Pitti Uomo-messen opstår to gange om året. Den er fyldt med især en vældig mængde italienske tøj- og skomærker på den ene side, og så en omvandrende og snusende gruppe af alverdens indkøbere på den anden side.
Stilen er blandet. Den svinger fra en rå beklædning af denim, syntetiske materialer og gummisko til en mere klassisk genre, hvor jakkesættet er et udgangspunkt.
Det er også en del pressefolk på stedet, fx undertegnede. Jeg er egentlig ikke helt klar over, hvad der mestendels interesserer kollegerne, men for mit eget vedkommende er det teatret mellem standende, der fænger, hvis den klassiske garderobe er klangbund.
Betragt fx manden øverst. Det er Lino Leluzzi, der ejer herretøjsbutikken Al Bazar i Milano. Jeg gætter på, han mest kommer på Pitti Uomo for at pleje sit netværk, have det sjovt og blive portrætteret på en blog som Stiljournalen.
Lino Leluzzi kan klæde sig. Mange af os ville se fortabte ud, hvis vi kopierede hans distinkte og cremede tøjstil. Den kræver et særligt temperament. Men vi kan alle lære af Lino Leluzzi.
Hans tøj er snævert og stadig skåret, så det passer, noget som ni ud af ti slimfit-fanatics kløjes i herhjemme. Den blå palet med stænk af lysebrun står på samme tid skarpt og imødekommende til hans brændte teint og lyse lokker. Skoene med dobbeltspænder og farvet snude er flamboyante. Han ryger uforfærdet. Lino Leluzzi er konsekvent.
Foto: Stiljournalen
Og vi kan desuden konkludere at det er in blandt de deltagende at ryge? 😉
Ham Lino har altid de samme sko på…
D.
@ Ida: Pressen har det med at skævvride virkeligheden 🙂
@ D: Jep, stil handler ikke om hele tiden at finde på en ny tøjstil.
@Torsten
Delvist enig; på den anden side er der mange andre klassiske herresko som han kunne have benyttet.
God stil er heller ikke kun at gå i det samme hele tiden
D.
“God stil er heller ikke kun at gå i det samme hele tiden.”
Det er i hvert fald heller ikke en hindring 🙂
Men du har ret: Der er mange andre, han kunne have valgt. Han kan nok bare lide dem der.