Jeg leder efter alsidige sommersko i fritidsmodel. Det har jeg gjort flere år. Jeg har været så opgivende, at jeg har overvejet at slå mig til tåls med sneakers og jacoform.
Flettede lædersko, lyse nubucksko, mokkasiner, sejlersko, tofarvede spectatorsko, saddelsko og andet guld fra gamle dage er til særlige lejligheder hver især. De dur ikke som par nr.1.
Aha, manden skal da bare have et par lette brune hyttesko, tænker du måske. De er da alsidige. Men jeg må have snøresko. En slipon-sko som hytteskoen er undtagelsen, ikke reglen i mit tilfælde.
Trods beklagelser nærmer valget sig faktisk. Jeg har særligt en model i sigte: Et par mellembrune ruskindssko i derbymodel, og ovenikøbet med gummisål af en art. Se fx her. De går med lærredsbukser, shorts og en casual jakkekonfiguration. De er slipon-sko med snøre.
Foto: Stiljournalen, fra Vass & Molnár
[…] en tur på havnen. På med bermudashorts, løst hængende skjorte eller polotrøje, sejlersko eller lette hyttesko, og så er den isvaffel spist. Nåja, et bælte, god ide, flettet, i stof eller tyndt og smalt […]