Ungdomsoprøret ramte også Savile Row. Den stilmæssige ballade, der udviklede sig i nærliggende Carnaby Street, nåede den gammelkonservative gade i 1969 gennem dandyen og designeren Tommy Nutter og hans slæng af unge ferme skræddere. De begyndte at lege med jakkesættets traditionelle proportioner og materialer og fik hurtigt en celeber kundeliste, hvor både The Beatles og Rolling Stones optrådte. Højdepunktet, retrospektivt set, er formentlig, at Tommy Nutter & Co. stod bag de tre jakkesæt på det berømte Beatles-cover Abbey Road (George Harrison bar jeans).
Hvad der gør Tommy Nutter og kumpaner ekstra interessante, er, at de bibeholdt alle de traditionelle skrædderiteknikker. De havde faktisk den allerhøjeste respekt for dem. De nye design var håndværk af fornemste klasse.
En læser har mærket på Tommy Nutter-historien. Han har over de seneste år erhvervet tre jakkesæt fra Chittleborough & Morgan, der styres af Joe Morgan, der var i fold hos Tommy Nutter og hans cheftilskærer, Edward Sexton.
Selv om et jakkesæt fra Joe Morgan i dag kan forveksles med andet skrædderi fra Savile Row, er der stadig tydelige spor af gamle dages Swinging London i nutidens Joe Morgan-jakkesæt, hvis man bare betragter kreationen lidt. Skuldrene er velpolstrede med en tydelig rouleau ved skulderspidsen, jakken er lang, og reverset er bredt – tre træk, som karakteriserede den oprindelige Nutter-stil. De store lommeklapper på jakke og vest er andre historiske elementer, ligesom den atypiske enradede jakke med spidst revers var typisk for Tommy Nutter.
Det er også betegnende, at buksernes ydersøm er en 70’eragtig “lapped seam”. Læseren var forbeholden for løsningen, men Joe Morgan overbeviste ham om at vælge sømmen, da den ifølge ham ville modvirke den meget konservative koksgrå farvenuance og strukturerede konstruktion.
Læseren fortæller desuden, at en skrædderinde i London, der syr bukser for flere Savile Row-huse, men især for Chittleborough & Morgan, anpriser Joe Morgan højt.
“Han nærmest laver skulpturer ved at krympe og strække stoffet i en bestemt form. Få skræddere bruger stadig disse teknikker. Det er for meget arbejde, og alting skal gå stærkt i dag,” har skrædderinden nævnt over for læseren i en mail.
Hun fortæller ham videre, at der er opstået en atelierstemning hos Joe Morgan i de seneste to år, specielt fordi har hentet flere unge ind til at blive uddannet.
Læseren oplever også, han har frekventeret en superskrædder.
“Jeg tror, at han går op i at give faklen og håndværket videre. Selv siger han „It’s just clothes,” men han er ikke hurtigt tilfreds. „Let’s see how things develop,” sagde han efter fjerde prøve, da jeg spurgte, hvornår jeg kunne regne med, at mit første navy-jakkesæt var færdigt,” skriver læseren til mig.
“Det koksgrå tog tre dobbeltprøver, en om formiddagen og en senere på eftermiddagen for at checke mindre ændringer,” tilføjer han.
Et todelt jakkesæt fra Chittleborough & Morgan begynder nord for 4.000 pund.
Læs om redaktørens besøg hos Chittleborough & Morgan her.
Foto: Stiljournalen
Det er alle tiders at få lidt engelsk skrædderi tilbage på bloggen efter en længere periode hvor blødt, italiensk halløj har stået forrest på scenen (blandt andet på foranledning af jeg selv, naturligvis). Først det grå flannelsæt fra Hitchcock og nu dette pragteksemplar. De stilistiske detaljer kan man selvfølgelig altid diskutere på et generisk niveau, men jeg synes at det flamboyante her holdes i god, kort snor. Når øjnene falder på sættet, er det tydeligt at der er tale om noget særligt, men det kan problemfrit indgå i det daglige liv uden at skabe unødig ståhej. Fundamentet er en velproportioneret og aldeles strålende pasform, og når nu buksemagerinden er nævnt i indlægget, så er det da på sin plads at kvittere for et par ualmindeligt velskårne benklæder: God fylde i toppen og harmonisk, let indsnævring mod bunden. Kombineret med en særdeles god behandling af jakkens skøder, der gør at de lægger sig endog meget fint omkring hofterne således at overgangen mellem jakke og buks forløber uden mærkbar afbrydelse, får herren al tænkelig hjælp fra skrædderiet til at gøre en god figur. Prisen får selvfølgelig blodet til at fryse til is i mine årer, men resultatet er jo narkotisk godt, så jeg har al mulig forståelse for at ejeren føler til drevet til at vende tilbage til Joe Morgan’s opiumhule.
De sorte ruskindsderbies er i øvrigt et glimrende valg, helt i Carnaby Street-ånden.
Det kommer egentlig ikke mig ved, men derfor kan man vel godt tillade sig at spørge uden at forvente svar. Er denne læser identisk med Potter, som vi med medfølelse har set kaste sig ud i mindre vellykket skrædderi fra København og en sidegadeskrædder i London? I så fald må det jo siges at have været en lang rejse mod målet og et gevaldigt spring i såvel pris som kvalitet; men under alle omstændigheder tillykke med såvel de tre sæt samt fundet af en tilfredsstillende skrædder. Jeg vil undlade at spørge om forskellene i processen 😉
Mvh
FBJ
“Tommy Nutter & Co. stod bag tre af fire jakkesæt på det berømte Beatles-cover Abbey Road.”
Kun tre jakkesæt på min Abbey Road, George Harrison er i denim skjorte og jeans.
Rigtigt 🙂
Hei, veldig gøy å lese om denne bestillingen. Jeg har akkurat selv en bestilling inne på en tre delt dress og en tweed sportsjakke. Den største overraskelsen var kanskje hvor fantastisk bra buksene var. Jeg hadde aldri tatt innover meg at det kunne være så stor forskjell på bespoke og RTW bukser. Jakke var jeg forberedt på at skulle bli mye bedre (og det ser veldig lovende ut selv om jeg foreløpig bare har sett den i “basted” stand.
Dette er for øvrig min første bespoke bestilling og det har i det hele så langt vært en fantastisk opplevelse.
Jeg kan på det varmeste anbefale C & M og min cutter, Michael Broowne er fantastisk å jobbe med.