efter de originale,” kan Willy Mokjær fortælle i Politiken i 1993 i et interview under overskriften “Eliten har hang til Alm-habit”.

Willy Mokjær har simpelthen afluret Alm-snittet, idet han har forandret en Alm-habit eller syet en ny habit på Det kgl. teater, hvor han var chef for skræddersalen frem til 1988. Flere skuespillere gik således i Alm-habitter, både privat og på scenen.

En gammel Alm-kunde, skuespilleren Martin Hansen, kan have forbundet Mokjær og Alm. Mokjær erindrer i juni 2017, at han havde syet “en dobbeltradet blå habit efter alle Alms principper” til Martin Hansen. Martin Hansen, der ligesom Mokjær forgudede Alm, har givet mødt Alm i sin blå Mokjær-habit.

Vi kan tænke os, habitten har gjort indtryk på Alm, og at han er kommet den ihu nogle år senere, da han har pensioneret sig og gamle kunder vedbliver at spørge til, hvilken skrædder de nu kan gå til. Alm har derpå besluttet at kontakte Mokjær og iføre sig sin cap og stige i en drosche ved sin lejlighed på Østerbro engang imellem for at køre til Frederiksberg. Der medvirker han så i en omhyggelig overlevering af gesjæften til Mokjær.

“Selv om Mokjær kan kunsten, er Alfred Alm ofte med, når habitten prøves. Et lille, godkendende nik fra Alm giver kunden den nødvendige tryghed,” som Politiken kan berette i artiklen fra 1993.

Flere end halvfemsentyve år kan ikke holde Alm fra skrædderiet. Han har en historie, der skal afsluttes ordentligt.

Mere om skrædder Alfred Alm

Du kan læse min anden historie om Alm her.

Jeg bliver nogle gange spurgt, hvad der er af danske herreskræddere, det vil sige skræddere, der syr rigtige skræddersyede jakkesæt, og jeg har det med at tænke, ”Det har jeg da skrevet om på Den velklædte mand flere gange. Jeg sender lige et link.”

Men jeg kan faktisk ikke finde et fyldestgørende overblik. Det eneste, jeg støder på, er et indlæg fra 2008(!), der lister hver enkelt herreskrædder i København.

Er der ikke sket noget siden? Jo, da. Nedenfor min liste med aktuelle herreskræddere i København og Danmark.

Inden jeg præsenterer dem enkeltvis, må jeg sige, hvad mine kriterier er for at inkludere dem.

Sådan har jeg udvalgt de danske herreskræddere

Overordnet set skal de tilbyde genuine skræddersyede jakkesæt. Det indebærer:

• De tilbyder at sy traditionelle jakkesæt, sportsjakker mv. De må også godt sy alt muligt andet, men de skal tilbyde fundamentalerne.
• De måler kunden op, drøfter ønsker ham og prøver klædningstykkerne undervejs på kunden.
• De forarbejder klædningsstykker i tråd med traditionen inden for klassisk herreskrædderi, herunder laver et individuelt mønster til hver kunde og indsætter håndforarbejdet dug i jakkens bryst- og frontparti (i stedet for klæbende vlieseline).

Derudover skal de tilvirke i Danmark.

De kriterier reducerer feltet af herreskræddere i København og Danmark som sådan. Udbydere af målkonfektion (demi-skrædderi, made-to-measure, målsyede jakkesæt, personaliserede jakkesæt, og hvad målkonfektion nu ellers kaldes) ryger ud, ligesom en førsteklasses herreskrædder som italienske Francesco Guida, der besøger København, heller ikke kommer med på listen.

Manglen på uddannelse og mesterlære

Kriterierne stiller til gengæld ingen krav om uddannelse og beherskelse af herreskrædderiets metier. Havde jeg for eksempel forlangt, at man skal have bestået en traditionel svendeprøve i herreskrædderi eller ligefrem en mesterprøve, er jeg ikke sikker på, at der overhovedet ville have været nogen på listen. For det kan ikke skjules: Det store problem for herreskrædderiet i Danmark set fra kundens synsvinkel er manglen på grundig uddannelse. Skræddersyede jakkesæt er krævende. Mange års skoling er nødvendig, vel at mærke i praksis med en mester ved sin side, for at man kan skræddersy lydefrit. Det er svært at selvlære sig kunsten at levere fremragende klassisk herreskrædderi.

Desværre mangler i dag systemet, der skal sikre denne afgørende skoling af den danske herreskrædder. Som jeg derfor siger til de unge danske skræddere, der formelt set er uddannede, men reelt mangler års guidet erfaring med at sy skræddersyede jakkesæt, der er den høje pris værd for kunden: rejs ud – til London, Paris, Tyskland, Italien og tag en god lang tørn hos en rigtig herreskrædder. Der kan du lære gesjæften. Ordentligt.

Syv gange herreskrædder i København og Danmark

Og med den kontekst til selve listen. De syv herreskræddere i Danmark, der tilbyder klassiske skræddersyede jakkesæt i deres egen forretning:

1. Herreskrædder Peter Undén

Peter Undén er den mest erfarne aktive herreskrædder i Danmark. Han er uddannet ved Det kgl. Teater skræddersal med blandt andet Willy Mokjær som læremester. Efter sin svendeprøve overtog Peter Undén Willy Mokjærs skrædderi på Bianco Lunos Allé.

• Adresse: Bianco Lunos Allé 1, 1868 Frederiksberg
• Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 28.000 kr.
• Hjemmeside

2. Herre- og dameskrædder Oliver Häberli

Der er en ny herreskrædder i byen. Navnet er Oliver Häberli. Jeg kender ikke hans skræddersyede jakkesæt som Peter Undéns, men Oliver Häberli har sin træning fra Schweiz, hvorfra han kommer. Han fortæller mig over telefonen, at han oprindelig er skolet i haute couture, det vil sige fint dameskrædderi i en periode af tre år. Derefter arbejdede som sælger af eksklusiv herrekonfektion og målkonfektion. Han involverede sig sideløbende i det schweiziske skrædderlav. For omtrent 15 år siden gik han selvstændig og begyndte at specialisere sig på egen hånd i herreskrædderi. I 2015 flyttede han med sin partner til Købehavn og rykkede samtidig sit værksted og forretning dertil.

• Adresse: Refshalevej 167F, 1432 København K
• Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 35.000 kr.
• Hjemmeside

3. Herre- og dameskrædder Karina Mott

Ligesom Peter Undén er også Karina Mott relativt kendt i spalterne her. Hun overtog Bent Wennerwalds skrædderi på Østerbro i 2011. Hun har en beklædningshåndværkeruddannelse fra Scandinavian Tailoring Academy, ledet af Sten Martin Jonsson (se nedenfor), og har desuden arbejdet nogle måneder for Bent Wennerwald i forbindelse med, hun overtog skrædderiet af ham. Derudover er hun autodidakt.

• Adresse: Århusgade 8, 2100 København Ø
• Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 19.500 kr.
• Hjemmeside

4. Herreskrædder Gisle Rosenlöwe Larsen

Gisle Rosenlöwe har stået i lære hos Jakob Bay (se nedenfor) og desuden taget beklædningshåndværkeruddannelse og svendeprøve. Derudover er han autodidakt. Gisle Rosenlöwe overtog Tobias Enks skrædderi i Heinesgade på Nørrebro i 2009.

• Adresse: Heinesgade 4, 2200 København N
• Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 15.000 kr.
• Hjemmeside

5. Herre- og dameskrædder Sten Martin Jonsson

Svenskeren Sten Martin Jonsson er en skrædder, der søger at dække bredt, og han syr ikke bare til damer og herrer, men også i mange forskellige faconer og materialer. Sten Martin Jonsson har en baggrund som primært autodidakt.

• Adresse: Kompagnistræde 8, 1208 København K
• Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 25.500 kr.
• Hjemmeside

6. Herreskrædder Jakob Bay Fyhr

Det er længe siden, jeg har skrevet om skrædder Jakob Bay. Men nu er han på vej tilbage, fortæller han mig. Han planlægger et rejseskrædderi i Danmark, hvor han med base i Sønderborg vil tage rundt og møde kunder i Danmark. Jakob Bay har stået i lære i en periode hos Peter Undén, taget svendeprøve og er derudover autodidakt. Efter sin tid hos Peter Undén havde han sit eget skrædderi på Nørrebro, før han i 2010 lagde saksen for at tage et job som underviser i tilskæring mv. ved EUC Syd i Sønderborg.

• Pris for et traditionelt todelt skræddersyet jakkesæt inkl. stof vil formentlig komme til at ligge i omegnen af knap 20.000 kr.
• Kontakt: bay.jakob@gmail.com

7. Herreskrædder Flemming Steen Hansen

Jylland og øernes herreskrædder sammen med Jakob Bay, kan man sige om Flemming Steen Hansen. Han var oprindelig sømand. Som 25-årig gik han i land og begyndte på den daværende beklædningshåndværkeruddannelse ved EUC Syd. Han kom efter få måneder i praktik hos herreskrædder Arne Frank, klassisk trænet tilskærer fra Isaksens herreskrædderi i Kolding. Flemming Steen Hansen blev hos Arne Frank i seks år. Derefter gik kan selvstændig, først tre år helt for sig selv, så under samme tag som en tøjhandler. I 2013 til 2015 havde han egen butik. I dag befinder Flemming Steen Hansen sig i et selvstændigt afsnit af herretøjforretningen Hübner i Kolding.

• Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 16.000 kr.
• Kontakt: tailor_hansen@hotmail.com

Brug en herreskrædder i København som en forandringsskrædder

Med de priser, som skræddersyede jakkesæt ligger på, er det kun naturligt, at mange – de fleste – vælger stanghabitter eller målkonfektion. Selv om man ikke bestiller sit jakkesæt hos en herreskrædder, kan der dog være god grund til at besøge ham eller hende engang imellem alligevel, nemlig, hvis man har en jakke, en vest, en frakke eller et par bukser, der skal forandres. Herreskrædderen er den bedste til den operation, da han/hun simpelthen forstår beklædningstykkernes mekanik bedre end rene forandringsskræddere og systuer. Herreskræddere syr almindeligvis også bedre.

Mere om de enkelte skræddere

Anvend søgefunktionen på Den velklædte mand for at læse mere om den enkelte herreskrædder i København. Flere af dem har som sagt tidligere været omtalt.

Foto: Nanou Enghave for Den velklædte mand

16. marts 2017: Indlæg opdateret vedr. oplysninger om uddannelse, og herreskrædder Flemming Steen Hansen føjet til listen.

“Vi havde en telefonlinje. Skræddermestre ringede ind fra Fyn og Jylland og fortalte målene på de svære kunder, der havde pukler, var skæve og så videre. Og så lavede far en papmand til dem,” fortæller Torben Amskov.

Min jagt på herreskrædderiet i Danmark har bragt mig til Ballerup. Der bor Torben Amskov, en høj, slank mand i 70’erne. Han begyndte i skrædderiet i 1955, da han var færdig med skolen. Først kom han i lære i det store skrædderi Holm Jørgensen på Strøget i 1955. Han fortsatte dog snart hos “en Olsen”, da Holm Jørgensen efter tre måneder gik konkurs. Derpå tog han nål og tråd op hos sin farfar, A. C. Amskov. Og da han døde i 1956, kom han i lære hos sin far, Hugo Amskov, hvor han blev udlært i 1958.

“Så blev jeg svend hos en mester i Ballerup, før jeg to måneder senere skulle springe soldat. Da jeg kom ud som sergent to år senere, begyndte jeg i konfektionsindustrien,” fortæller Torben Amskov.

Hans far, Hugo Amskov, fortsatte i herreskrædderiet til 1979. Det år – “eller muligvis i 1980” – gik han på pension, for så vidt han fortsatte i organisationsarbejde frem til sin død i 1991.

Det med at være mere end udøvende herreskrædder var en central del af Hugo Amskovs virke. Jeg begyndte at støde på hans navn for tre-fire år siden, da jeg søgte i det Det kgl. biblioteks arkiver på dansk litteratur om herreskrædderi. Navnet Hugo Amskov optrådte flere gange som forfatter eller redaktør af et værk.

• Dansk Skrædderi i Tekst og Billeder.
• 100 Fejl og Forandringer
• Herretilskæring, Tilrettelagt efter Tilskæringssystemet fra Fagbladet “der Schneidermeister”

– lyder tre af titlerne på Hugo Amskovs bøger.

Den tyske forbindelse er ikke tilfældig. Hugo Amskovs mor var østriger, og han lærte tysk derhjemme. Det betød, han bedre end sine kolleger i Danmark kunne gå i dialog med tyske skræddermestre og -skoler, der producerede datidens mest avancerede tilskæringssystemer, og lære af dem.

Båndet til Tyskland bliver ikke mindre interessant, hvis man tænker på, at Hugo Amskovs mor var jøde. Hvordan kunne han som søn af en jødisk mor tilsyneladende ubesværet være i dialog med tyske kolleger i 1930’erne og 1940’erne?

Torben Amskov uddyber:

“Der var intet samarbejde med tyske skræddermestre under Krigen, og hverken min farfar eller far rejste til Tyskland under krigen, og jeg kan tilføje, at min fars fætter Jens Jacob Rosenkilde, som var lærer på Sletten Skole oppe ved Helsingør, gav besked til min far, at hvis det blev nødvendigt, var det altid muligt at komme til Sverige. Men det blev ikke nødvendigt. Jeg ved ikke, hvornår min far var i Tyskland sidste gang før Krigen, og kontakten blev først oprettet nogle år efter 1945.”

Hugo Amskovs far, A. C. Amskov, der altså også var herreskrædder, holdt til på Øster Farimagsgade 8 på Østerbro i København. Fra 1932 blev sønnen Hugo medejer af skrædderiet, og de tog navnet A.C. Amskov & Søn.

Skræddermestrenes Forening, ikke Skrædderlauget, var deres organisatoriske omdrejningspunktet.

“Skrædderlauget var mere pomp og pragt,” siger Torben Amskov, da jeg spørger ind til forskellen på de to organisationer.

A.C. Amskov var i mange år leder af Skræddermestrenes Forening, og siden blev sønnen Hugo Amskov det. Jeg ved ikke, hvornår Skræddermestrenes Forening nøjagtigt lukkede. Men deres blad gjorde det i 1970, og foreningen stoppede sikkert samme år eller året efter.

Jeg cyklede forbi Øster Farimagsgade 6 nogle dage efter jeg havde besøgt Torben Amskov. Han havde vist mig et gammelt foto af hjørnebygningen ved Sølvtorvet (se ovenfor), hvor hans far og farfar havde holdt til, og var der mon nogle spor i dag?

Bygningen rummer nu almindelige lejligheder på etagerne og domineres ellers af en forvokset cykelforretning i mezzaninen, der har klasket skilte og klistermærker op og lader graffitien blomstre. Men man ser, at bygning, facade og vinduer er de samme. Hoveddøren bærer slidt træskærerarbejde og er øjensynligt også den, der er på det gamle foto af bygningen. Den fine gamle trappe er dog væk.

Hugo Amskovs jakkesæt er tillige væk. Jeg havde spurgt Torben Amskov, om han har en jakke eller et sæt i gemmeren, men der er ikke noget. Håndværk fra skræddermesteren og mestertilskærerens hånd er kun tilbage i ånden.

Medmindre, naturligvis, der er gevinst på en bøjle i et privat klædeskab et sted eller i en genbrugsforretning. Lad endelig høre, hvis du finder et stykke skrædderi fra Hugo Amskov.

Foto: Den velklædte mand og Torben Amskov