Hvordan placerer de engelske maskinrandsyede sko som Crockett & Jones, Church mv. sig i forhold til hinanden? Jeg giver et bud på den blog, jeg fører på Børsens hjemmeside. Læs mit bud her.Jeans har det umiddelbart svært i den klassiske garderobe. Kan man alligevel passe dem ind? Jeans-magasinet Denimhunters, som ledes af danskeren Thomas Bojer, interviewede mig om jeans og klassisk stil sidste år. De har netop bragt interviewet. Du kan læse det her.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Test af jakkesæt fra Karim Design
Karim Design har deres helt egen tilgang til jakkesæt made to measure. Vi har undersøgt, om du dermed får et bedre målsyet jakkesæt end andre steder i København.
Læs mere
Vest på fire måder
Fire gængse måder at sætte en vest sammen med jakke og bukser. Her er de.
Læs mere
Mimo Firouzan – test af jakkesæt
Mimo Firouzan har i 30 år haft eget skrædderi tæt på Søerne i København. Man kan bestille både jakkesæt og skjorter. Men bør man det? Vi har undersøgt situationen.
Læs mere
Frakke af covercoat på vej
En skræddersyet frakke af covercoat er begyndt. Hvorfor? Den velklædte mand forklarer.
Læs mere
Son of a Tailor – test af T-shirt
Giver en T-shirt efter mål overhovedet mening? Vi har besøgt Son of a Tailor og deres butik og undersøgt konceptet.
Læs mere
Herretøj i Lund
Lund har den bedste butik på disse breddegrader, hvis man som ung mand mangler smoking og kjolesæt samt en tweedjakke. Den velklædte mand besøgte forleden butikken og andre relevante butikker i det gamle ærkebispesæde, som ligger under en times kørsel fra København.
Læs mere
Solomoda – test af jakkesæt og andet tøj
Embedsmænd på og omkring Slotsholmen handler gerne tøj hos Solomoda. Er det nu en god ide? Vi har testet Solomodas sager.
Læs mere
Spændende oversigt. Jeg har gennem den seneste tid købt tre par sko fra Loake, som jeg så første gang i Malmø, hvor man kan få dem i mange forskellige butikker.
Det er en opgradering af min eksisterende skogarderobe. Den består mest af sko i Ecco-kvalitet. Og der er en helt anden klasse over Loake. Ikke mindst tåler de slid, og tager det med stil, det gør Ecco-sko tvært imod.
Det er topkollektionen hos Loake, 1880, jeg har erfaringer med. Prismæssigt ligger Loake 1880 via nettet på knap 2.000 kr. Hvilket betyder at de er en tand billigere, end de mærker du nævner.
Prisen på Loake er super god, synes jeg. Ikke mindst sammenlignet med de mærker man kan købe hos danske skohandlere til danske priser, såsom Ecco, Boss, Lloyd, som jo grundlæggende er gummisko. Loake er kun en lille smule dyrere og meget flottere/mere solide.
Jeg synes godt om kvaliteten af mine sko, og jeg regner med at de kan holde længe. Men jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af sammenlignet med de mærker nu nævner.
Hvordan vil rangerer Loake i forhold til de mærker du nævner?
Vh AB
PS: Det forekommer mig efter læsning af denne blog, at man i dette miljø har et svagt punkt for Prins Charles stil. Jeg så dette billede her til morgen i Politiken, og jeg må medgive at det er noget andet end når vores egen prins er på landet: http://kortlink.dk/drd9
Jeg har et spørgsmål. Det har dog ikke relation til teksten.
Min far siger at de bedste slips er vævede. Altså at mønstret er vævet i stedet for printet. Jeg synes aldrig jeg har hørt om det og de bedste slipsemagere laver da i hvert fald også printede slips. Er det mig der er uvidende eller er det den gamle der vrøvler…hvad mener du Torsten?
Mvh Søren R.
@ AB: Jeg vil tro, Loake kvalitetsmæssigt ligger lidt under Barkers. Det virker på mig, efter jeg har holdt begge sko i hånden, at Barkers gør lidt mere ud af det. Men det er blot et indtryk.
@ Søren: Det er rigtigt, at et godt gammeldags engelsk slips er med indvævet mønster. Men at kalde et slips med indvævet mønster bedre end slips med påtrykt mønster, kan man dårligt. Et trykt slips, fx et foulardslips, kan være klart dyrere at lave end et slips med indvævet mønster.
Loake er et velanskrevet mærke, som skulle ligge nogenlunde på niveau med Barker. Begge fabrikker har kollektioner i forskellige kvaliteter, af hvilke de bedste i henseende til udførelse og læderkvalitet er Barker Handcrafted og Loake 1880, som er glimrende sko i klassen under Church’s, Tricker’s og Crockett & Jones. Loakes 1880-serie kan købes hos Brund i Nordre Frihavnsgade for ca. 1950 kroner parret, og Troelstrup og Garodkin fører Church’s. Brund har også en enkelt sko fra Crockett & Jones – den robuste Grasmeremodel – og i øvrigt støvler fra både Loake og Crockett & Jones. Vil man have et større udvalg i sko af sidstnævnte mærke, må man over sundet til Skomakare Rolf Hansson i Malmø. Jeg har ikke kendskab til danske forretninger, som sælger Barker, Alfred Sargent eller Tricker’s.
Lidt ved siden af emnet: Den, som efterspørger klassiske kvalitetssko til overkommelige priser, bør interessere sig for det spanske mærke Meermin, som fagfolk på nettet har givet begejstrede anmeldelser. Der er to kollektioner, Classic Collection og Linea Maestro, til henholdsvis 160 euro og 260 euro (320 euro for cordovan). Desværre fås skoene kun i to detailforretninger beliggende i Madrid henholdsvis Tokyo; så medmindre man har ærinder på de kanter, må man tage chancen og købe på nettet, hvilket kan forøge fragtomkostningerne og ventetiden, hvis man ikke rammer sin nøjagtige størrelse i første forsøg. Jeg har ikke personlige erfaringer med Meermin, men hvis nogen har, kunne det være interessant at høre herom.
I den beskednere kategori har Bexley et ganske godt renommé (og meget ofte udsalg). Jeg har heller ikke personlige erfaringer med disse sko – det har jeg derimod med deres cedertræslæster, som er storartede og meget billige! – men efter hvad jeg kan læse mig til, er de kvalitetsmæssigt nogenlunde på niveau med Barker og Loake (jeg ved dog ikke, om de kan måle sig med Handcrafted- og 1880-serierne).
Torsten har tidligere skrevet artikler om herværende håndskomagere, bl.a. Edo i Slagelse, hvis sko prismæssigt ligger omtrent på niveau med Edward Green. Hvad bør man foretrække, hvis man ellers er indstillet på at anskaffe fodtøj i den prisklasse? Hvad er mest komfortabelt, og hvad holder længst?
Pictor
Jeg har nævnt det før i kommentarsporet til et andet indlæg, men jeg kan absolut anbefale Herring Shoes. Deres sko produceres af bl.a. Loake, Cheanye, Barker, Church. De fører både disse mærker og deres eget i forskellige kvalitetsserier. Fordelen ved at vælge deres eget mærke er, efter min mening, at man får meget kvalitet for pengene – fordi de ikke skal bruge penge på markedsføring eller dyre storbybutikker i fx London, som de mærker, der producerer for dem, skal. Fx kan et par rigtig gode kalveskindstøvler i god forarbejdning (ikke mindst indeni) fås for omtrentligt 2000kr. Vil man gerne prøve et par maskinrandsyede sko til mindre end 2000kr, kan man vælge deres billigere serier, som produceres i Spanien eller Indien til omtrent 1000kr. Jeg har selv et enkelt par semibrogues produceret på Loakes fabrik i Indien, som jeg sådan set er fint tilfreds med. De er ikke helt på niveau med forarbejdningen med de oxfords eller brogues jeg har, som er produceret i Nottingham. Men sammenlignet med hvad du kan få for 1000kr i Magasin er de indisk producerede Loakes langt bedre, efter min mening.
Mvh.
Nicholas
Jeg har svært ved at forestille mig at sko der er forarbejdet i Indien skulle være ligeså gode som dem der er lavet i England.
Mvh. Søren R.
Hej Søren. Som jeg skriver, så er de netop ikke ligeså gode som mine engelsk producerede sko. Jeg kan tydeligt se forskel i detaljen. Men de indiske er bedre, end hvad mange køber i Magasin fra fx Lloyd eller Vagabond til samme pris om de indiske. Jeg tror, at for mange kan de indiske sko være en udmærket måde at starte sine erfaringer med maskinrandsyede sko på, og herefter vælge de bedre producerede engelske sko efterhånden som man danner sine egne erfaringer/smag.
Mvh.
Nicholas
Jeg er helt enig i Nicholas’ tilgang: Det kan for mange være en rigtig god idé at starte med et par sko i mellemprisklassen, og bruge det som springbræt til et par dyrere sko, når man har fundet ud af, at der ER forskel på sko 😉 Hvad mræker angår, må vi jo ikke glemme Ed Et Al, der før har været vist frem her på bloggen – rigtig god value for money. Jeg startede selv ved C&J, og er nu ved at bestille et par Edward Green MTO – gode sko er desværre stærkt vanedannende.
Mvh. SKM – der venter spændt på update om italiensk skrædder, der blev lovet for en måneds tid siden 😉
Jeg glemte at få et “næsten” med:-) Men jeg kan godt følge dig i at maskinrandsyet er bedre end slet ikke randsyet. Stofkvaliteten på tøj kan jo f.eks også være god selvom om forarbejdningen er ringe.
Mvh Søren R.
Man kunne også være en “vildbasse” og springe ud i et par Berluti:-)
Mvh Søren R.
“the connotations of rebellious youth are still present in every pair of jeans.” Interessant statement. Jeg ser snarere jeans som konformistens og den lige glades sikre valg, hvilket har gjort jeans til det tætteste vi kommer på et satorialt “udtryk” drænet for betydning. Når det så er sagt, skal jeg måske tilføje, at jeg ikke tvivler på at der også findes bevidste jeans-elskere, der forstår at bære deres jeans med stil. Men igen, ligesom man ikke kan gøre en silkepung af et svineøre, så bliver man ikke sexet og cool af at gå i jeans med mindre man er det i forvejen.
Jeg er enig med Michael. Jeg synes klassiske jeans har været konventionelle i mange år. Det handler mere om den enkelte model. Jeg tror ikke der er mange vesterlændinge der betragter jeansbærere som rebeller.
Mvh Søren R.
@ Michael og Søren: Jeg kan ikke helt genkende alt i interviewet. Her er, hvad jeg blev spurgt om, og hvad jeg svarede:
“1. Denim and classic menswear come from two very different worlds.
Despite their differences, what are the possibilities of combining the
two?
Nowdays the social history of clothing items is less important. The
class society, as we knew it, is not there to uphold a distinction
between them. What is left, roughly speaking, are physical
similarities and differences. For instance, I find that a pair of dark
blue jeans can make a fine couple with a brown or grey tweed jacket.
It doesn’t matter (much) anymore that youth rebellion popularized
jeans and English upper-class invented tweed. Both garments have a
raw, dry finish, which can go well together. That is what counts
today.
2. How do you mix denim into your own wardrobe?
Until now, I have only used denim for jeans, and, to be honest with
you, I only own two pair of jeans, which I bought four and five years
ago. I sometimes pull them on, if I go out at night, usually in
combination with a blue blazer. I rarely wear jeans during daytime.
3. What are the strengths and weaknesses of a pair of jeans – compared
with for instance a pair of flannels or a pair of corduroys?
The aesthetic regime has changed since the 1950s. The time of elegance
and a certain innocent beauty is over. Instead we value attitude, sex
appeal and coolness. In that perspective, jeans have an advantage.
Jeans can be really cool and sexy. On the other hand, jeans don’t have
a formal potential. The raw cotton and the worn look protest. You can
hardly be really well-dressed in a pair of jeans.That problem you
don’t face with grey flannels and cords. They have textures that can
contribute to a well-dressed and elegant man.
4. Denim jeans are probably the most commonly worn piece of clothing
across both gender and class. What is your personal opinion of the
blue fabric’s major foray into our wardrobes?
Jeans can be cool and sexy, yes, and that is a fair gain. My main
problem with jeans is the unlimited and thoughtless use of them. I do
not understand, how people can wear jeans to weddings and funerals,
and they do that. At a wedding and a funeral, it doesn’t matter that
you are sexy and cool. It is not about you, dammit! In that sense,
sorry to say that, denim jeans have also become a symbol of an
egocentrism, an “I don’t care” attitude.
Introduction of you and your knowledge of classic menswear?
– What do you do for a living?
I’m in e-government, a science of muddling through.
– What’s your background?
I grew up on a farm. Then, I went to Aarhus, the main city in Jutland,
to study, and, later to Copenhagen to work.
– What did you dream of becoming as a boy?
Not sure, but I idolized the king of slopes, Ingemar Stenmark.
– How did you get into the clothing business?
Although I have a webshop, which I launched three years ago now, I
feel I’m more in a clothing community than a clothing business.
Looking back, my interest in clothing began at the age of eight, when
I envied a pair of adidas shorts that a friend of mine had. Being a
conservative soul that interest would later draw me to classic
clothing.
– What’s your relationship with denim?
I wore jeans in high school but left them for chinos and cords, when I
went to college. Today, I wear them infrequently.
– What’s your favourite denim brand/fit?
I have two pair of jeans from Acne and Lee. The Acne jeans, I like.
They are not extreme in any way. The Lee pair has a crazy low rise.
– Do you collect anything?
Only memories.
– Which item are you most proud in your collection?
I don’t have clothing items or accessories that make me proud. That
said, I enjoy my handmade suits, shoes, shirts and ties. Handmade
quality clothing and shoes can be meaningful.”
@ SKM: Skrædderbesøg er under forberedelse, men det bliver først til efteråret. Du må evt. tage flyveren til London eller Italien og få dit fix indtil da.
Ok Torsten, tak for svar! Kan du løfte sløret for, hvilken skrædder der barsles med, og hvilket prisleje vi befinder os i?
Mvh. SKM
@ SKM: Belært af erfaring vil jeg ikke annoncere noget, før den er sikker. Men målet er topskrædderi, herunder min. to prøver, til under 20.000 kr. for et todelt sæt inkl. stof.
Helt forståeligt, Torsten, og tak for svar. Hvis det er for tæt på 20.000 vil jeg nok ikke selv kunne være med, men man kan jo aldrig gøre alle glade. Hvorom alt er, bliver det spændende at se, hvad du har i ærmet, og skulle det være det helt, helt, rigtige, må jeg jo se, om budgettet kan strækkes lidt.
Mvh, SKM