• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Savile Row X Carnaby Street = Chittleborough & Morgan

20. april 2016, af Torsten Grunwald

Skræddersyet_jakkesæt_koksgråt_chittleborough_and_Morgen_Stiljournalen_2

Ungdomsoprøret ramte også Savile Row. Den stilmæssige ballade, der udviklede sig i nærliggende Carnaby Street, nåede den gammelkonservative gade i 1969 gennem dandyen og designeren Tommy Nutter og hans slæng af unge ferme skræddere. De begyndte at lege med jakkesættets traditionelle proportioner og materialer og fik hurtigt en celeber kundeliste, hvor både The Beatles og Rolling Stones optrådte. Højdepunktet, retrospektivt set, er formentlig, at Tommy Nutter & Co. stod bag de tre jakkesæt på det berømte Beatles-cover Abbey Road (George Harrison bar jeans).

Hvad der gør Tommy Nutter og kumpaner ekstra interessante, er, at de bibeholdt alle de traditionelle skrædderiteknikker. De havde faktisk den allerhøjeste respekt for dem. De nye design var håndværk af fornemste klasse.

En læser har mærket på Tommy Nutter-historien. Han har over de seneste år erhvervet tre jakkesæt fra Chittleborough & Morgan, der styres af Joe Morgan, der var i fold hos Tommy Nutter og hans cheftilskærer, Edward Sexton.

Skræddersyet_jakkesæt_koksgråt_chittleborough_and_Morgen_Stiljournalen_1

Selv om et jakkesæt fra Joe Morgan i dag kan forveksles med andet skrædderi fra Savile Row, er der stadig tydelige spor af gamle dages Swinging London i nutidens Joe Morgan-jakkesæt, hvis man bare betragter kreationen lidt. Skuldrene er velpolstrede med en tydelig rouleau ved skulderspidsen, jakken er lang, og reverset er bredt – tre træk, som karakteriserede den oprindelige Nutter-stil. De store lommeklapper på jakke og vest er andre historiske elementer, ligesom den atypiske enradede jakke med spidst revers var typisk for Tommy Nutter.

Skræddersyet_jakkesæt_koksgråt_chittleborough_and_Morgen_Stiljournalen_3

Det er også betegnende, at buksernes ydersøm er en 70’eragtig  “lapped seam”. Læseren var forbeholden for løsningen, men Joe Morgan overbeviste ham om at vælge sømmen, da den ifølge ham ville modvirke den meget konservative koksgrå farvenuance og strukturerede konstruktion.

Læseren fortæller desuden, at en skrædderinde i London, der syr bukser for flere Savile Row-huse, men især for  Chittleborough & Morgan, anpriser Joe Morgan højt.

“Han nærmest laver skulpturer ved at krympe og strække stoffet i en bestemt form. Få skræddere bruger stadig disse teknikker. Det er for meget arbejde, og alting skal gå stærkt i dag,” har skrædderinden nævnt over for læseren i en mail.

Hun fortæller ham videre, at der er opstået en atelierstemning hos Joe Morgan i de seneste to år, specielt fordi har hentet flere unge ind til at blive uddannet.

Læseren oplever også, han har frekventeret en superskrædder.

“Jeg tror, at han går op i at give faklen og håndværket videre. Selv siger han „It’s just clothes,” men han er ikke hurtigt tilfreds. „Let’s see how things develop,” sagde han efter fjerde prøve, da jeg spurgte, hvornår jeg kunne regne med, at mit første navy-jakkesæt var færdigt,” skriver læseren til mig.

“Det koksgrå tog tre dobbeltprøver, en om formiddagen og en senere på eftermiddagen for at checke mindre ændringer,” tilføjer han.

Et todelt jakkesæt fra Chittleborough & Morgan begynder nord for 4.000 pund.

Læs om redaktørens besøg hos Chittleborough & Morgan her.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Grå jakkesæt, Jakkesæt Tags: udenlandsk skrædderi 8 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jeppe G skriver

    20. april 2016 kl. 10:44

    Det er alle tiders at få lidt engelsk skrædderi tilbage på bloggen efter en længere periode hvor blødt, italiensk halløj har stået forrest på scenen (blandt andet på foranledning af jeg selv, naturligvis). Først det grå flannelsæt fra Hitchcock og nu dette pragteksemplar. De stilistiske detaljer kan man selvfølgelig altid diskutere på et generisk niveau, men jeg synes at det flamboyante her holdes i god, kort snor. Når øjnene falder på sættet, er det tydeligt at der er tale om noget særligt, men det kan problemfrit indgå i det daglige liv uden at skabe unødig ståhej. Fundamentet er en velproportioneret og aldeles strålende pasform, og når nu buksemagerinden er nævnt i indlægget, så er det da på sin plads at kvittere for et par ualmindeligt velskårne benklæder: God fylde i toppen og harmonisk, let indsnævring mod bunden. Kombineret med en særdeles god behandling af jakkens skøder, der gør at de lægger sig endog meget fint omkring hofterne således at overgangen mellem jakke og buks forløber uden mærkbar afbrydelse, får herren al tænkelig hjælp fra skrædderiet til at gøre en god figur. Prisen får selvfølgelig blodet til at fryse til is i mine årer, men resultatet er jo narkotisk godt, så jeg har al mulig forståelse for at ejeren føler til drevet til at vende tilbage til Joe Morgan’s opiumhule.

    De sorte ruskindsderbies er i øvrigt et glimrende valg, helt i Carnaby Street-ånden.

    Besvar
  2. FBJ skriver

    20. april 2016 kl. 17:01

    Det kommer egentlig ikke mig ved, men derfor kan man vel godt tillade sig at spørge uden at forvente svar. Er denne læser identisk med Potter, som vi med medfølelse har set kaste sig ud i mindre vellykket skrædderi fra København og en sidegadeskrædder i London? I så fald må det jo siges at have været en lang rejse mod målet og et gevaldigt spring i såvel pris som kvalitet; men under alle omstændigheder tillykke med såvel de tre sæt samt fundet af en tilfredsstillende skrædder. Jeg vil undlade at spørge om forskellene i processen 😉

    Mvh
    FBJ

    Besvar
  3. Hr Olsen skriver

    21. april 2016 kl. 7:35

    “Tommy Nutter & Co. stod bag tre af fire jakkesæt på det berømte Beatles-cover Abbey Road.”

    Kun tre jakkesæt på min Abbey Road, George Harrison er i denim skjorte og jeans.

    Besvar
    • Torsten skriver

      21. april 2016 kl. 9:40

      Rigtigt 🙂

      Besvar
  4. Sigmund Aas skriver

    21. april 2016 kl. 11:09

    Hei, veldig gøy å lese om denne bestillingen. Jeg har akkurat selv en bestilling inne på en tre delt dress og en tweed sportsjakke. Den største overraskelsen var kanskje hvor fantastisk bra buksene var. Jeg hadde aldri tatt innover meg at det kunne være så stor forskjell på bespoke og RTW bukser. Jakke var jeg forberedt på at skulle bli mye bedre (og det ser veldig lovende ut selv om jeg foreløpig bare har sett den i “basted” stand.

    Dette er for øvrig min første bespoke bestilling og det har i det hele så langt vært en fantastisk opplevelse.
    Jeg kan på det varmeste anbefale C & M og min cutter, Michael Broowne er fantastisk å jobbe med.

    Besvar

Trackbacks

  1. Malcolm Plews, Savile Row: et skræddersyet jakkesæt (Del 1) - Den velklædte mand siger:
    17. juli 2016 kl. 10:57

    […] der ligger i nærliggende Old Burlington Street, regnes entydigt for Savile Row-skrædderi. Og Edward Sexton langt væk i kvarteret Knightsbridge anses for en Savile Row-skrædder af fineste […]

    Besvar
  2. Postkort med engelske jakkesæt og herremode - Den velklædte mand siger:
    19. juli 2017 kl. 17:24

    […] delte en passiar med Joe Morgan fra Chittleborough & Morgan. Han var i en af sine karakterisk lange jakker med bredt spidst revers, der bærer reminiscenser af […]

    Besvar
  3. Tre små skrædderier på Savile Row - Den velklædte mand siger:
    25. april 2019 kl. 18:35

    […] Savile Row x Carnaby Street […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Harmonisk brug af herresko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026