Nu har jeg kendt Peter Lund Madsen nogle år, og han er et godt eksempel på, hvordan man ganske enkelt kan klæde mere og mere overbevisende, jo mere man øver sig.
Bogmessen i Bella Centret viste, at han har løftet niveauet nok engang. Han var der for at promovere sin nye bog Hukommelsens væsen skrevet sammen med Thomas Thaulov Raab, og var til lejligheden i småternet shetlandstweed syet af Peter Undén, olivenfarvede bukser i jernbanefløjl, strikket brunt slips og brune randsyede halvstøvler i kornet læder fra Crockett & Jones
Tricket var dog, at han lod de rustikke farver og materialer hvile på en blå baggrund: lyseblå skjorte, ternede blå strømper og blåt silkelommetørklæde i brystlommen. Det blå islæt gør, som jeg tidligere har været inde på, tweedstilen mindre tung og landlig og mere gangbar i byzoner.
Well done, Dr Madsen.
Foto: Stiljournalen



Det er uforceret og ligefrem elegance, hvor man slet ikke tænker på dragten. Og så er det glædeligt for eb gangs skyld at se støvler, som alt for få efter min mening sværger til.
FS
Smuk og naturlig stil, der passer til bæreren og lejligheden.
Vh. Pedersen
Er det Coniston han bærer? Er der nogle der har erfaring med om den lille ‘grib-tap’ bag på, griber fat i bukserne, så de ikke falder naturligt ned over støvlen? Jeg bære bukser med relative smalle ben, og frygter lidt at de vil gribe fat i bukserne bag på, hvilket næppe vil være et kønt syn.
SJ
Jeg har også ‘grib-tap’ på mine cordovanstøvler fra C&J, og jeg har slet ikke oplevet noget problem med det, selvom jeg også går i relativt smalle bukser.
Mvh. Søren