Randsyede sko til ikke meget over 1000 kr., er det muligt?
Det ser sådan ud, hvis man kigger efter på nettet. Senest er jeg stødt på det tyske mærke JLoic Orange, der får deres sko maskinrandsyet i Nordspanien med læder fra Frankrig. Prisen for et par hyttesko i ruskind eller et par klassiske captoes lyder på 160 euro.
Charles Tyrwhitt er en anden webshop, der tilbyder randsyede sko til lavpris. 130 pund for randsyede modeller og 80 pund for gennemsyede (blake-stitched) modeller. De fører også størrelser i brede udgaver. Det er uklart, hvor skoene produceres, hvorfor man næppe skal forvente, at de er produceret fra start til slut i England. Det er muligvis Loake, der laver dem.
Loake Shoes er nok de mest kendte “billige” randsyede sko. Med en startpris på næsten 1.500 kr. er de dog ved at trille ud af kategorien. Produktionen er delvist flyttet til Indien fra Northampton og England. Premium-serien hedder Loake 1880 og begynder ved 2.000 kr.
Jeg forestiller mig, der er godt gang i butikken hos det spanske mærke Meermin. Skoene er randsyede, designet lydefrit klassisk, og prisen for et par captoes i sort boxcalf lyder på bare 160 euro.
Nettet har også bragt mig til det tyske mærke Gordon Bros. Det kan levere randsyede sko til 130 euro.
Caveat
Det er næppe nogen hemmelighed, jeg selv er forbeholden over for fænomenet billige randsyede sko. Der spares uvægerligt på materialer, forarbejdning og finish. Ellers hænger regnestykket ikke sammen. Kvalitet koster. Der er ingen smutvej.
Når det er flaget, kan der være fornuft i at købe et par billige randsyede sko, hvis alternativerne er Lloyd- og Ecco-sko, der befinder sig i samme prisklasse, men er klæbede sko. Randsyede sko er lettere at vedligeholde, og selv om de billige modeller, der givet indeholder pap og andet tvivlsomt, ikke vandrer rundt i 10 eller 15 år som de bedste randsyede sko, kan de sikkert godt hænge rimeligt sammen fem år eller deromkring, hvis man plejer dem vel.
Rasmus Palsgård skriver
Tak for indlægget. Jeg har også god fidus til det franske mærke Loding, som ikke gør meget væsen af sig på markedsføringsfronten. Måske bruger de kræfterne på at udvikle gode sko, for de to par, jeg har derhjemme, holder sig meget flot, de er behagelige at gå i, og så koster de ikke alverden.
Venligst
Rasmus
Torsten skriver
http://www.loding.fr/
De ser ud til at være gennemsyede, ikke randsyede. Ikke at gennemsyede (blake-stitched) er slemt, men i forhold til de viste i indlægget, må det lige noteres 🙂
Emil Holck skriver
TM. Lwin har også nyligt lanceret en skorange med goodyearwelted sko:
http://www.tmlewin.co.uk/Hyde-Brown-Oxford-Brogues/56143,en_GB,pd.html?cgid=Shoes&start=12
Disse ligger også i den billige ende på 139 pund for eksemplet ovenfor
Thomas skriver
Hej Torsten og andre
Jeg har også været på netjagt efter sko, men løber hurtigt panden imod skomuren. De engelske udtryk for syningen synes noget vanskelig for en nybegynder… Kan forskellene eller de danske ord for goodyear welt, flat welt og blake welt etc…
Jeg har accepteret, at gode sko koster, men jeg vil nødig købe katten i sækken fordi jeg ikke forstår de engelske fagudtryk.
Ps, som følger til gode sko hører gode strømper. Dine er pragteksemplarer især til vinteråret. Har du eller andre gode råd til hvor man køber sommerstrømper til de pæne nye sko.
Venligst
Nybegynderen
FBJ skriver
Måske kan den lille indføring hjælpe dig: http://www.shoepassion.co.uk/shoe-encyclopaedia/production-methods
Den er ikke udtømmende, men nok til at du får en forståelse af metoderne.
FBJ skriver
Var lidt hurtig på aftrækkeren. Jeg ville også have givet dig denne bedre og mere uddybende artikel: http://www.theshoesnobblog.com/2011/07/shoes-part-1-construction.html
Den er lidt mere avanceret og indforstået så læs ovenstående først.
Mvh
FBJ
Andreas skriver
Strømper kan man bare købe i almindelige tøjbutikker efter min mening. De skal passe i farve og udtryk til bukserne, men ellers skal man nok ikke bruge for mange penge og for meget krudt på strømper.
Jeg har købt en del sko gennem herringshoes.co.uk. De har en chatfunktion i dagtimerne hvor man kan få god hjælp med alle sine spørgsmål. De forhandler bl.a Loake og Barker. Og så har de deres eget brand som ofte er producerer af fx Loake. Altså prisbillige, engelsk fremstillede, randsyede sko.
I alt skosnobberiet vil jeg så også gerne tillade mig at bemærke at flotte lædersko ikke altid er særligt behagelige. Så mam skal da også have sig nogle dejlige bløde, limede og støvede sko at holde fri i engang imellem.
Peter skriver
Når vi taler prisvenlige sko i fornuftig kvalitet kan jeg anbefale det franske mærke Bexley, som både producerer rand- og gennemsyede sko (Goodyear/Blake)
Skoene er i fransk læder og er produceret i Portugal. Normalprisen ligger på 129 Euro pr. stk., men der er rabat ved køb af flere par.
Bexley har kun fysiske butikker i større franske byer og Bruxelles, men har dog en ganske fin webshop (http://www.bexley.com/Bexley/shoe-EN.htm). Eneste minus er at skostørrelserne ikke er helt pålidelige ift. sammenlignelige mærker/skotyper.
Bexley sælger også ganske habile skolæster i cedertræ til meget fornuftige priser.
Niels Jensen skriver
Jeg har personligt gode erfaringer med randsyede sko fra Meermin – dog primært deres dyrere Linea Maestro. Bexley har jeg også et par rigtigt fine sko fra – det er dog et sæt limede hyttesko, men de holder godt.
Jeg kender også flere, der har gode erfaringer med https://www.velasca.com/, men det også gennemsyede og ikke randsyede sko.
Og så kan jeg i øvrigt også anbefale nyligt afdøde Henning Mankells fine bog “Italienske Sko”, men det er vist uden for denne blogs emneområde.
DLH skriver
Fremragende blogindlæg, et sted at starte fra, så kan skoudvalget vokse ud fra det.
Der er også den tyske http://www.shoepassion.com – med priser lige lidt under Loake, jeg har dog ikke personlig erfaring med dem – er der andre der har det?
Er alle skoene i denne gruppe 1000-2000 kroners klassen sammenlige i kvalitet, eller er der en, måske lille, gevinst ved at vælge Loake over fx Meermin? Eller er det de højre lønninger i England der slår i gennem?
Niels Jensen skriver
Det skulle kun være den dyre 1880 linje fra Loake, der er fremstillet i England – og måske ikke engang den længere. Meermins sko bliver for størstepartens vedkommende fremstillet i Kina.
Min helt subjektive vurdering er, at Meermins basislinje (Classic Collection) er en smule over Loakes basislinjer, mens Meermins Linea Maestro og Loakes 1880 er på nogenlunde samme niveau.
DLH skriver
Mange tak.
Så vidt jeg kan se, på Loakes egen hjemmeside, så bliver 1880 stadig lavet i England, men det er sandt, de bruger formuleringer, så dele af skoen kan være lavet andre steder.
Der er vidt ingen billige genveje til gode sko, om end at det lyder lidt interessant, hvis Meermin leverer lidt mere i kvalitet til de helt små beløb.
Mikko skriver
Det er måske lidt uden for emnet, men jeg er nødt til at bemærke, at Meermin måske nok lavere udmærkede sko, omend under Loake 1880-seriens standard, men man skal ikke have særligt brede fødder, hvis man skal passe ned i dem.
Jeg købte sidste sommer et par af deres særlige serie af G-fit oxfords som made to order, og de var godt nok for smalle, selvom jeg ellers normalt fint kan passe en G-fit fra f.eks. Loake. Så de er nu sat til salg på den blå avis, for Meermins MTOs, kan nemlig ikke byttes, så pas på!
Jens skriver
Loding har begge slags. Loding er – med al respekt for de billige serier fra Loake og Tyrwhitt – lige et “step” op og er, i min optik, paa niveau med Loake 1880.
Et at de bedste alternativer til de naevnte er Yanko – http://www.skolyx.se – til omkring 2100 dk . Goodyear ( ramme), lukket saal ( man kan ikke se syningen), fransk laeder – og en kvalitet meget lig Carmina -og bedre end Meermin . Klassiske elegante former .
De billigere serier fra Loake og Tyrwhitt, er ofte “pudset” – lidt for plastik-agtige.
Goodyear weltede sko fra stort set alle (undtagen Weston og nogle opefter)- skal man lige huske – faar ogsaa en klat lim….
Klart en bedre konstruktion, men laederkvaliteten ogsaa betyder en del for det samlede udtryk.
Gennemsyet er ikke en ringe konstruktion. Santoni bruger den paa en del af deres linjer, og det holder ok.
Meermin er – hvis man skal under de 200 euro – bestemt et godt valg. Om syet i Kina eller UK er i princippet lige meget hvis det laves rigtigt . Men kvalitetskontrol i Kina er nok lidt ringere.
Nicholas skriver
Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige mærker i “Goodyearwelted Budget Class” – dog primært britiske. Man kan efter min mening sagtens få gode randsyede sko der holder i mange år i lejet 1.500-2.000kr. Mine ældste Oxfords er vel 10 år efterhånden og i fin form – men de bliver så også plejet ordentligt (synes jeg selv). Og ingen sko er endnu blevet smidt ud eller gået i stykker – omend enkelte fejlkøb ikke ser megen asfalt.
Men, som en skriver ovenfor, skoene i dette prisleje kan være ret stive – især de billigste serier til omkring 1.000kr. Så min erfaring er at undgå de allerbilligste modeller, som ikke er i kalveskind. De tager evigheder at gå til og patina’en bliver ikke rigtig spændende med tiden.
Derimod har dem jeg har i kalveskind alle været komfortable fra dag et. I detaljerne er de naturligvis ikke på niveau med Edward Green eller andre high-end RTW sko – men man kan absolut få gode randsyede sko til 1.500-2.000kr med mange år i sig bare man kikker sig lidt for. Og plejer dem.
Nicholas
Jens Andersen skriver
Nogle mærker der laver split-toe udover Paraboot og i et prisleje under 3000?
Jens skriver
http://www.skolyx.se/en/made-to-order/138-split-toe-derby.html
Du kan selv vaelge farve/ saal . Har dem selv, og de er i min optik value for money – og man slipper for at have et tacky label paa sin sko som Paraboot ellers har 🙂
Jimmy P. skriver
Jeg vil anbefale at man kigger lidt nærmere på Ebay, specielt den engelske udgave.
Nogle mærker sælger deres 2. sortering og prøvemodeller der, og mange professionelle og private sælger også helt nye sko til budgetpriser. Selv har jeg købt mærker som John Lobb, Alfred Sargent, Foster & Son og New & Lingwood til under 150 pund, alle naturligvis spritnye.
Sidste køb er et par Henry Maxwell (Foster & Son) Chelsea boots til 125 pund inklusive shipping. De har en vejledende udsalgspris på 385 pund, så lidt af en besparelse.
Det kræver naturligvis noget tålmodighed og noget arbejde, men med lidt ihærdighed kan det lade sig gøre.
Se evt. efter følgende sælgere.
retricker1829 – Trickers egen side hvor de sælger 2. sortering og prøver.
goodyearshoes – Meermins egen side hvor de sælger 2. sortering.
ascot_shoes – sælger primært Vass, men har fra tid til anden også andre gode mærker.
graybell01 – Hører til butikken Sussex Shoe Shop, Har lidt Foster & Son. JFitzpatrick og lignende.
God jagt, og lad så lige være med at byde på dem jeg byder på 🙂
Jimmy P.
Ulrik Høgsbro skriver
Jeg har netop købt et par Loake 1880 Aldwych i Brund i Ndr. Frivavnsgade for 2350 kr. Det er omtrent samme pris som postordre fra England, og det er da langt at foretrække at kunne prøve forskellige skotyper og -størrelser før købet.
Per Kirk skriver
Sikkert et dumt spørgsmål: Er der nogle som køber disse sko med lædersåler og så får skomageren til at sætte gummisåler på dem, for at de bedre kan klare regnvejr?
Torsten skriver
Det er der.
Morten Klinkby skriver
Først og fremmest tak for en fremragende blok, som jeg har opdaget alt for sent. Jeg kunne tænke mig at høre, om du har stiftet bekendtskab med det forholdsvis nye brand Löf & Tung? Pris og udvalg ser fornuftigt ud. Men intet slår jo erfaringens råd.
Torsten skriver
Hej Morten, tak for de fine ord. Ja, jeg er stødt på mærket. Jeg vil tror, det er private label med en af de gode fabrikanter i Spanien eller Portugal. Det vil sige, det nok mere er design end forarbejdning, der adskiller dem fra andre randsyede sko fra de områder. Patrick Löf bag er meget vidende om sko. Dbh. Torsten
Morten Klinkby skriver
Tak for svaret, Torsten. Blot for afklaring: Hvad er din vurdering af kvaliteten fra de pågældende fabrikanter i Spanien og Portugal?
Torsten skriver
Tror – ved ikke med sikkerhed – at Carmina laver de bedste sko på Den iberiske Halvø / Mallorca. Andre som Löf behøver dog ikke at være langt efter. Genenerelt får man lidt mere for pengene i Spanien/Portugal end i Northampton. Stilen er så også lidt anderledes